En stille aften.... har du lyst at skrive med??? :)

T: Aften
O: På vej til stalden ... og i stalden
S: Stalden

.... Kat gik langsomt hen imod stalden, hun havde været her et par dage nu, og viste at hvis man havde brug for at tænke ting igennem, eller nyde omgivelserne, var det en god idé at begynde ved hestene... Hun kunne godt lide ridning, det var afslappede og alle hendes tanker var fokuseret på hesten, og ikke andre forstyrende tanker om hendes nye tilværelse... luften var frisk og lidt kølig omkring hende, og hun trak vejret for at mærke den friske aften lugt og så op på den lysende måne, der var ingen tvivl om at den var flot og inspirerende...

Hun åbnede døren ind til stalden, og blev mødt med en beroligene duft af heste stald og kiggede ned af stald gangen, og fik øje på hesten hun havde reddet på... Kat tog striglen og gik ned til hesten, hun elskede den hest, og var glad for at hun havde besluttet sig for at gå herhen,...

Hun var nu helt hende ved hesten og kunne mærke dens varme komme hende imøde, og allerede nu kunne hun mærke at hendes bekymringer forsvandt...
hun stod og striglede hesten,

da hun hørte en stemme bag ved sig... ....

Hej er du også ny? hvad hedder du sagde jeg og smilede til hende. Jeg stod i boksen ved siden af hende

Hej sagde Kat...

"Ja jeg er ny.... og du er også kan jeg fortså?" spurgte kat... hun så på pigen der stod i den anden boks, hun havde ikke set hende før...

"Jeg hedder Kat" Svarede hun.. "altså efter jeg kom hertil" og smilede

"Hvad hedder du?"

"ja jeg er også ny jeg hedder Ever men bare kald mig Ev" sagde hun og smilede til Kat

Kat huskede pludselig hvad man skulle gøre, og rakte hånden frem og hilste Ev med hånden på armen af hendes, som man skulle... og smilede..

"Nå hvad synes du så om stedet? " spurgte kat

nice jeg havde altid drømt om at komme til sådan et sted hvad med dig selv?
har du fået nogle venner endnu?

//Nogle gange skriver i for lidt //


Natalie kom ind i stalden.
Hun så bare på de to piger.
Der gik lang tid med bare at stå og kigge på dem.
"Hej." Sagde Natalie til sidst.
"Afbrød jeg jeres samtale?" Spurgte Natalie venligt.

Kat vente sig med en mindre forskrækkelse om til pigen der stod i døren og kiggede,
"Hej" Smilede Kat og tog sig sammen,... "Nej nej du forstyrrede ikke"

"vi stod bare og slappede af sammen med hestene" smilede kat og så tilbage på Ever,

"Kom du her også for at slappe af? " Spurgte Kat nysgerigt til Nata

"Nej. Jeg har et andet sted at slappe af." Smilte Natalie.
"Jeg kommer bare nogen gange for at se hvem der er her. Hver gang jeg kommer er der altid nogen der har en samtale." Forklarede Natalie.
Natalie smilte lidt for sig selv.

Hej smilede Ev men lidt genert
*Jeg hedder Ev* sagde hun til Nat

"Natalie." Smilte Natalie og gav Ev hånden.
"Hvorfor kan alle lide at slappe af i stalden?" Spurgte Natalie.
Hun forstod det ikke.
Hvad var det særlige ved stalden?
Natalie havde et helt andet sted hvor hun samlede tankerne.

*Der er vel bare stille og rolit og så har man vel bare svært ved at være sur når man er i nærheden af dyr* sagde Ev og smilte til Nata og Kat

"Mennesker er også dyr." Fnøs Natalie.
"Og jeg er ikke så glad for mennesker så jeg kan godt være sur i nærheden af dyr" Sagde Natalie mens hun gik lidt rundt.

Kat kiggede forviret fra Nata til Ev, og gjorde tegn til Ev at hun ik viste hvad der var galt,... så valgte Kat alligevel at spørge Nata

"Jamen hvad er der galt, da Nata ? " ....

"Jeg kan bare ikke lide mennesker." Sagde Natalie.
"Og jeg ved godt jeg selv har været et menneske." Sagde Natalie hurtigt.
"Jeg syntes de er..." Natalie tav.
Natalies øjne havde et ondt blik nu.

"At de er hvad Nata" Kat var meget nysgerrig, og hun prøvede på at forstå hvorfor Nata var sådan på en måde nedtrykt mange gange, eller lidt bitter... selvom der dog engang imellem godt kunne komme et venligt smil frem havde kat lagt mærke til...

"Ækle." Sagde Natalie bittert.
Hun tænkte på sin fortid og hendes øjne blev mere og mere mørke.
Natalie stirede bare ondt ud i luften.
Det gjorde de andre lidt bange.
"Ækle modbydlige væsner." Hvæste Natalie mest til sig selv.

"Er du helt okay ?" Kat blev lidt urolig, Nata så ik helt godt ud, hun blev meget bleg og hendes øjne blev helt mørke lod Kat mærke til, ... Ev stod bare helt bum stille...

"skal jeg følge dig med op på vores værelse Nata, så kan vi snakke om det, hvis der er noget?" spurgte Kat ...

Natalie var helt væk og hørte slet ikke efter.
"Ækle, modbydlige, rædselsfulde, onde..." Forsatte Natalie.
"Jeg hadder dem." Sagde Natalie til sig selv.
Det var ikke så meget menneskene men mere nogle mennesker i hendes fortid.

Kat gik nu hen til Nata, og rørte på hendes skulder...
"Nata er du der? " "Du virker ikke til at være okay, er du der Nata? " Kats øjne trak sig i et mystisk og bekymret blik, hun kiggede fra Nata og hen til Ev, ...

"Hvad?" Sagde Natalie pludselig.
Hendes øjne lyste igen.
Det var meget hurtigt Natalie kom ud af sin mørke Zone.
"Jeg har det fint og ja jeg er lige her." Sagde Natalie hurtigt.

"Jeg tror du var væk,.. altså sådan i en anden verden en vores, "
"Jeg kunne ik få kontakt til dig, førend nu? "

"Sikker på du er okay Nata?" Kat's stemme var mindre panisk nu, men hendes blik var stadig bekymret..

"Ja helt fint. Jeg er okay." Sagde Natalie hurtigt og prøvede at skynde sig ud men de stoppede hende.
"Jeg er bare lidt underlig." Smilte Natalie.
Det sagde hun mest af alt for at de ikke skulle spørge mere.

Kat så tilbage på Ev, som ikke havde sagt noget i lang tid...

"Nå så er det bare dig og mig igen "sagde kat glad og smilede ti Ev, der stadig så lidt chokeret ud,... Kat var dog også selv stadig selv bekymret for Nata, men prøvede så godt hun kunne at gemme det væk, for at Ev skulle føle sig bedre tilpas ...

"Skal vi gå tilbage til pigernes hyggerum? " spurgte Kat, Ev..
Kat var i færd med at ligger tingene på plads, da hun spurgte Ev...

Hun var begyndt og røre på sig men hun tænkte på hvad Nata havde sagt vi har jo selv været mennesker tænkte hun hun var gået over til Nata og Kat