Stille bøn - Kajina

Hun smilede skævt. "Skal vi lave noget så du kan tænke på noget lidt andet?" spurgte hun forsigtigt. Det kunne jo godt være han hellere ville sidde her og bare... slappe af?
Hun hørte ham sukke tungt, men hun ville ikke spørge ind til det. Hun håbede bare han ville sige til, hvis der var noget.

"Det ville være rart at tænke på noget andet ... Men hvad?" Han rettede sig op og så lidt på Kaji. Han anede simpelt hen ikke hvordan han skulle kunne gøre noget som helst mere. Der var en tom følelse i hans bryst, som om nogen havde gravet hans hjerte ud og smidt det væk.

Kajina tænkte lidt og smilede så. "Skuespil? Det er hvad du elsker at lave, ikke?" Så vidt hun havde forstået var skuespil hans passion, så det måtte vel kunne få ham til at tænke på noget andet. Eller det håbede hun i hvert fald.

"Merci, Kaji, det lyder som en god idé." Ciel fik sig rejst på géle-agitge ben og rakte en hånd ned til hende for at hjælpe hende op, som en hver gentlemand burde gøre.
"Men hvis du ikke vil hænge på mig mere, forstår jeg det altså godt, ma chéri ... "

Kajina tog hans hånd og rejste sig op.
Hun smilede oprigtigt til ham og gav hans hånd et blidt klem. "Så længe du ikke er træt af mig går jeg ingen steder."

"Jeg bliver ikke træt af dig," forsikrede han hende og smilede skævt. "Skal vi smutte forbi spisesalen først, s´ilte plaît? Jeg har brug for lidt blodvin at styrke mig på." Som 6. trins yngling kunne man jo ikke se skævt til at han havde brug for blod i ny og næ - og især nu hvor smerten nagede sådan i hans krop.
"Så kan vi tage hen til dramalokalet bagefter."

"Det kan vi godt." Det var klart at han havde brug for noget at styrke sig på efter det han havde været igennem.
Hun begyndte at gå mod udgangen til fællesrummet.

//Sorry .. Det er mandag og jeg har ferie, så min hjerne fungerer altså ikke optimalt ^^' ..

Med tunge skridt gik han mod spisesalen. Han var træt i hele kroppen og hans hoved var så svagt begyndt at dunke.
"Jeg tror altså ikke, jeg kan blive ved så længe ... Jeg er ved at være ret træt." Han smilede svagt og udmattet til hende.
Så snart han fik færten af blodvinen, vågnede han en smule mere og begyndte straks at gå derhen imod. Han tog et glas og havde hurtigt bundet det.
"Det hjalp," hviskede han svagt - mere til sig selv end til hende.

Kajina kunne se, hvor udmattet han var og svarede derfor med et skævt smil, "Det var kun et forslag jeg kom med, ikke noget vi behøver at lave." Det var egentlig mest for at få ham til at tænke på noget andet, så han ikke sank helt ind i sig selv.
Hun så ham bunde blodvinen hurtigt, mens hun selv skar en grimasse; hun var ikke helt faldet for smagen af det endnu.

"Det ved jeg godt," sukkede han svagt og vendte sig mod hende igen. "Men jeg vil skam gerne ... Jeg skal bare lige genvinde selvkontrollen ... " Han gik hen imod hende og følte sig lettere berusset af blodet.
Han følte sig også fristet til at drikke af Kajina, men han havde efterhånden fået styr på sig selv, så tanken forblev en tanke.
"Skal vi smutte hen i dramalokalet?"

"Okay." svarede hun kort med et skævt smil. Hun ville ærligt talt ikke tvinge ham til noget, så hun var glad for at han forsikrede hende om at han gerne ville.
"Ja, lad os." sagde hun med et bredt smil. Hvis hun selv var i et bedre humør ville det måske smitte lidt af på Ciel. Eller det håbede hun i hvert fald.

Han smilede kort til hende, før han begyndte at gå mod døren, for at komme til dramalokalet. Hans tanker var stadig i en hel anden verden og slet ikke til at styre.
"Kaji ... Hvad gør du selv, når du er trist eller stresser?" Han lagde hovedet lidt på skrå og så på hende.

Kajina gik i stilhed mod dramalokalet, mens hun tænke over hans spørgsmål. "Hmm. Jeg isolerer mig på mit værelse og læser en bog. Eller hvad der end er at lave på værelset." Nu hun tænkte over det var det egentlig ikke den bedste måde at klare tristhed eller stress på, men det virkede for hende, så det var vel okay.

"Hjemme i frankrig plejede jeg at fægte, for at få alt ud ... " Han sukkede tungt - både af at tænke på Frankrig, men også fordi han ikke havde nogen at fægte med i Tulsa.
"Vi snakkede på et tidspunkt om at lave et skuespil i 1800-tallet ... Det her er vel en god mulighed." Han så på hende med et tvunget smil. "Så må jeg jo bare håbe, at du ikke er så tilbageholdende idag." Han gav hende et drillende puf i siden.

Nu var en af de øjeblikke, eller faktisk det eneste øjeblik nogensinde, hvor hun ønskede at hun var god til sport, men hun kunne ikke rigtig ændre på det lige nu og her.
"Jeg vil gøre mit bedste så." Hvis ikke for at blive bedre til at spille skuespil, så for hans skyld.

Han smilede bare forsigtigt til hende og drejede så ind i dramalokalet. Normalt ville han begynde at lede efter manusser, men nu skulle de jo bare improvisere.
"Nå, hvilket miljø skal vi starte i? 1800-tallet og ... " Han så på hende med et hævet bryn mens han overvejede det.

// Krea svigt.

Kajina lænede sig op af en af bordene mens hun overvejede det. Hvad kendte hun egentlig til 1800-tallet? Der var vel de rige, de mindre rige og de fattige, ikke? Og det var vist det hun vidste. Wow, hun burde virkelig studere mere. "Ehmm... Jeg er blank..."

"Adelig fest?" Foreslaget var bare henkastet. Han havde ikke skænket det mange tanker, og det var også svært at gøre når ens hoved var fyldt med så meget forskelligt.
Han lagde hovedet lidt på skrå og lænede sig op af væggen mens han så på hende.

"Kan vi godt" sagde hun og skubbede sig forsigtigt væk fra bordet for at stå ordenligt på gulvet."begynder du?" Spurgte hun med hovedet en anelse på skrå.