Fraværrende - Amiana

amiana grinede og så på sin veninde. "du er lidt ligesom tira selv om ingen nogen sinde vil kunne tage hendes plads men du minder meget om hende" sagde hun og smilede. hun stoppede med at danse og tira kom frem igen.

"tira er da ikke klodset? er hun?" spurgte hun med store øjne og rødmede helt, det havde hun slet ikke lagt mærke til, hun kiggede straks hen på tira med et nysgeerigt blik. hendes egen lille kat, kom også gående ind på en klodset gågang, den stoppede forsigtig op ved ameras taske

"ikke hende tira dit fjolle hoved. tira min bedste veninde i firenze, men jo tira altså min kat er lidt klodset engang imellem" sagde hun og grinede lidt. hun gav sin veninde et stort knus. "desuden er alle klodset nogen er bare lidt mere end andre" sagde hun og smilede.

det var egentlig først nu det gik op for hende at det var veninden hun havde talt om, og ikke katten. "så kan jeg bedre forstå, undrede mig også lidt over hvordan du kunne lave en sang, med din kat" sagde stille, og skulle lige ha den til at sive helt ind og sidde fast.

amiana grinede. "vil du med op og spise eller med over i templet" spurgte hun og så på hande. tira blev en smule fornærmet over at blive kaldt klodset så hun så på amiana, fnøs vendte sig mod døren, stak halen i vejret og gik ud. amiana kom til at grine af hende.

Amera fuldte tira med øjnene, hun hørte godt spørgsmålet og smilede lidt. hendes mave svarede næsten for hende ved at knurre. Amera rødmede og så lidt grinende på Ana (nyt kældenavn! "min mave og jeg vælger kantinen" sagde hun med et lille grin, hun gik hen og tog sin taske. nussede Hope hen over hovedet og smilede.

okay det lyder som en god ide" sagde amiana og smilede. "lad os komme afsted så alt maden ikke forsvinder fra os" sagde hun og skyndte sig ud. hun hev amera med og gik ned i kantinen. der var ved at være godt fyldt og amiana gik hen til et bord som stadig var ledigt. "hent du bare noget mad så holder jeg pladserne her til os to" sagde hun og smilede.

Amera nikkede og så hen på bordet med mad. pasta og kødsovs var en af retterne, hun smilede lidt det var stadig hendes ynglings ret, hun tog to tallerkerne og skænkede op, og tog derfter noget vand, hun spejdede rundt for at se efter Ana, hun smilede og gik ned til hende med maden.

amiana sad pænt og ventede på amera. hun smilede da hun så hun kom tilbage med mad. hun så idt rundt på de andre elever og smilede lidt. hun var ved at blive sulten og det var vel godt nok. det var lang tid siden hun sidst havde spist

Amera smilede og satte sig ned, hun rekte hende den ene tallerken og en vand. Hun smilede stille "jeg har faktisk ikke spist den her ret siden jeg døde.." sagde hun stille, til trods for at det var endes ynglings ret.

amiana tog imod maden og så på amera. "jeg spiser heller ikke så tit efter jeg døde" mumlede hun og tog lidt mad. hun drak af sit vand og stilte glasset på bordet. hun havde ikke rigtig været sulten og hvis hun var havde hun kun spist en lille potion og givet tira resten. hun var vandt til ikke at få så meget mad og hun vidste at rosa var meget utilfreds med hendes kostvaner.

"det var den ret jeh fik da jeg døde.." sagde hun stille og stak lidt i maden, før hun stak det i munden. Hun betraktede stille Ana. Hope hendes kat, luntede stille ind og satte sig på hendes skød, hun smilede og kælede hende "jeg tror de er for meget sammen, hope begynder at spise min mad" sagde hun med et stille grin.

amiana så på hende. "hvordan døde du?" spurgte hun og så nysgerrig ud. hun havde ikke svært ved at snakke om sin død med amera men hvis amera ikke havde lyst ville hun ikke bringe det på bane. "du har sikkert ret. bare hun ikke for lige så dårlige manerer som tira" sagde hun med et grin

Amera så lidt på sin kat og smilede kærligt. hun nussede hende blidt bag øret og tog mere mad i munden. da hun havde tygget af. "det var efter skole her i kantinen. jeg sad omgivet af mine veninder, jeg fik det samme som idag, lige idet jeg spiser, begynder hele blodbadet." sagde hun stille og så ned.

amiana nikkede. "jeg vågende op om natten eller dagen du ved. jeg begyndte at hoste og så skete det bare. det var virkelig forfærdeligt" sagde hun og gav resten af sin mad til tira som straks begyndte at guffe det hele i sig.

Amera betraktede stille sin veninde, og havde slet ikke lyst til at spise mere. hun havde helt mistet sin appetit. hun skubbede maden væk, og bed i sine knorer. mens hun fraværrende så på den fyldte tallerken tænke hun igen på sin far og hans nye "datter" hun kunne ikke holde det ud og blev helt trist igen.

"jeg ved godt du ikke er 5 års elev men vil du med ud i byen og gå?" spurgte hun da hun så amera blive ked af det. Selv trængte hun til at komme ud i den friske luft så hun kunne klare sit hoved for at tænke.

"ja det ville være ret med noget luft" sagde hun og smilede sit skæve smi.. hun tog sin bakke og stillede væk. hope fuldte hurtigt efter hende. Amera stilte sig hen ved døren og ventede på Ana. hun smilede stille og lagde hænderne i sine trygge lommer.

amiana gik hen til amera. "skal vi smutte?" spurgte hun og gik ned af gangen. da hun kom ud i den friske luft åndede hun straks ind. det var længe siden hun havde været ude og hun havde virkelig savnet det man havde ikke rigtig følt at hun havde haft tid. "vil du med ned til vandet en tur?" spurgte hun amera.

ja gerne" sagde hun smilende, hun nød den friske luft, og den måde vinden piskede op i hendes ildrøde hår. hun åndede tungt ind og slappede af i skulderne da hun pustede ud. Amera smilede blidt til Ana og begyndte at gå mod vandet.

Amiana fulgte efter sin veninde og gik lidt i sine dine tanker. Hun nynnede stille en blid melodi mens hun gik. Da de nåede ned vil vandet satte hun sig ned og så ud over det glitrende vand. Hun smilede ved minderne om sin fødselsdag for lang tid siden. Den første gang hun havde set vand som var så smukt.

Amera satte sig ved hende side, og trak sine knæ op til sig. hun elskede at sidde ved havet. det var så smukt og fredfyldt. ens tanker kunne vandre frit frem og tilbage. og fik ligesom en til at falde til ro hvis man var vred eller ked af det.

amiana lagde sig i sandet med et gab. "her er dejligt men der er virkelig meget koldere end i Italiens sandstrande" mumlede hun. "engang må du tage med mig til Italien amera. der er virkelig smukt og jeg tror du vil elske det" mumlede hun og smilede.

"jaa. natte livet derover skulle være.. intersandt." sagde hun stille og betraktede smilende sin veninde. hun satte sig ved siden af hende, og trak sine knæ til sig. hun begyndte igen at bide stille i sine læber.

"ja det er smukt. Især venedig om natten. Altså firenze er da også smuk men der er noget specielt over venedig. Vidste du at det er der rådet hører til?" spurgte amiana med blikket rettet mod stjernene på himlen.