Arh... hvorfor vil det ikke - amiana

S: Inde i klassen i et hjørne.
T: Fritime.
O: Ikke så mange, som der burde.
P: Skjorte og bukser.

Niroka sad henne i et hjørne og grublede over et digt han ville skrive. Nok havde de fået fritime fordi, deres lære havde ligget syg i noget ti og ingen andre lærer kunne tage over i stedet for hende.
Niroka slog hoved in i væggen og kiggede ned på papiret. Papiret var spejl blank og der stod ikke noget andet end en lilje øverst hvor overskriften skulle være, men af en eller anden grund ville den ikke.

Amiana kom ind i klassen og så rundt. Det var hendes første time og hun viste ikke at læreren var syg. Hun så en ledig plads ved siden af en dreng og satte sig derhen. "hej øh.. Hvor er læreren spurgte in drengen og så rundt. Der var ikke mange elever og det undrede hende.

Niroka smilede stort til hendeRejste sig op og bukkede Vampyrenes hilsen. "Vi mødes i glæde." Sagde han og satte sig ned. "Øhm... hun er syg, og der er ingen vikar på lige nu, så... jarh..." Sagde han og trak lidt på skuldrne. "Hey er du ikke den nye?" Spurgte han nysgerrigt. Sidste gang de havde time havde de fået fortalt at der ville komme en ny!

"Øh jo det er jeg" sagde amiana og smilede lidt. En sort kat kom ind i klasseværelset og gik hen til dem. Den hoppede op på bordet og så på dem. Amiana tog katten op og kælede for den. "du har ikke noget imod at jeg sidder her?" spurgte hun og så på drengen.

Han grinede afslappet til hende. "Overhoved ikke." Sagde han roligt og smilede til hende. Han løftede det ene øjnbryn da katten gloede på dem. "Kender du den der?" Spurgte han og nikkede mod katten. Han havde aldrig kunne lide katte, men skole var fyldt med dem så han måtte finde sig i det.

"ja det er min eller hvad man nu siger" sagde hun og grinede. Katten hoppede ned igen og forsvandt ud af lokalet. "du kan ikke lide katte" sagde hun og lagde hovedet på skrå hun smilede stadig. "du er den første jeg har mødt som tira ikke vil pige hej til" sagde hun og satte sig. Hun fik øje på det blanke stykke papir.

Niroka grinede lidt. "Nej jeg er ikke så glad for dem. Jeg er hestetypen ikke kattetypen." Mumlede han og trak lidt mere på skuldrene. Han kiggede ned på sit på sit papir og slog blyanten tænkende ind i hoved. "Nårh... Nu da du er her, så skal du nok også have tid til at lave et poesie." Sagde han og gav hende et papir og en af sine egne blyanter og smilede venligt til hende.

"tak" sagde hun. Hendes engelsk var ikke helt godt i forhold til andres men det tænkte amiana ikke over. Hun sad lidt og tænkte og begyndte så at skrive. Hendes sorte hår faldt ned over papiret så det kun var hende som kunne læse hvad hun skrev. " heste er også nogle dejlige dyr" sagde hun og så op på ham igen og smilede.

Niroka var lidt misundelig over hun skrev og skrev og skrev.
Han smilede meget glad tl hende. "Tak fordi du forstår det." Sagde han og nikkede.
Han kiggede ned på sit eget papri og gik i tænke mode. "Jeg har min egen hest. Light" Sagde han og nikkede eftertænktsomt.

"fedt. Den må jeg møde en dag hvis du ikke har noget imod det" sagde hun. "skal du ikke skrive eller er du blank?" spurgte hun og smilede sødt til ham. "jeg vil godt hjælpe hvis du ikke har noget imod det" sagde hun

Niroka grinede lidt og nikkede så. "Selvfølgelig må du det. Light elsker at få besøg." Sagde han og kiggede så på hende. "En lillesmule blan, men har måske en idé. Men skal nok sige til." Han smilte roligt til hende.
Så vendte han kroppen mod hende. "Forresten, nu har vi snakket om dyr og alt mulig andet, men vi har ikke presenteret os over for hinanden. Mit navn er Niroka, hyggeligt at møde dig" Sagde han og gik tilbage til sit papir og skrev holapyk for hendes vedkomnde.

"jeg hedder amiana og hvis jeg er lidt svær at forstå er det fordi jeg kommer fra italien" sagde hun og begyndte at skrive videre. Hun var ikke glad for at snakke om hvor hun kom fra men blev nødt til det for ellers ville det bare undre andre at hun ikke snakkede så godt engelsk som dem.

Niroka smilede til hende. "Hyggeligt at møde dig Amiana og velkommen til." Han skrev stadig lidt uforståeligt. "Seriøst! Italien! Jeg komer fra Frankrig." Sagde han stolt.
Nu kunne hun nok tænke sig til hvad hans holapyk sprog var. Nemlig fransk.
istedet for at skrive videre tegnede han et meget livligt øje i toppen ved siden af skriften.

"okay har hørt at frankrig skulle være et godt land" sagde hun og smilede. Hun fandt nogle papirer frem og begyndte at skrive på dem. "hvor boede du så i frankrig?" spurgte hun og så på ham. Hun var glad for at hun havde sat sig ved en som var snaksagelig som hun selv var for det meste. Hvis man altså kendte til hendes baggrund

Niroka tegnede øjet færdigt. "Nede ved midelhavet. Tæt ved vandet og ved masser af bjerge." Det er så bare vores sommerhus nu." Sagde han og trak på skuldrene.
Niroka kiggede på hende. "Hvad med dig? Var det et smuk sted du boede? Eller vil di ikke tale om det?" Spurgte han nysgerrigt og smilede blidt ned på papiret.

"min familie var meget fattig så det var ikke ligefrem et pænt sted. Men skolen i firenze som jeg boede på siden jeg var 12 og til jeg blev mærket var virkelig smuk" sagde hun og så ud til at være langt væk i sin egen verden. Hun rystede let på hovedet og smilede så

"Det behøver jo ikke at se smukt ud, bare det har en hvis charme så man elsker den." Sagde han og trak på skuldrene. "Nogen huse kan også udstråle for meget rigdom og så mister de charmen." Mumlede han og blev færdig med sit øje.

Ja du har sikkert ret" sagde hun og smilede. "men der var hverken det ene eller det andet over mine forældres hus. Det var mere eller mindre falde færdigt vil jeg nok sige" mumlede hun og så ned. Hun begyndte at tegne. Man kunne endnu ikke se hvad det forestillede

Nirka smilede kært til hende. "Men hvis det er faldefærdig, så har det jo stadig en charme af ydmyghed." Hans stemme var fyldt med glæde, hele hans liv havde han aldrig kunne få venner og her skulle man bare sige hej og så fik man en ny ven! *Utroligt* Tænkte han og fnes lidt for sig selv.

"ja det har det nok." sagde hun og smilede. "skal vi gå ud til din hest?" spurgte hun. hun ville gerne skifte emne for hun var ikke meget for at snakke om sin familie og alt det før hun blev mærket. hun gav ham hans blyant og pakkede papiret ned i en taske.

Niroka nikkede og lagde alle sine ting tilbage i sin skrigerøde taske.
Han smilede til hende og rakte hånden frem til hende, som hjælp på at hun kunne komme op.
"Light bliver meget glad." Sagde han kærligt.

Hun smilede sødt. "tak" sagde hun da han rakte hånden til hende. Hun rejste sig. "tror du virkelig?" spurgte hun. Hun elskede alle slags dyr og var glad for at hun måtte se hestene. Hun havde endnu ikke været ude i stalden selv om hun gerne ville men der var sket for meget til at hun havde haft tid til det.

Nirokas smilede til hende og nikkede. "Bestemt."

//Hvad... emner vi videre her, som var vi i stalden eller tager vi stalden?//

"det håber jeg da" sagde hun og smilede. "vil du vise vej? Jeg ved ikke hvor stalden ligger" sagde hun og smilede uskyldigt. Hun så på ham og kiggede så ned.

(vi fortsætter bare her)

// okai//
"Ja da" Sagde han og nikkede og gik hen imod staldende. Han glædede sig til atse Light igen.
Inde i stalden stod Light og vrisede. Han løb hen til ham og knugede hans snude ind til sig.