hvorfor psykologi?? - hope

T: lige i starten af timen
S: i psykologilokalet
v: regn
O: mange ynglinge
tøj: en sort top, en sort kort nederdel og sorte stilletter

amiana sad i klasseværelset for psykologi og stirrede ud på de andre elever. hun gad virkelig ikke have psykologi idag og ønskede at der snart ville ske noget nyt og sjovt. de sidste dage havde hun været meget trist og havde ikke rigtig lavet noget. hun savnede sin sjove veninde hjemme fra Italien. hun sukkede højligt og satte sig ved et ledigt bord. endnu en time uden en siddekammerat eller en at snakke med. hun sad lidt i sin egen verden og så ikke den nye pige som kom ind

Havde vampyrer virkelig brug for psykologi? Hun rynkede brynene en smule, inden hun beslutsomt trådte ind i klasse lokalet. "Hej jeg er ny, mit navn er Hope for øvrigt" sagde hun til klasse læren som kiggede på hende og nikkede. Det lignede mere et tegn til at hun bare skulle tage plads, så timen kunne starte. Hun smilede et genert smil til de andre, inden hun vandrede ned mod et bord som næsten var ledig, på nær at der sad en anden pige ved det. "Hej må jeg sidde her? Alle de andre pladser er optage?" Spurgte hun pigen om, hvis man lyttede efter, ville man opdage at hun snakkede med britisk accent. Det havde hun altid gjort, klart nok når hun jo kom fra England.

Tøjstil: Lårkort nederdel, samt hvide strømpebukser, en sort bluse med tredje trins emblem på. Gammel slidte yndlings tennis sko på. Håret sat op, samt en guld halskæde omkring halsen.

selvfølgelig" sagde amiana og så op på pigen som havde spurgte hende. hun smilede sødt til hende og flyttede sin taske. "bare sæt dig jeg bider ikke med mindre jeg er virkelig sulten" sagde hun og smilede skævt. "men du skal ikke blive bange for jeg bliver aldrig særlig sulten" mumlede hun

Hun betragtede let pigen som næsten med det samme havde svaret hende, hun smilede tilbage og betragtede hende hvordan hun fjernede sin taske fra den stol Hope nu skulle sidde på. "Mit navn er Hope hvad er dit?" Fik hun fremstammet, hun hadede at være genert over for andre, hun bed sig blidt i læben hvor efter hun valgte at sætte sig ned ved siden af pigen på den ledige stol. Hun hørte ikke rigtig efter da timen var startet, dog var blikket mod pigen og ikke helt mod tavlen endnu da.

"jeg hedder amiana og det er hyggeligt at møde dig Hope. jeg har en fornemmelse af at du er ny her på stedet" sagde hun med sin italienske accent som godt kunne være svær at forstå. hun rettede blikket mod tavlen men hørte ikke efter læreren

"Ja er temmelig ny, og også hyggeligt at møde dig Amina. Synes jeg kan høre lidt Italiensk accent, kan nemt genkende sådan en accent, mest af alt fordi min mormor kommer fra Italien!" Sagde hun stille, så læren ikke fik mistanke om at de ikke lyttede med til timen. Der for kiggede Hope dog også op mod tavlen men ikke for at se hvad der blev skrevet.

"gjorde hun?" spurgte amiana stille uden at fjerne blikket fra tavlen. hun syntes det var sjovt at den nye pige kunne høre på hende hvor hun kom fra og at hendes bedstemor kom derfra. "hvornår kom du så hertil?" spurgte hun

"Jah mormor Adelaide kom fra Italien men bosætte sig sjovt nok i England. "Sagde hun stille tilbage, sjovt nok også med blikket rettet mod tavlen. "Kom her til i går" svarede hun på Aminas spørgsmål, hvor efter hun smilede til hende.

"okay hvad syntes du om at være her?" spurgte hun og så på læreren som kom med opgaver til dem. Hun tog sin opgave og læste. Det var en test de skulle lave på deres sidekammerat. Amiana vendte sig mod hope. "skal jeg starte?" spurgte hun

"Synes godt om stedet" nåede hun lige at svare, inden hun fik sin opgave, som nok var den samme som Aminas og alle de andres opgaver. "Ja start du bare" tilføjede hun og smilede til hende. "hvor lang tid har du så egentligt været på skolen?" Spurgte hun hende om og ventede på at Amina ville starte.

//OOG Fjong har først nu lagt mærke til jeg kalder din bruger for Amina XD når men det vil så blive et kælenavn fra Hope til Amiana!//

"kun en tid men jeg blev flyttet fra italien hertil" sagde hun og så på hope. "din yndlingsfarve?" spurgte hun og fandt hurtigt en blyant frem til at skrive med. "jeg kan høre du kommer fra england" sagde hun smilende

"Okay" sagde hun, hvor efter hun hurtigt svarede" helt klart grøn" hun elskede grøn over alt på jorden. "Jep kommer fra England nøjagtig Maidstone" sagde hun, hun kiggede ned på papiret til næste spørgsmål. "Din yndlings årstid?" Sagde hun, det stod jo på papiret så hun blev vel nød til at sige det, mens hun langsomt fandt en blyant frem.

"efterår uden solen og med massere af regn" sagde hun og skrev hopes yndlingsfarve ned på sit papir. "yndlingsdyr?" spurgte hun og så op. "okay den by kender jeg ikke" svarede hun og smilede. "men den har sikkert været god at bo i" sagde hun.

Hun skrev hurtigt men elegant det ned som Amina svarede, hvor efter hun nu tænkte sig over hvad hendes yndlings dyr var. Det kunne både være en hest men også katte. "Katte" svarede hun bestemt efter noget tid. "Din yndlings blomst?" Sagde hun og så på hende, "ja Maidstone er en god by at bo i" sagde hun og smilede til hende.

Hun skrev katte ned på papiret. "hmm.. Min yndlingsblomst er tulipaner." sagde hun og så på sit papir efter det næste spørgsmål. "dit yndlingsvand. Altså sø eller hav eller sådan noget" sagde hun og så på hende. Hun smilede blidt

Hun skrev kort hvad Aminas yndlings blomst var, "hm" mumlede hun og tænkte sig godt om. "Ja det må være ni len" sagde hun efter noget tid. Hun smilede roligt tilbage og læste det næste spørgsmål op, "dit yndlings land!" var spørgsmålet.

Amiana smilede stort. "helt klart italien" sagde hun og blev nærmest helt fjern. Hun rystede let på hovedet. Læreren kom og indsamlede papirerne igen og de fik fri. Amiana rejste sig og pakkede sine ting sammen.

"Havde ikke regnet med at timen ville gå så hurtig" sagde hun efter hun havde skrevet Aminas svar ned på papiret. Og afleveret det til læren, lige som Amina pakkede hun sine ting ned i en læder taske og rejste sig op.

"vil du med ned i kantinen og have mad?" spurgte hun og så på hope. En sort kat kom ind og hoppede op i amianas arme. Amiana smilede. "hej tira hils på hope min nye veninde" sagde amiana. Den sorte kat så på hope og nyste som hej

"Yeah hvorfor ikke" sagde hun og lød glad, for at det var Amina der foreslog det. "Hej Tira" sagde hun og betragtede let den sorte kat der var i Aminas favn. Hun betragtede let katten Tira, hun havde hørt at de katte der var på skolen valgte en person selv og ikke personen som valgte.

"tira valgte mig allerede den første aften jeg kom her. Hun kom til at hedde tira fordi hun mindede meget om min bedste veninde i italien" sagde amiana mens de gik ned mod kantinen for at få noget mad. Egentlig var hun ikke sulten men det var ikke noget nyt.

"Tira er også et virkeligt specielt navn må jeg mene" sagde hun i mens de gik roligt mod kantinen. Det var anden gang hun var her, men dog kendte hun vejen der til. Men ret at følges med nogen alligevel. Amina var sød og venlig.

"ja men det passer godt til hende for hun er lige så speciel." sagde hun og gik ind i kantinen. Hun hentede en tallerken med pasta og fandt et ledigt bord de kunne sidde ved. Lige så snart hun havde sat tallerkenen hoppede tira ned og begyndte at spise af pastaen

Hun smilede til Amina der gik ned efter for at finde et ledig bord de kunne sidde ved. Hvor efter hun gik op for at vælge det hun ville. Der gik noget tid inden hun kom ned mod bordet, med en fyldt tallerken både med pasta og nudler, ærter og majs og guldroder. Hun elskede sundt mad.

Amiana smilede og sagde ikke noget til at tira spiste hendes mad. Hun var igen ikke sulten men det var ikke noget nyt. "du elsker vist sundt mad" sagde hun og smilede. Tira så hurtigt op inden hun igen spiste af amianas pasta.