En lille slapper - Jules

S: stalden ved hans hest Light
T: når folk spiser
O: heste
V: blæsende og regn.
P: T-shirt og hawaii bukser.
Niroka havde kedet sig monster meget og han kunne ikke li at spise foran andre det hadede han som en gal. Han var gået ud i blæsevejret og ind til hestene. Døren til hestene var umulig at lukke når først den var åben så man kunne tydeligt se det blæste udenfor. Niroka var blevet en smule våd hen til staldende, men det tog han sig ikke af. Han satte sig bare på en høbalde og lod Light, hans sorte hest, stå og smågumle i hans hår. Det beroligede ham meget at være sammen med Light og med ham følte han sig aldrig alene.

Okay, tre spørgsmål Jules. Hvorfor gik du ud i regnen? Hvor er du henne? Og hvor i den svedige, hede armhule er du på vej hen?! Det var de tre spørgsmål Jules stilte sig selv, som han gik ude i regnen. Det første spørgsmål? Det havde han lyst til. Det andet spørgsmål? Han var ikke sikker. Tredje spørgsmål? Hvad har armhuler med noget som helst at gøre? Men han kunne se noget lys længere fremme, og tog det som et godt tegn. Så han småløb derhen og så til sin overraskelse at det var en stald, fyldt med heste. Men det var fint som at sted at tøre en smule, eftersom hans tøj var drivende vådt.
Jules, der altid havde levet i byen, havde egentlig aldrig været tæt på en hest, så det hele var lidt underligt, men han accepterede det dog alligevel. Han så rundt og fik til sin overraskelse øje på en anden person, der ikke så ud til at være klædt på til, vejret, men så tilfreds ud med at have en hest til at gumle i sit hår. Hvilket selv Jules fandt mærkeligt. Men det var fordi at han ikke personligt kunne lide heste. Han var nok nærmere en smule bange for dem. Han rømmede sig kort for at få drengens opmærksomhed og vinkede så.
Selv var han iført et par alt for store militærbukser, der klistrede sig til hans tynde ben, og blev holdt oppe af et regnbuefarvet nittebælte, en sort t-shirt, der klæbede sig til hans overkrop, samt sin specielle, grønne trøje med en form for ansigt på, som kunne lynes helt op i hætten, men af naturlige årsager gjorde han det ikke. Derudover var der på hans fødder et par grønne converse, indenunder dem, en sort-og-hvid-ternet sok, og en grøn.
"Hva'e... hvad laver du herude? Burde du ikke være inde og spise eller noget?" spurgte han bare for at sige et eller andet, da det virkede så unaturligt at være stille.

Niroka grinede stort over Lights måde at gumle på ham. Han skubbede sig lidt væk og stødte ind i en høbalde og faldt bagover da der var en der rømmede sig.
"Ha i...!" Sagde han og kiggede på drengen der tydeligvis ikke havde noget punkt der var tørt. Det var ikke fordi han havde regnet med at en eller anden ville komme ind til hestene og han lignede hellere ikke en der kunne lide dem.
Niroka rejste sig op og fjernede høet på hans ben. Han gik langsomt på bare fødder over til den fremmede "Hej" Sagde han forsigtigt og så rigtig nervøs ud.
Niroka rystede på hoved. "Spiser ikke foran andre." Mumlede han og trak på skuldrene. "Og dig? Hvad laver du her?" Spurgte han nysgerrig

Jules grinede lavmeldt da han faldt. Ikke for at være ond, men det havde altså set ret så komisk ud. Han lynede sin trøje ned, og trak den af for at kunne vride den, inden han svang den over skulderen og kørte fingrene igennem sit våde hår, som til gengæld begyndte at stritte ukontroleret og rodet.
Han lo kort af hans nervøsitet og smilede så varmt, venligt og ikke mindst fjoget. "Well... Navnet er Julian-Edward, nedern navn, så bare kald mig Jules" Han sendte ham et cheshire-katte-lignende smil. Da han forklarede at han ikke spiste foran andre, lagde Jules hovedet på skrå. "Det er sgu da ik' særlig smart" brummede han og kløede sig i håret, mens han prøvede at regne ud hvad fyren her var for en. Da han spurgte ind til Jules, spidsede han læberne. "Hvidkål" svarede han, som om at det ville give ham svaret på alting. Han gøs kort og kneb øjnene sammen. "Og så fik jeg en smule kvalme efter at have spist tre appelsiner og drukket to jordbær-smoothies, for derefter at slå fire vejrmøller i træk" brummede han og holdte sig for maven. "Dårlig kombo" tilføjede han med en lille grimasse.

Nirka kiggede på ham med et smil på læben og løftede øjnbryn. Han trak lidt på skuldrene. "Narh... jeg ved det godt, men sådan er livet jo."
Niroka kiggede undrende på ham *Hvidkål* Tænkt han og gøs selv ved tanken om det. Hvidkål var noget af det klammeste man kunne spise. Han grinede sit barnlige grin, så han virkelig lød som et lille barn og holdt sig så for munden for at prøve at stoppe. "Ja det må du nok sige!" Fnes han og prøvede ihærdigt at stoppe, det var jo synd for ham.
Da stemmen var kommet under kontrol snakkede han igen: "Undskyld mand! Det lød bare lidt sjovt. Lige noget man selv kunne finde på." Han smilede stort til ham, hans smil var også meget barnlig og det hadede han monster meget.
"Har du hest?" Spurgte han og lagde hoved let på skrå. "Forresten mit navn er Niroka Night Light og min hest derover er Light" Sagde han og pegede på Light. Mange ting denne dreng Jules, skulle huske på en gang.

Jules kunne stadig ikke helt placere ham. Ikke før at det gik op for ham at det var en fyr der, endten var ligesom Jules, ellers var han en person der ændrede sig i forhold til hvordan personen overfor opførte sig. Who knows? Men det var lidt sjovt.
Da hans spørgsmål kom, rystede han på hovedet. "Jeg ville bare gerne et sted hen, der ikke var skolen, og hvor jeg ikke blev gennemblødt af regnen... Hvilket er for sent" han grinede og hev ud i sin alt for store t-shirt der nu som sagt klistrede sig til hans tynde form, og det samme med de alt for store bukser, der kun blev sidende omkring hans hofter fordi at han havde et bælte på. "Og desuden er jeg en smule bange for heste" indrømmede han derefter.
Da han forklarede navnene, kunne Jules ikke lade være med at komme med et lile grin.. "Niroka og Light?" sagde han med et grin. "Light minder mig ærligt talt bare om en karakter fra Death note. Og han er altså massemorder" sagde han og skar en grimasse.

Niroka nikkede eftertænktsomt. Ja Jules havde ret det var forsent ikke at blive våd, heldigvis var Nirokas hawiibukser med sjove nuttede dyr på næsten tøre og det samme hans røde bluse med et nuttet hamster på også.
Bange for heste! Hvordan kunne man det?! "Heste gør skam ikke noget, især ikke Light og jeg kan love dig for at han ikke er en massemorder." Sagde han og grinede sit barnlige smil. Niroka sukkede og rystede mildt på hoved. "Undskyld latteren, den er ret barnlig!" Mumlede han og trissede hen til Light på bare fødder.
Heldigvis kunne man ikke se at han havde bandage på benene for Hawaiibukserne skjulte det meste af det, man skulle kigge godt efter hvis man skulle se det, og hvis man gjorde ville Niroka nok blive lidt nervøs for hvor personenes øjne var gået hen.

"Jamen de er så store!" peb han og så op på en af hestene. "Og desuden faldt en af mine veninder en gang af en hest og hun brækkede benet. Jeg vil ikke brække mit ben! Jeg kan knapt nok sidde stille i timerne, så hvordan skal jeg kunne holde mig i ro?!" han slog fortvivlet ud med armene og skød derefter underlæben frem, så han alt i alt så... ret tåbelig ud. "Og chancen for at blive sparket af en hest er større end at blive ramt af et lyn! Og jeg kan overhovedet ikke lide lyn!" peb han mere fortvivlet end før.
Da han undskyldte på sin latter, lagde han hovedet på skrå. Hvorfor undskyldte han det? Hans bror lød som en massemorder når han grinte, hans mor lød som en lama og han selv lød... bare som om at han var alt for glad til sit eget bedste. I hvert fald hvis man spurgte ham. "Det skal du ikke være ked af. Du griner i det mindste ikke som en massemorder! Min storebrors grin får hårene på en nøgen jordrotte til at rejse sig - og det siger ikke så lidt!" sagde han med et grin. Han elskede at hænge sin bror ud - ligesom hans bror elskede at hænge ham ud. Men de gjorde det ikke på en ondskabsfuld måde. Det var nok nærmere sjovt.

Niroka fnes af ham. Bange, de er store og så videre. Niroka rystede let på hoved.
"Det er jo meningen ved at sidde på en hest. Du bevæger dig jo og du skal bare lade vær med at gå bag den og forskrække den med at hive den i halen, så skal det nok gå." Sagde han og trak på skuldrene. "Hey det er ikke dig der er bange for katte. De er jo overalt!" Det sidste rystede han og gøs ved tanken. *For klamt!* Og så var det lige det der var mest af her. "Jeg mener de ser søde ud, men indeni er de onde og venter bare på at rive øjnene ud af dig." Små råbte han og legede en kat der rev ud efter Jules. Han ville selvfølgelig ikke skade ham, så hånden var lidt væk fra ham.
"Jeg hader bare min baby latter!" Udbrød han og sukkede dybt over det. Han stampede let i gulvet og surmulede som en lille dreng ville gøre. Hvilket han heller ikke kunne lide.
"Massemorder? Hvordan lyder sådan en?" Spurgte Niroka og lage hoved let på skrå med et løftet øjnbryn. Sådan en havde han aldrig hørt. "Lyder de som gale mennesker?" Spurgte han efter lidt tid og smilede undskyldende til ham.

"Heste er virkelig bare ikke mig. Jeg er trods alt et bymenneske - erh - Yngling?" han grinede kort og kløede sig i nakken. "Alien, Panda, Lama, hvad jeg nu er" remsede han smågrinende op. Da han forklarede om katte lagde han hovedeet på skrå. "Det ved jeg nu ikke, men på den anden side ignorerer jeg for det meste de der katte" forklarede han med et let smil om læberne, der med lethed nåede op til hans øjne. Da han rev ud efter lavede han store øjne. "Gø!" udbrød han og slog ud med armende. Hvorfor sagde han gø? Fordi at katte er bange for hunde og hunde gør, og hvad ville være mere normalt end at sige gø? Altså når man ikke måtte sige vov? Ikke at han ikke måtte, men det var sjovere sådan.
"En massemorder lyder vel lidt ligesom en morder, bare med lidt mere masse over det?" grinede han med et undskyldende smil. Hvordan skulle man forklare det? Men Nirokas ide var rimelig god. "Tja... Det kan man vel godt sige. Gale mennesker... Den må jeg huske til næste gang jeg ser ham" han nikkede kort og spidsede tænkende læberne.

//Jeg har ikke sagt gø????//

//Det er også Jules der siger gø dit fjollehovede xD//

Niroka lagde hoved let på skrå og løftede det ene øjnbryn. "Gø?" Sagde han lidt mærkeligt. Seriøst! Sagde Jules lige det! Noget måtte da rable for ham.
"Beklager... jeg før ikke... jeg snakker." Forklarede han langsomt og var ved at flække af grin. Det gav jo ingen mening. Men det var skide sjovt. "Hvis man gør... skræmmer man da også hestene og alle de andre omkring en..." Sagde han efter en lille tænkepause. Folk ville jo glo på den person der gjorde det.
Niroka grinede lidt over hans massemorder. Det gav stadig ikke nogen mening, men han havde jo helt ret i det. Der var masse over en massemorder. Niroka gik hen til høet og satte sig på en høbalde. "Jeg er fra landet, så dette genere mig ikke så meget." Mumlede han og trak let på skuldrene og smilede venligt til ham. "Hvad vil du snakke om Jules..."

"Det er da obvious. Du legede kat, så jeg gøede af dig for at skræmme dig! Jeg kan selvfølgelig også lege t-rex men jeg tror at en kat bare ville glo mærkeligt på en t-rex for en kat har jo aldrig mødt dinosaurere... Har jeg tabt dig i min dejlige forklaring?" grinede han og kløede sig i nakken. "Jeg kunne også lege lama, men jeg er ikke meget for at spytte på folk" han trak på skuldrene og grinede så. "Men jeg bliver jo kaldt Panda Hero... Så mon ikke at jeg burde sige som en - Niroka! Hvordan siger en Panda" han lavede store øjne og betragtede ham.
Fra landet? "Tja... Det ville forklare din tydelige mangel på sort humor" indrømmede han og kørte fingrene over sin hage, som om at han havde gedeskæg. "Jeg tror alle fra byen har sort humor... Udover de der rige røvhuller der tror at de er bedre end alle andre og som køber dyrt mærketøj bare for at vise sig frem, de har lyserød humor - det er jeg sikker på..." sagde han tænkende og så på Niroka. "Hvad syntes duuh?" spurgte han nyserrigt og blev stående. Han var ikke meget for at være i stalden, da han jo ikke var vant til den slags.