Improviseret film aften ~Kayla

T: 06:00
S: drengens sovesal, opholdsstuen.
V: overskyet og køligt
O: nogle få drenge, da alle enten er gået i op på værelserne, eller sidder andre steder på skolen
P: en sort undertrøje, under en hvis T-shirt. Et pr, sorte joggingbukser
Xiëzi sad i en sofa, han stirrede ned i Avisen han havde fået fat i fra dagen før, han sad og læste den, for at finde ud af hvad der var sket i Oklahoma, og andre steder i US, han lagde avisen fra sig, da han var færdig, og tændte for Tv’et han sukkede kort og begyndte at zappe rundt, for at se om der var noget der kunne være interessant, da han ikke kunne finde noget, valgte han at sætte sig til at se film, så han rejste sig og gik ud i køkkenet, og fandt noget han kunne sidde og hygge sig med, da han satte sig tilbage i sofaen, gabte han kort han fandt den film han ville se og satte sig til rette.

//ved det blev kort, krea svigt//

Kayla kom henne fra værelserne, da hun fik øje på Xiëzi. Hun var iført sorte joggingbukser, en alt for stor T-Shirt, og ballerinasko. Hun havde bare været på besøg hos en ven, så hun havde ikke gidet gøre noget ud af sig selv. Hendes hår hang løst om skuldrene i bløde, naturlige krøller. Hun smilede da hun så den mørkhårede dreng sidde og se film. Hun gik hen mod ham, stille og roligt og prøvede at finde ud af hvad han så. "Hey. Hvad ser du? spurgte hun, og satte sig i sofaen. Hun så over på ham, før hun igen så mod skærmen. Hendes humør var overraskende godt. Det havde været en god uge, og der skulle meget til at slå hende ud lige nu. Hendes guitar havde hun lagt på sit værelse, sammen med sin taske, og hun kunne godt mærke at hun manglede begge ting, men pyt med det.

//Det er okay :-) Mit blev vist heller ikke så godt haha

Xiëzi hørte der kom nogen men vendte sig ikke for at se hvem det var, han sad ganske roligt og så ind i skærmen. Sukkede kort og gabte, ikke fordi han var træt, men mere fordi, han ikke følte der var noget interessant at foretage sig, han hadede at kede sig som han gjorde, og intet i fjernsynet havde vækket hans interesse. Hans hår sad som om han først lige var stået op. Det var rodet og lignede slet ikke noget han ville gå med. Da han hørte stemmen kom der lidt mere liv i ham han vendte sig ”hey, sidder og skal til at se en gyser” sagde han og smilede ”ikke fordi jeg er til den slags film, men der er ikke just andet interessant at lave, eller bruge tiden på” sagde han så og smilede kort til hende ”tror det er Identety, den hedder” sagde han så ”det skulle være en psykologisk gyser” tilføje han kort og smilede venligt til hende. ”du er velkommen til at blive siddende og se den hvis du har lyst” sagde han så venligt.

//det går skam nok//

Hun smilede til ham. "Tak," sagde hun og slog sig ned i sofaen ved siden af ham. Hun var ikke ligefrem til gysere, men hvad kunne der ske? et var jo kun en film. "Hvad handler den om?" spurgte hun og så på ham. Hun gabte kort på grund af træthed, men ikke noget hun lod sig mærke med. Det havde bare været en meget lang, meget kedelig, nat, og det gjorde hende træt. Hendes blik var dog klart nok, og det var hendes smil også.

Xiëzi så på hende og smilede kort til hende ”det var da så lidt, han betragtede hende da hun satte sig. Han vendte blikket mod skærmen, indtil han hørte hvad det var hun spurgte om. Han trak kort på skuldrende ”jeg ved det faktisk ikke, det er første gang jeg ser den, men jeg har hørt den skulle være god” sagde han så og smilede kort ”men hvis du ikke vil se en gyser, kan du finde noget andet, jeg er lidt ligeglad, med hvad jeg ser, jeg havde bare ikke andet at foretage mig” smilede han så kort og betragtede hende kort. ”Du virker en smule træt” påpegede han med et lille smil, han lagde hovedet tilbage og vendte blikket mod skærmen, men han kunne ikke rigtigt holde fokus på den.
”må jeg egentlig spørge hvad du er til af film?” spurgte han så, for at der skulle ske noget.

Hun grinede. "Lad os bare se den her, jeg har heller aldrig set den," sagde hun og betragtede ham lidt, før hun igen så på skærmen.
Hun smilede og uden at se på ham svarede hun: "Det har bare været en kedelig nat. Kender du ikke det? Man laver ingenting, og bliver forfærdelig træt af det." Hun rullede med skuldrene og satte sig bedre til rette og så på skærmen. "Jeg har en ret bred smag i film. Ser stort set alt, bare ikke dokumentarer," sagde hun og så på ham med et nysgerrigt blik. "Hvad kan du godt lide? Hvad er din ynglings film?" spurgte hun så. Hun smilede venligt til ham, og lagde hovedet på skrå.

Xiëzi lyttede til hendes latter og nikkede så ”det gør vi så, det betyder jo bare at ingen af os ved hvad det er der kommer” sagde han så og smilede lidt til ind til hun vendte blikket mod skærmen igen.
Han lyttede til hendes svar og nikkede så, hans blik var stadig rettet mod skærmen, ”en kedelig nat, jo dem kender jeg alt til, det var derfor jeg ville til at sidde og se lidt tv, men det blev altså bare til en film, så jo det kender jeg sagde han så og nikkede, han havde et lille smil på sine læber. ”så det er alt der ikke har noget med en dokumentar at gøre” smilede han så, han lukkede øjnene ”jeg er til alt, selv dokumentarre” sagde han så og vendte blikket mod hende ”så min yndlings film er nok lidt sværere at svare på, da jeg ikke direkte har en yndlings film, da jeg sætter pris på handlingen og historien, derfor elsker jeg serier” smilede han ”hvor der er en rød tråd” tilføjede han. ”hvad med dig, din yndlingsfilm?” spurgte han så.

"Nemlig," nikkede hun og smilede. Hun var i et rigtig filmhumør, og var sådan set glad for at have fundet en som også ville se film.
Hun lyttede til hans svar. "Hvad har du lavet i nat?" spurgte hun efter han havde svaret. Hun betragtede ham, og ventede på hans svar. Selv kunne hun ikke prale af at have lavet noget vigtigt.
Hun grinede. "De har aldrig interesseret mig. Jeg ved ikke hvorfor," smilede hun og så på ham. "Har du så en ynglings serie?" Hun tænkte sig lidt om før hun svarede på hans spørgsmål. "Jeg har ikke en ynglings film. Men jeg har en ynglings serie. Lost hedder den. Kender du den?" svarede hun og så på ham. Hun havde altid holdt meget af den serie, for der var ikke nogen vampyrer med i den. Hun holdt meget af vampyr kulturen, men hun brød sig ikke om den måde de blev fremstillet i bøger, og film.

Xiëzi nikkede og smilede kort, han satte sig bedre til rette, langsomt lænede han sig frem og lag sine albuer mod sine lår, og begyndte at hvile hovedet mod sine hænder.
”Ikke noget spændende eller noget, har sat og læst lidt i Avisen, ellers har jeg været lidt på biblioteket, og læst lidt tilfældigt der” sagde han så med et lille skævt smil. Han havde for at sige det mildt ikke lavet noget der var værd at prale med.
”Det er jo hver sin smag” sagde han med et lille grin ”vi kan jo ikke alle lide det samme, det ville hurtigt blive kedeligt” sagde han så hovedet på skrå over hendes spørgsmål, ”jeg er til Lie to me og Criminal minds, da de har lidt med psykologi at gøre, Lie to me, er mere mikro udtryk og det er et spændende emne” sagde han med et smil, ”jo Lost er også en god serie” sagde han så og lagde hovedet tilbage og lukkede øjnene, han havde altid elsket psykologi, og lægevidenskaben, så derfor var det nok det der gjorde at han ville arbejde med det inden han blev mærket.

Hun lyttede til hvad han havde lavet og smilede. "Det lyder som om du har haft en ret afslappende dag," sagde hun og betragtede ham. un var altid interesseret i hvad folk havde gået og lavet siden sidst hun havde set dem.
Hun grinede. "Det ville være nederen, hvis alle var ens," svarede hun og nikkede. Hun havde altid godt kunne lide at folk var forskellige. Tanken om at der ikke var nogen helt præcis som hende, var fantastisk.
Hun tænkte lidt. "Jeg kender ikke rigtig Lie to Me. Altså, jeg har hørt om den, men aldrig set den. Hvad handler den om?" spurgte hun nysgerrigt. Hun smilede til ham, før hun så over mod skærmen. "Ja, det er," smilede hun og strakte sig.

Xiëzi så på hende og nikkede kort ”ja hvis så bare den hade været hyggelig” sagde han så, men den har været ret så kedelig” sagde han så langsomt og trak på sine skuldre. Han mærkede hendes blik og smilede kort til hende, han lagde hovedet tilbage og sukkede så og så op i loftet, han var virkelig i humør til at rejse sig og løbe en tur bare for at få sat kroppen i gang, så han ikke var så rastløs.
”det ville det er bestemt” sagde han så og smilede kort til hende ”hvis alle var ens, ville det blive kedeligt ikke fordi, vi alle har samme holdninger, eller meninger, men du ville aldrig kunne se film, for du ville se den samme igen og igen, alle ville kunne lide samme årstid, det ville blive et kaos” sagde han så.
”det handler om en mand, der kan se mickro udtryk, så han kan se om man lyver. Alt hvad folk mener og siger kan han læse i ansigtet” sagde han så, kropssprog og alt sådan noget” sagde han så med et lille smil, han vendte opmærksomheden mod skærmen og sukkede så ganske kort og trak vejret kort og tungt.

Hun grinede lidt. "Lyder meget som min," sagde hun med et smil, og så lidt på skærmen. Hun lyttede koncentreret til det han sagde. Hun nikkede for at tilkende give at hun var enig. "Jeg tror seriøst ikke jeg ville kunne klare at alle var ligesom mig. Jeg elsker at jeg er helt min egen!" sagde hun glad og smilede stort. "Hvad med dig? Ville du gerne have en ligesom dig, fuldstændig ligesom dig?" spurgte hun så og betragtede ham nysgerrigt.
Hun løftede øjenbrynene. "Lyder som en vildt god serie! Den må jeg prøve at se en dag," sagde hun så. Hun kunne godt lide sådan noget, men på en eller anden måde blev det kedeligt i længden syntes hun. Hun ville dog bestemt give serien en chance.

Xiëzi så på hende og smilede kort og nikkede så ”så har vi begge haft, en virkelig spændende og sjov dag” sagde han så og smilede kort og så så op i loftet. Da han vendte blikket mod skærmen igen, og lukkede kort øjnene ”der er nok ikke mange der ville kunne klare hvis alle var ligesom en selv” sagde han så kort og smilede lidt ”jeg ville føle mig ligesom alle andre, jeg ved det kommer til at lyde forkert, men jeg ville ikke føle mig overlegen” sagde han så og så ned og sukkede kort, når han sagde overlegen, mente han med hans talenter indenfor kampsport, og fotografiske hukommelse, der var simpelthen ikke mere i det end det. ”så nej, jeg ville ikke kunne lide det hvis alle andre var som mig” sagde han så og smilede kort til hende.
”Det er det også, jeg elsker serien, men det er måske fordi den siger mig så meget” sagde han så og smilede kort ”jo vi kunne jo se nogle afsnit sammen” sagde han så kort og vendte blikket mod hende kort, inden han så vendte blikket mod skærmen igen så. ”den er spændende hvis man er til sådan noget vel og mærket” sagde han så med et lille smil.

Hun grinede. "Lyder sådan!" sagde hun så og betragtede ham.
Overlegen. Det var ikke et ord hun hørte tit. "Overlegen?" gentog hun. "Føler du dig da overlegen nu?" spurgte hun så og så alvorligt på ham. Hun kunne enlig godt lide at deres samtaler altid havde noget med meninger at gøre, selvom de ikke var enige så var det spændende. Hun smilede stort til ham og ventede på hans svar.
"Det kunne var da godt, hvis du har lyst," smilede hun og så på ham før hun vendte blikket ned mod gulvet. Hun satte sig lidt anderledes da hun mærkede at hendes ben var ved at falde i søvn. Hun så over på skærmen igen og smilede svagt.

Xiëzi så på hende og nikkede så, ”ja gør det ikke det?” spurgte han så og smilede kort til hende.
Han så ned på sine hænder og sukkede kort ”det gør jeg tit, men ikke af nogen vigtig grund, jeg har fotografisk hukommelse, og talent inden for kampsport, derfor overlegen, det er ikke noget jeg er stolt af” sagde han ”men jeg nyder følelsen af at føle mig overlegen, når jeg er sammen med andre, for så føler jeg mig vigtig” sagde han med et lille smil, han kunne godt lide at snakke med hende, det var rart, at kunne snakke holdninger og meninger med nogen uden at det blev alvorligt, det var dejligt til en afveksling.
”Hey, jeg får lov til at se en vildt god serie,” sagde han med et smil, ”så selvfølgelig har jeg lyst” svarede han med en hovedrysten, Han så da hun vendte blikket mod gulvet, og rettede på hendes måde at sidde på, han strakte sig kort og vendte så opmærksomheden mod skærmen og fulgte med, rettede sig lidt frem i sofaen.

Hun grinede igen.
Hun lagde hovedet på skrå og lyttede opmærksomt til ham. "Har du fotografisk hukommelse?" spurgte hun. "Det med kampsport vidste jeg godt, men jeg vidste ikke du følte dig overlegen. Hvorfor ikke være stolt af det?" Hun betragtede ham med et nysgerrigt blik. "Jeg føler mig bedre end andre, på en måde, når jeg spiller musik. Det er jeg stolt af. Jeg er også stolt af at jeg føler mig bedre end alle andre, for det ved jeg godt jeg ikke er. Det giver ikke nogen mening, det ved jeg godt, men jeg har prøvet at forklare hvad jeg føler," sagde hun og smilede stort. Hun var forvirrende, og det måtte folk lige leve med.
Hun grinede. "Fedt, så er det en aftale!" sagde hun med et smil. Hun fulgte med på skærmen, men kunne ikke helt finde ud af hvad der foregik, eftersom hun jo ikke så det hele, når nu de snakkede også.

Xiëzi lyttede til hendes latter, og smilede kort til hende.
Han så på hende og nikkede kort, ”ja jeg har fotografisk hukommelse, det er bare en rar ting at have det, når man sidder til timer, og eksamener og sådan” sagde han venligt og smilede kort. ”det var jeg godt du vidste” sagde han så venligt og smilede kort. ”jeg føler mig meget overlegen når jeg er sammen med andre, der ikke har den samme mængde viden” sagde han så og forsøgte at smile lidt, han betragtede hende, og lagde mærke til hendes blik, ”det er klart du føler dig overlegen på den måde, når du er et musikalsk geni” sagde han venligt og smilede til hende, et lille smil. ”jeg er også stolt over at føle mig overlegen, men jeg elsker følelsen, men det er ikke alle der er vilde med den holdning hvor man bliver talt nedladende til, eller set ned på” sagde han kort og trak på sine skuldre, så derfor forsøger jeg at dæmpe det en smule” sagde han så kort og smilede lidt.
”Det er en aftale” sagde han så med en lille kort latter, han betragtede hende, han havde ikke fulgt så meget med på skærmen.

Hun smilede. "Det kunne jeg godt forestille mig var meget rart!" sagde hun og grinede lidt. Hun ønskede også selv hun havde fotografisk hukommelse så kunne det være hun i det mindste kunne nå op på et syvtal i karakter. Det gik ikke specielt godt for hende lige pt.
Hun smilede. "Du er jo helt vild til kampsport!" sagde hun og betragtede ham med et anerkendende blik. "Jeg tager det med et musikalsk geni som en kompliment." Hun sendte ham et drillende blik, og betragtede ham før hun så rundt i lokalet.
Hun trak på skuldrene. "Hvis de ikke kan lide det så må de jo gå. Jeg mener at hvis man har et talent, så har man ret til at føle sig bedre end andre, og gøre dem opmærksom på at man er det. Så er der nok noget andet som de er gode til," sagde hun og smilede lidt.