Verden vil forgå, da valmuen stod og så på.

Jeg har skrevet et ny digt, så jeg håber I vil tag godt i mod det.... Og hvis ikke, så må det være det.
Ris og ros er mere end velkommen.
________________________________________________________

En heksering over moser og åer.
Får året til at forgå.
Vil elverkongen til at så, med fuglenes vinger på.
over marker og en å, vil de stå, med valmuer på.
Dér vil verden forgå.
Fordi valmuen stod og så på.

De sang og lo, i mosset de lå, imens valmuen så på.
valmuen vil se verden forgå, for så kan valmuen pludselig gå.
Men hvis valmuen forgå, fordi verden stod og så på.
Vil verden bestå.
Og hvis verden bestå, vil valmuen stå og se på.
Verden vil forgå, da valmuen stod og så på.

Og verden vil forgå og bestå, fordi valmuen stod, og så på.


Det var så det.
Og som sagt, ris og ros er mere end velkommen.

Idéen, du har, er rigtig god. Men jeg synes nu, det er træls at læse "på" om og om og om igen. Det bliver mere eller mindre en træls gentagelse og digtet får ikke rigtig liv. Personligt får jeg indtrykket af, at digtet går i ring ...