Someone new? (Caynan)

Arei smilede af ham "Vi har kendt hinanden i hvad? et par timer?" spurgte hun i spøj og grinede lavt. "Vi er ynglinge for pokker, kommende vampyrer, vi skal leve mange år endnu, hvis der er noget vi har så er det tid" hun kiggede ud af vinduet og ud på stjernerne. "Hvad søger du i mig Caynan?" spurgte hun og kiggede tilbage på ham

''JA undskyld jeg falder nemt for folk jeg kan lide... Jeg er ofte sådan enten eller...''

Han smilede bare af hende... Hun havde vel ret de havde jo massere af tid...

''Hvad jeg søger i dig? En gengældelse af de følelser jeg har har eller nok får... Og at du ikke bare vil udnytte mig...''

Han vidste ikke om det besvarede hendes spørgsmål, det var sådan set alt han lige tænkte han kunne svare...

''Noget mere eller andet du ville vide?''

Arei smilede og rystede på hovedet "ikke lige nu" hun gjorde sig fri af ham "Jeg regner med at finde ud af resten med tiden". Hun rejste sig og samlede sine ting sammen, så rakte hun ham en hånd for at hjælpe ham op "Hvis du kan lede mig udenfor vil jeg vise dig noget" hendes øjne skinnede igen og hendes smil var ærligt og forventningsfuldt. "Jeg tror godt jeg kan klare sine krav" sagde hun med et grin.

''Jeg kan sagtens lede dig ud...''

Han tog hendes hånd forsigtigt og ledte hende ned af gangen rundt om hjørnet, ned af en trappe, og så stod de foran hoveddøren...

''Og jeg er glad for at du mener det...''

Han åbnede bare døren og ledte hende udenfor... Gad vide hvad hun ville vise ham det var godt nok underligt for ham...

Arei smilede til ham og kiggede sig lidt omkring, så genkendte hun de nye omgivelser. Hun lod sine fingre flette med hans og gjorde mine til at ville lede ham "Kom med mig" sagde hun og en begejstret række glimt gled over hendes øjne. "Du har vist mig en side af dig, nu er det min tur til at vise dig noget". Hun smilede engageret.

Han nød det at mærke hende flette deres fingre sammen og hans fulgte bare med hende... Han var spændt men kun på den gode måde... Det var virkelig en befriende følelse hun gav ham... Og så at hun ikke bare ville rushe det hele var også rart...

''Okay?..''

Han fulgte bare med hende... Regnede med at det havde noget med hendes sport at gøre da det virkede til at være der det meste af hendes passion lagde...

''Noget med din sport?''

Han kunne ikke lade være med at spørge...

Arei lo hjerteligt "bingo, er jeg virkelig så nem at læse?" hun klemte hans hånd kærligt. "Skolen ville gerne hjælpe mig med at opretholde mit niveau, så de tillod at jeg tog mit eget udstyr med" hun smilede glad "de gav mig oven i købet et rum". Hun pegede hen mod skydearenaen "derovre".

Han grinede svagt sammen med hende...

''Kunne bare fornemme at din sport er din store passion...''

Han smilede til hende og gengældte bare hendes klem med hånden og var glad på hendes vejne... Det var vigtigt for ham allerede nu at hun havde det godt,...

''Ved du godt hvor smuk of fantastisk din latter er?''

Han smilede til hende...

"Det er mit liv" rettede hun ham med et skuldertræk "gennem de sidste 15-16 år har det været det faste holdepunkt i mit liv" forklarede hun og kiggede på ham mens de gik. Hun grinede af hans kommentar om hendes latter "Nej det tror jeg aldrig der er nogen der har gider forklare mig, vil du?" hun prøvede at dæmpe sin klukken. Hun følte sig faktisk allerede ret knyttet til ham, på mystisk vis.

''Ja okay...''

Han kunne ikke sige så meget til det... Han ville ønske og håbe han kunne blive det holdepunkt og den store del af hendes liv... Men ikke på bekostning af at hun skulle droppe sporten... Det ville han ikke have hende til...

''Kan jeg desværre ikke... tror jeg... Men vil godt prøve... Den er bare befriende, lys, smuk, glad, rar, fantastisk, helt igennem noget af det dejligeste jeg har hørt nogen sinde... Næsten guddommelig...''

Han måtte have lyt så pokkers dum...

Arei "jeg sagde ikke at det hele tiden havde været det vigtigste" sagde hun med et smil. De var næsten nået til huset da han kommenterede på hendes latter. Hun slap hans hånd og slog armene om hans mave i et kort men umådelig kærligt kram "tak" hviskede hun og sendte ham et strålende blik inden hun gik i forvejen ind i huset. På vejen fik hun krænget jakken af, hun lod den falde på jorden med et bumb. Hun begyndte så småt at nynne for sig selv.

Han smilede bare til hende, og klemte svagt hendes hånd som svar på at det var han sådan set glad for, men præcis hvordan han følte med det vidste han ikke helt...

Da hun krammede ham nød han bare det korte kram, det var så behageligt at mærke sådan fra et andet menneske... At det ikke bare var noget han drømte sig til... Det betød meget for ham...

''Så lidt... Jeg synes jo du fortjener at vide sandheden...''

Han gengældte hendes smil... Mens han bare kiggede sig omkring derinde... Han syntes det så meget interessant ud... Han samlede hendes jakke op og lagde den ud til siden...

''Vil du til at træne?''

Han havde det lidt på fornemmelse, og kunne ikke undgå at mærke lysten til at deltage med, og se om han kunne bare lidt... Men hans tøj egnede sig ikke til det... Ikke med alt det metal... Han stod og så lidt draget og tiltrukket ud af muligheden for at dyrke noget der mindede om hans gamle sport...

Arei kiggede tilbage over skulderen på ham. "måske en smule" hun blinkede til ham og skubbede lidt til tingene for at være sikker på at de stod rigtigt og fast. Hun satte af fra jorden og hoppede op på den 10 cm brede bjælke der var hævet en halv til en meter over jorden. Hun gik prøvende frem og tilbage et par gange og hendes øjne blev fyldt med ro, beslutsomhed og koncentration der næsten gjorde dem lysere. Så kiggede hun på ham med et spørgende og inviterende smil.

Han holdt bare øje med hvordan hun gjorde sig klar og smilede bare til det hun sagde... Hun så så yndefuld og elegant ud når hun gik hen af bjælken, men samtidigt virkede hun så stærk og rå, når hun gjorde det...

Ved hendes blik der bad ham nærmest deltage, kiggede han undskyldende tilbage på hende...

''Med de her bukser?''

Han grinede lidt af sig selv, og smilede... Hans bukser var jo fyldt med nitter og kæder...

Arei kiggede overvejdende på ham "de kan bruges til vægttræning" sagde hun og hentydede til den vægt de nok tilføjede. "Du kan altid bare smide dem" hun lo drillende og satte af og landede prøvende på hænderne, holdt sin krop fuldstændig lige op i luften. Hun lukkede øjnene og mærkede sine muskler arbejde. Hun trak vejret dybt og bøjede benene bagover så hendes krop bøjede sig som et omvendt u indtil hendes føder ramte bjælken, og hun satte let af med hænderne så hun kom op at stå igen. Hun åndede tungt og kiggede så igen inviterende på ham.

Han grinede bare af hende... Hun var da godt nok en smule drillende og nærmest udfordrende end man lige forventede af hende i første omgang... Men det var egentligt meget rart hvis han skulle sige det...

''Ja det ville du kunne lide... huh?''

Han grinede bare tilbage og hadede at han ikke bare kunne deltage fordi at se hende sådan gav ham lyst til det... Skjorten kunne han sagtens smide, men bukserne var han ikke så glad for...

''Det irriterer mig lidt...''

Han grinede svagt...

Arei lod sig glide ned i spagat så hendes ben lå lige langs bjælken. Hun lagde overkroppen ned over sit forreste ben og tænkte lidt "hvis du ikke kan være med i det tøj, så skift" foreslog hun smilende "jeg ved ikke om her er noget du kan passe, men du kan da prøve" hun nikkede mod et dragkiste lignende møbel der stod ovre ved væggen. "Jeg fik den med da jeg skulle flytte skole". Hun blev liggende som hun gjorde og kiggede på ham med smilende øjne.

Han smilede til hende... Han havde jo ingen anelse om hvordan han ville være i en aktiv position igen... Hvor han skulle til at være aktiv med balance og smidighed igen...

''Ved nu ikke... Kommer nok til at ligne en klods ved siden af dig...''

Han sagde det med et grin fordi han regnede ikke med at hun ville drille ham med det, men så alligevel...

Han gik så over til kisten, og fandt noget tøj, eller rettere han fandt et par bukser da han hellere ville have bar overkrop, det var han vant til at have fra dengang han trænede... Han trak hurtigt bukser på, det var et par sorte halvløse bukser...

Han gik over til hende igen, og hev sig op på bjælken og startede bare med at lære sin balance at kende igen...

Arei hoppede smilende på benene igen mens han skiftede, og stod og ventede på ham. "Nu skal du ikke kritisere dig selv før du har prøvet" sagde hun med en hovedrysten "og selv profesionelle ser klodsede ud ved siden af mig når jeg tager mig sammen" hun sagde det som et faktum og ikke bare som pral, det var tydeligt at hun mente det, og at der var sandt, delvist. "Nogle af dem" tilføjede hun da han hoppede op. Hun gav ham plads men var ikke længere væk end at hun kunne tilbyde ham en hånd hvis han virkede usikker.

Han stod rimeligt sikker på vjælken og holdt balancen helt fint... Det havde han altså ikke helt glemt eller mistet evnerne for... Han forsøgt sig med lige at stå på et ben, for at se hvor god hans balace var og det fungerede helt fint... Han lænede sig frem forover, og hans balance virkede til stadig at være i fin form alligevel...

''Balacen lader til at fungere endnu...''

Sagde han grinende, mens han fik sig selv svunget op og stod på hænder på bjælken... Hans statur var ikke lige så elegant og lige som hendes... Men den var der da nogenlunde...

''Og kroppen har vist næsten den påkrævede styrke...''

Hans muskler var kraftigt spændte... Og det var tydeligt at se, mens han stillede sig på benen igen... En smule forpustet...

Arei havde betragtet ham smilende gennem hele hans 'opvisning' og hendes øjne havde fået deres mest funklende lyse farve. "Det lader til at du har styr på det" sagde hun og gik hen til ham ingen. Så hoppede hun elegant over på den paralette bjælke der stod en halv meter fra den de stod på, bare i en højre på 1,5-2 meter. Hun smilede opfordrende til ham, hun var ikke den mindste smule forpustet. "Det virker ikke som længe siden" sagde hun dæmpet.

Han var faktisk ret forpustet, men valgte alligevel at han nok godt kunne følge efter hende... Han sprang over på den, men han havde fejlbedømt afstanden så han gled af og faldt med hovedet først mod jorden... Han strakte hænderne ud rent instinktivt, og lavede et rullefald med hænderne først istedet for benene...

Han grinede så bare op til hende... Det var nok noget han aldrig glemte at kunne finde ud af det, var jo indlært som et instinkt hos ham...

''Ups...''

Han grinede bare til hende... Mens han løb frem mod bjælkens stativ løb lidt op af den satte af, og lagde armene om bjælken igen, hvorefter han hev sig op...

''Godt at altting den gang blev indlært til at være instinkter...''

Han smilede bare til hende...

Et strejf af panik gled over hendes øjne da han ikke landede på bjælken, hun var allerede på vej ned af bjælken men stoppede siddende da han begyndte at smile og åndede lettet op. Hun havde ofte set hvor galt det kunne gå hvis man ikke var vant til at falde og hun var utrolig lettet over at han i det mindste kunne falde rigtigt. Hun blev siddende mens hun fik sine nerver under kontrol. Hun smilede op til ham da han hoppede op igen "Når man laver noget meget bliver det en del af ens natur" gav hun ham ret med et nik. Hun lagde hovedet tilbage og overvejdede de liner der var spændt ud som et mangelfuldt og usymetrisk net, inden hun kiggede på ham ingen.

Han smilede bare til hende, og satte sig ned ved siden af hende... Han smilede bare blidt til hende... Han havde lidt skidt med at han havde gjort hende bange grundet sit dumme fald...

''Undskyld...''

Han smilede venligt og klappede hende på skulderen... Han ville helst ikke gøre hende bange, men hun virkede til at være ret nem at gøre bange...

''Er du bare nem at forskrække eller hvad?''

Han smilede til hende...

Arei kiggede op på ham med et ærligt blik "jeg så min bedste veninde brække nakken grundet et fald da jeg var 12" hun virkede ikke så påvirket af det mere, men skælvede alligevel svagt. "Jeg er lidt følsom mht. fald" hun trak på skuldrene og kiggede ned på jorden hvor han faldt, ubehagelige minder slørede hendes øjne og hun lukkede dem lidt inden hun åbnede dem igen og sukkede.