pige snak i suten-Amiana

Tøj:Et par sorte bukser, en sort Tunika og nogen sorte gummysko.

Julie sad i stuen og så rundt der var ikke så mange hun kun godt bruge en at snakke med nu da hun var ny her på skole eller en der kunne vise hende rundt på den. hun lage bogen fra sig på bordet og tænkte på dem hun lige hade mødt for en dag siden, tiden var gået hurtig nu da hun var kommet på en skole med andre der lindte hende

Tøj: sort kjole og et par gummisko

Amiana kom væltende ind af døren. Hun grinede hendes skønne latter og bag efter hende kom tira hendes menneskeveninde ind. "ciao" sagde hun og så på julie. "det her er tira min veninde fra italien" sagde hun og smilede.

julie så på dem og smilte." kan hun forstå hvad jeg siget for jeg forstå ikke hende." sagde Julie og så på dem, der så ud som om de hyggede sig. Julie så ud ad vindue og begynde at tænke* sådan hade jeg det også før Emmali døde* Julie sukkede og så på dem med et smil

Amiana dumpede ned i sofaen ved siden af julie. "hun kan sagtens engelsk ligesom mig" sagde amiana og smilede. Tira satte sig forsigtigt ved siden af i en sækkestol. "hun sagde egentlig bare hej på italiensk" mumlede amiana og tændte for fjernsynet.

Julie smile og så på den." okey Engelsk." sagde hun og så på tvet." hvorlang tid har i være venner?" sagde Julie og så på den en efter den anden. Julie rejste sig op og tog sin bog og lægde den i hendes taske, hun gik hen og satte sig igen.

"vi blev venner da jeg var tolv og startede på teaterskole i firenze" sagde amiana. Hun betragtede julie som gik hen med sin bog og bagefter kom tilbage. "skal et ikke have besøg?" spurgte hun og så spørgende på hende. Tira sad pænt ved siden af og lyttede.

" nej jeg få ikke besøg ad nogen efter som min familie ikke vil have noget med mig at gøre og..." sagde hun og tøvede mens hun så på dem en efter en." min bedste veninde døde for to år siden, der efter har der ikke været nogen der ville tale med mig." sagde hun og så ned og smilte for sig selv." men det er jeg over nu." sagde hun og så på dem

Amiana nikkede og så på hende. Hun var en smule bleg men ellers kunne man ikke se noget på hende. "der var heller ikke andre end tira som ville have kontakt med mig efter jeg blev mærket." sagde hun stille og så på julie.

Julie så på hende og smilte." det er jo sådan der er." sagde hun og så ud at vinduet." det var min skylde." sagde hun og så på dem." det var mig der fik hende dræbt." Julie slå sig selv rat hårt." undskyld det komme jeg nogen gange til ." sagde hun og så ned.

Amiana stirrede på hende. Hun tog om hende. "det er okay" mumlede hun. "hvordan kan det være din skyld at hun døde?" spurgte hun stille. Tira satte sig på den anden side af hende og tog også om hende.

hun så på dem." det helle statede med at vi skulle på en tur til stranden også gik vi og skubbede til hinanden. Lidt efter var vi ude i vnadet og hade ikke set hajen der var på vej hen mod så, jeg var gådet op for at hente noget da den angreb hende." sagde hun og så på dem." hvis jeg ikke var gået var hun ikke død." sagde Julie og så ned.

"det var ikke din skyld" sagde amiana. "vidste du at når folk mister nogen føler de tit det er deres skyld. ligesom mig. jeg mistede min far og jeg føler stadig det var min skyld han døde" sagde hun stille.

hun så på dem og nikke lidt." hvad skete der med din far." spurgte hun og så på hende og smilte." ved i hvad jeg er glad for at jeg har jer at snakke med." sagde hun og så rundt en fugl sad i vindue og så end på dem.

aiana så på julie. "min far havde kræft. vi havde ikke råd til at få kemo til ham så han døde da jeg kom her. min mor gav mig skylden og det sidder desværre stadig i mig" sagde hun og så på hende. en lille mørkhåret pige på ikke mere end tre kom løbende ind og sprang op i armene på amiana.

Julie så på hende." det er jeg ked af at høre." sagde hun og så på hende. en fugl landende i vindue udenfor og så en på dem." hvem er det?" spurgte hun og så på Amiana og der efter på den lille pige der var kommet ind

" det skal du ikke være. han har det forhåbentligt bedre der hvor han er nu end han havde her" sagde hun. "åh... det er min datter" sagde hun og smilede. den lille mørkhårede pige kiggede på julie med sine irgrønne øjne. hun lignede meget amiana. "hun hedder maria men hun kan ikke engelsk endnu" sagde amiana og kørte en hånd gennem sin datters hår og smilede.

" ok hvad hedder hun." spurgte hun og så på hendes og derefter på hendes datter, hun hade bro for luft og derfor satte hun sig midt på gulvet og lukkede øjne og tænke kun på sin vejrtrækning. hun kunne næsten ikke høre noget, og tankerne fløj stille ud ad hende, da hun nu sad der næsten helt stille, med lukkede øjen.