Natmad til lærerene...

Sted: Spisesalen...
Omgivelser: Andre lærere og Tjenere.
Vejr: Skyfrit og månen hang dovent oppe på himlen.
Tid: 02:55
Dato: 24/4


Raphael trådte ind med et svagt smil. Et lille grin kunne nærmest skimtes i hans smil og der var noget glæde i hans øjne.
En af hans elever på 6. trin havde været lidt for selvglad og derfor kæftede op imod hand ord, så han skulle ha en lærestreg. Han havde taget hans følelses sans og syn og efterladt ham i et kvarter. Det havde været frydefulgt at se ham løbe rundt på stedet og skrige efter hjælp.
Han var lige gået derfra, efter at havde fjernet 'eftersidningen' og var derfor i et bedre humør end han selv ville indrømme. Tøjet var lettere krølet end her til morges. Mest fordi han skulle hele tiden komme lettere forsent for at virke lettere skødesløs, men også for at se hvordan eleverne reagerede på det.
Smilet blev lidt bredere end man skulle tro og han kiggede efter en halv tom bås... Eller et bord ude på balkonen måske...

Clarys mørke yndefulde skikkelse gled lydløst ind gennem dørene nogle få minutter efter Raphael. Hendes sorte smukke krøller faldt elegant hen over hendes ryg. Hendes øjne havde en blankoverflade og gled roligt hen over spisesalen. Hun nød at komme her og få lidt senere mad end de andre lærere - trods der stadigvæk var nogle af dem her. Godt nok sluttede skoletimerne først om en time måske. Clarissa krusede sine bløde perfektformede læber i et lille smil da hun fik øje på Læreren Raphael. Lidt selvskab skadede ikke.. lidt spændende selvskab. Hun rettede sine elegantelydløse skridt over mod ham. Hun var iført en sort tætsiddende sort trøje-stof-kjole der næsten gik hende til knæende og indenunder havde hun sorte nylonstrmper på samt et par sorte høje stilletter der gjorde hendes elegante figur endnu smukkere end den i forvejen var. "Raph! en glædelig overraskelse" lød hendes altid så forførende stemme som mindede om flydende guld der blot gled ud af hendes mund.. fint.
Hun trak stolen ud overfor det bord han havde valgt sig at erobre og satte sig ned på den og sendte ham et strålende smil. "Hvordan gik timerne?" spurgte hun med den samme guldflydende stemme.

Hans smil blev lidt bredere da han hørte stemmen. Han havde ikke fundet sig en siddeplads endnu, så den guldflydende stemme kom som en lille velsignelse fra Nyx. Raphael drejede hovedet så det vendte imod hende. "Tjaah... De senere var bedre end de tidligere" sagde han som en intern Joke til sig selv.
"Men ellers... Så er det gået udemærket" sagde han og smilte stadig venligt til hende. Han kiggede på hende og lod øjne glide ned over det velkendte ansigt, som han havde set flere gange.
"Hvordan er det gået dig?" spurgte han hende og lagde hovedet lidt på skrå så det nærmest fremhævede det skønne ansigt der kunne få nærmest hvilken som helst menneskepige til at vælte omkuld.

Clarys charmerene smil strålede som en velsignelse fra Nyx. "Jeg ved det.. min intutionfortæller mig at du har haft en eftersidning" hun sukkede og smilte. "Eleverne laver sjældent ballade fordi de ved nyx våger over dem og bestemmer om de skal overleve eller ej.. Nyx velsignelse fortæller alt.." Hendes flydende forførende stemme. Hun nikkede mod pladsen overfor.. "Vil du have lidt vin Raph?? er du sulte eller noget?" hendes charmerene smil var umulig at modsige. Det fik hende til at ligne en gudinde.. Nyx Ypperpræstinde. Den mest velsignede af alle. Var der mange der tænke. Men hende selv mente at Nyx velsignte alle ligemeget i starten. Nogle havde hun bare udset til noget større end andre. Clarissa løftede hovedet let så hendes øjne glimtede af et indre smil.

"Tjooh... Du kender mig, siger aldrig nej til et godt glas Rødvin" sagde han med et smil og begyndte langsomt at gå den vej. "Man kan jo heller ikke skjule noget for Nyx" sagde han og smilte venligt til hende.
Raphael havde, før han var blevet mærket, udnyttet hver en gudsnavn til sin egen vindings skyld, men Nyx' navn havde han aldrig skændet... Det var utroligt hvad et Vampyr bid kunne forandre ved en.
"Er der noget du selv skal ha?" spurgte han hende og kiggede på hende med et venligt smil. Han havde faktisk heller aldrig respekteret præster i sit tidligere liv, men det var jo også for lang tid siden.

Clarissa lo en let latter der mindede om tusinde små kimende sølvklokker. "Ih ja jeg kender dig skam.. i hvert fald nok til at vide du aldrig siger nej til det.." hun knipsede med fingrende og en af tjenerne kom dansende over mod dem. "Hvad kan jeg hjælpe med..?" Clary så tænkene ud et øjeblik. "Hvad vil du have Raph? hvilken slags vin.. der er en Cremónt de Alcace og en Cremónt dé Paris indtil videre på lager.. der er vidst også den der italienske vin jeg aldrig kan huske navnet på.." Mens Clarys guldflydende forførende stemme snakkede rakte hun Raph et menukort - sort med nyx mærke på. Det beviste at det tilhørte nyx. Nyx og denne skole. Hun strø en hånd gennem det sorte krøllede hår med en unaturlig yndefuld bevægelse. Hun var smukkere end mange andre vampyrer og hende større mærke beviste at Nyx havde udpeget hende til pladsen ypperpræstinde som hun dog kun havde haft i et par år indtil videre. Mærkerne var sorte og halvmånemærket var udfyldt.

Raphael kiggede på menukortet i mindre end et sekund. Han vidste nemlig allerede hvilken vin han kunne tænke sig, spørgsmålet var jo så bare om de stadig havde vinen på lager.
"I skulle vel ikke have noget La Tache Grand Cru, Domaine de la Romanée på lageret vel?" spurgte han. Han havde selv gjort opdagelsen mens han havde været derude for at se hvilke vine de ellers havde, som tjerneren ikke lige kunne finde. Det kunne jo være at de stadig havde noget dernede, men det kunne jo ikke vides om der var nogen af de andre lærere der havde fulgt med i hans opdagelse.
Hans gamle vinsmag havde ikke forandrede sig det mindste. Ikke i dette liv og heller ikke i det gamle... Det var meget dejligt at kunne huske sådanne små ting om ens liv før biddet og som kunne vække minde en om sådan noget.
"Men hvad med dig selv Claire?" spurgte han blidt.
Hans stemme havde ikke samme guldflydende stemmeføring som hende, men der var alligevel noget unaturligt smukt over det, noget som man ikke kunne se med det blotte øje, men som satte sig fast hos en. Raphael kiggede lige ned af mad kortet... Han prøvede næsten altid noget nyt for at pirre smagsløgene, ligesom det skulle i stedet for at de skulle vænne sig til en ting.
Hans brede smil blev lidt mindre end det var før, men derfor var det stadig noget der kunne få normale kvinder til at falde om.

Clarissa udstødte en kort latter og pegede på tjeneren. "Skaf det om vi har det eller ej 2 af dem tak" sagde hun med denne forførende stemme. Hun sende Raph et smil.. "Hvad vil du have at sppise??" spurgte hun ham hvorefter hun kort bad tjeneren og det sædvanlige til hende og afventede hans svar på spørgsmålet. Clary så på Raph med det sædvnlige smil der fik hende til at se endnu smukkere ud. De mange mærker hun havde understregede det blot yderligere. Hun studerede ham. Nyx havde uden problemer velsignet ham og sendt ham hertil.. dog måtte han som alle andre starte på 3. trin ligesom hende selv.. Hun brød sig ikke om at tænke på tiden før hun blev forvandlet. Livet havde ikke ligefrem været fantastisk. Faktisk rædselsfuldt og det havde været en lettelse for hende da hun fik afvide at hun måtte starte på et nyt liv og vælge et nyt navn. Det var virkelig noget hun tit takkede Nyx for.

//sorry var lidt ukrea der x3//

"Jeg tror jeg tager en Let Gælisk salat" sagde han og kiggede på hende med et lille smil. Gælisk salat var for det meste lavet ud af salatblade, skrællet Appelsiner og en let dressing. Så var det bare om at de kunne finde ud af at lave det rigtigt.. Ellers blev han jo bare nød til gå ind få lavet noget nyt...
Raphael kiggede på Claire. Hun var en pæn vampyr, pænere end de fleste, men Raphael havde set andre Vampyre, endda rigtig mange, men ellers var han også selv en ret så pæn Vampyr, selvom han ikke gjorde noget særligt ud af sig selv. Men faktisk... Så havde Raphael altid følt sig som en anderledes vampyr når han var ude blandt de andre lærere, men Clary var faktisk dejlig afslappende at være sammen med... Selvom nogen fandt det andspændende at være sammen med en af så høj rang... Ypperpræstinder var højere end nærmest alt andet i Husene...

Clarissa nikkede kort og sendte tjeneren væk med et ekelt knips. "SalaT? jeg plejr at vælge noget lidt mere.. fyldigt" hun så ud som om at den klokkeklare latter endnu engang var på vej med det var den åbenbart ikke for i sidste øjeblik hørtes et klagende 'mi-hi-ah-aaaw'. Clary lod blikket falde på den sorte pelskugle der sprang op på hendes skød som en fise-fornærmet lille ung mand der ikke finder sig i at blive efterladt. "Jamen halløjsa jeg spekulerede på om du mon kom.." Clary a'ede katten som den plejede at for lange.. "Jaja jeg må nok hellere bestille noget mad til dig også" lo hun og blikede let til Raph.. egentlig havde hun ikke set Raphs kat så til.. eller man kunne vel ikke kalde det for hans kat.. katten ejede jo vampyren her på nattens hus som man plejede at sige. Tjeneren kom igen og serverede salaten og vinen for dem begge to. På clarissas tallerken var der Kartofler, lidt brunsovs, noget kød og en fisk på en anden tallerken. "Det er jo rigtgt .. jeg sagde det sadvanlige.." Clary skubbede fisketallerkenen ned på gulvet hvorefter katten grådigt kastede sig over maden.

"Nårh ja, men du kender mig og mine underlige vaner" sagde han med et venligt smil. Sandt at sige havde han bedt om en blodig bøf her sidste dag og efter sådan en herlig bøf plejede han at spise noget mere let. Som salat.
Han kiggede på Katten. Den lignede så mange af de andre katte her... Sort... Det var nok det der adskilte katten der havde udvlgt ham som sin værge og de andre katte... Dens vaner og dens farve.
Lige mens han sad og tænkte på den kunne dens karateriske "Miaaau" høres under bordet.
Katten med den matgrå farve og Sorte streger sad der nede og kiggede på ham med både et intilligent og et lettere surt blik. Den hoppede op på hans skød, satte af og satte sig op på bordet.
Raphael Knipsede en af tjenerene derhen og pegede på katten "Det sædvanlige til ham" sagde han bare og katten miav'ede med, nærmest for at gi sit besyv om at den gerne ville ha det skulle gå hurtigt. "Og hurtigt" Tilføjede han og begyndte at rode lidt rundt i sin salat så det hele blev godt fordelt.
Katten der havde valgt Raphael var nu også en anderledes kat end de andre. Hvor de valgte at spankulere rundt og vise sig, blev den liggende og ventede til alle andre havde lagt sig så den kunne gå rundt i fred.

Clarissa lo let.. "Det er sjovt med disse katte ikke sandt?? deres helt egen vilje.." sukkede hun og nussede sin kat bag øret som havde meget travlt med at spise sit fisk hvor alle knoglerne var blevet fjernet og resten af det uspisellige den ikke gad at have. Hendes kat løftede let hovedet "Mii-Hiii-arr-aww" lød det fra dens mund.. sådan en klagende kattelyd som kun hendes kat kunne lave. "Nu ikke så sur vel?" sukkede Clarissa og så på tjeneren inden han gik "Tag lige min kats drikkevare med.." Clary smilte skævt til Raph hvorefter hun Tog en bid af sit kød.. som ikke var helt så gennemstegt som den egentlig havde set ud til at være i første omgang. slet ikke.
Clary spiste let af sit mad og nippede indimellem til sin vin - det var som om der var system i den måde hun gjrode det på. Og det lykkedes hende på en eller anden måde at se unaturlig yndefuldb ud hver eneste ene gang hun nippede til vinen. Det var næsten ligesom ''dufte-nippe-lade-bruse-lidt-på-tungen-sluge'' Men Clary lod ikke engang selv til at bemærke den måde hun gjorde det på. Egentlig gjorde hun det bare som i ren rutine. Hun nød duften af vin - nød at lade den være lidt på tungen før hun sank. "Raph? hvordan valgte din kat dig egentlig?" spurgte hun nysgærrigt og nippede let til vinen og nød den kort.

Katten drejede hovedet og kiggede hen på Clary med hovedet let på skrå. Dens blågrønne øjne kiggede på hende med et snu blik og den miavede lavt da tjeneren kom tilbage med maden. En fisk, grænsende til at være rå.
"Tjooh... Det er faktisk en sjov historie... Jeg sad inde på mit værelse... Jeg tror det var dagen efter et af Nyx' ritualer. Jeg sad inde på værelset i lang tid, som jeg har for vane, men da jeg så lige gik ud for at kigge mig omkring, spankulerede Katten her" han pegede på den foroverbøjet kat der sad og spiste af fisken med en lav velfornøjet spinden.
"Direkte ind på mit værelse og lægger sig på min seng og slapper af og lægger sig godt til rette... Er det ikke underligt... Jeg mener det er sikkert sket for andre, men den begyndte bare at følge efter mig, alle steder... Og så begynte jeg selvfølgelig at gøre ting for ham" sagde han med et grin.
"Hvad med den?" Spurgte han og nikkede til den der sad og spiste af den lære fisk.

Clary klukkede kort på en underlig venlig måde og kastede et kort blik på hans kat - før hun så på sin egen kat med sin pjuskede sorte pels og slanke krop. Sjovt nok at kroppen var slank. Hun løftede blikket og så på Raph med et lille muntert smil om læben. "Det er nogle år siden men trods det kan jeg stadigvæk huske historien - og den er overraskende nem for mig at huske.." Hun dufte-nippe-lade-bruse-lidt-på-tungen-og-sluge til vinen før hun endnu engang rankede ryggen og lod sin hånd stryge gennem kattens sorte pjuskede pels der sjovt nok mindede meget om hendes eget hår. Hun så endnu engang på Raph før hun begyndte at fortælle med et lille smil om læben "Jeg var på mit 3. trin og det var cirka tre uger siden jeg har blevet mærket med mit halvmånemærke. Jeg kom gåene hen af en af de mange gange på skolen og hørte nogle vrede udbrud fra en dreng der sandsynligvis var ældre end mig. Nysgærrig som jeg var gik jeg efter lyden og fik øje på den her dreng der forsøgte at skille to katte ad som var oppe i et vældigt slagsmål - deriblandt min sorte kat som nærmest ingen rifter havde fået selvom den anden kat som var lys og buttet var plettet af blod. Og selvfølgelig gispede jeg. Men kattende stoppede brat op med at slås og den her sorte pjuskede kat sprang simpelthen bare op i favnen på mig, og hvæsede af den anden kat. Altså begyndte ham her at følge efter mig til timerne og var sammen med mig 24 timer i døgnet - når han altså ikke forsøgte at angribe alle andre. Han har nærmest aldrig kunnet lide mange andre end mig" Clary smilede og tog en bid af sit halv-rå kød.

Raphael tog en bid af sin salat. Den var godt lavet... Det var jo trods alt heller ikke særlig svært at lave en salat, men den her salat... Den var... Ja den var vel fortrinelig.
Raphale lukkede kort øjne for at smage om der var noget andet tilsat salaten... Det virkede nemlig ikke sådan.
Og dog... Der var... Noget. Der adskilte den fra alle de andre han havde spist i den tid han havde været her. Han lavede et næsten usynligt skuldertræk og lod ikke til at dvæle mere ved det.
"Utroligt med de Katte ja" sagde han og kiggede på den slanke og fine kat der sad på bordet og spiste mindre grådigt nu hvor den var nået ind til det inderste af fisken.
Han tog vin glasset, vejede det med hånden og tog så en slurk. Lod det glide rundt i munden så det også rørte det bagerst af hans tunge, for så til sidst af løbe ned af halsen og ned i maven... Den smagte fantastisk. En dejlig vin.


//Jeg er tilbage XD//

Med et brag slog Onyx døren til side, hun nåede akkurat at opfatte lyden af bestik og porcelæn falde støjende til jorden ,inden det sortenede for hendes øjne og alt blev uklart.
Vaklende tog hun et par skridt frem, og faldt så ned på sine knæ .

//Onyx elever kan ikke færdes i spisesalen hos lærene.. undskyld//

//Men det kan mørkets Døtre? xD//

//isabelle er hjælpeadmin altså er hun med til at holde styr på emnerne osv .. Ma twinny - svare snart på emnet xD//

Jamen så må Onyx jo se at blive bårret hurtigt derfra ik

//Det er aldrig sket xD/

Naturligvs , det var vel blot en drøm...Onyx finder et andet sted at midste bevidstheden efter et blodigt angreb, beklager ulejligheden, (der ikke har fundet sted )

//hehe det er helt okay ^^'//

//Ja nemlig^^//