Hvem skulle nu have troet det?!

T. En sen vintereftermiddag.
V. Mørkt og koldt.
S. den lille cafe.
O. En masse navneløse ansigter.

Onyx så sig omkring i den lille Cafe. Hun måtte indrømme den var rigtig charmerende,med levende lys og en masse tingel tangel , ja...den emmede ligefrem af hygge og nærvær.
Der var stuvende fyldt af mennesker der var engageret i livlig snak og kærestepar der sad og flettede fingre og kælede og hvad de ellers kunne finde på.
med eet følye Onyx sig meget alene. Respirationen blev tung og hun kunne mærke de forræderiske tåre presse sig på. "Ikke nu, ikke her sku" tænkte Onyx og satte en af hendes lange lokker om bag øret. Hun greb om hendes varme krus , førte det til læberne og tvang en lille slurk af den flydende lune vædske i sig, cacao.
Mon andre fra nattens hus kommer her, undrede hun sig,blinkede et par gange for at holde tårene fra at trille ned af kinden.

// hej, må jeg være med?. og sorry, jeg lidt dårlig til at stave //

*Hej, må jeg sidde?.jeg er ny. Og jeg så af du var alene og så tænder at du vil har lidt selskab* I sin høje hånd holde hun et krus varmt chokolader. og i det andet hånd holde hun en tallerkner med en chokoladekage og med to gafler. *Må jeg?.*

Onyx kiggede op, og foran stod en tilsyneladene meget sød pige, der som Onyx selv havde bopæl i Nattens hus.
Onyx havde dog aldrig haft nogen kontakt med hende, men havde fra tid til anden set hende på de lange gange.
"Du må gerne sætte dig her, men jeg er desværre nok ikke det mest livlige selvskab i" sagde Onyx stille men imødekommende...

*Tak, og det er fint med mig. Og jeg har købt lidt kage..... vise du har løst, til at dele med mig?.* Hun sætte sig ned, end hun sagde nogle dum. *Nå, har du være i Nattens hus længere?*

"Hejsa" Natalie var kommet hen til dem og når Natalie var et sted skulle hun være midtpunkt. "Jeg hørte at du sagde at du ikke var ret livlig." Sagde Natalie til Onyx. "Men det er jeg jo som alle ved." Smilte Natalie. "Kan jeg sætte mig" Spurgte Natalie venligt. Natalie var glad i dag.

Onyx tænkte i sit stille sind at det ville blive en meget lang dag, men bød begge piger at tage plads... " Kender i hinanden ?" spurgte hun nysgerrigt

*Nej, jeg er lidt ny* wodtcagt rømme lidt. *Jeg hedder Wodtcagt Dark Moon. Og det er dejlig at møder jer*

" Jeg hedder dark Onyx, bare kald mig Onyx "
"sæt dig endelig ned "svarede Onyx og kunne mærke mundvandt komme da hun så på kagen, "Lækkert " , pippede hun og smilede

"Ja vi kender hinanden." Sagde Natalie og kiggede på Wodtcagt. "Hvorfor siger du vi ikke kender hinanden. Vi er da venner ik'." Sagde Natalie. Hun syntes det var underligt at hun sagde at hun ikke kendte hende. Wodtcagt var ny men de var da venner men kunne Natalie nu være sikker på det.

*Jeg tro ikke vi var.... du ved ....rigtig ven.. endnu* Wodtcagt rømme mange nu. jeg er dårlig til det her.

"Så tro du om igen." Sagde Natalie ondt og koldt. "Og hvorfor stammer du." Natalie var stadig ond og kold.

*Sorry...jeg tro må gå nu, Onyx vil du har min kage?* Wodtcagt slimet til dem begge to. Og gik ud af cafén.

Natalie løb efter Wodtcagt. "Hvad skal du." Spurgte Natalie ondt.

*Gå?. Jeg kan godt marke at jeg er ikke ønsker her* Wodtcagt kiger ned hele tide i mens hun sagde det

"Vil du gerne være uvenner med mig" Sagde Natalie ondt. "For det kan nemt komme til at ske." Natalie var stadig ond og kold. "Og kig mig i øjnene når du taler til mig."

Wodtcagt kige ind i Natalies øjen. *Jeg vil ikke være uvenner med nogen..... ikke efter hvad det er sket*

"Jeg tror lige du har fået en fjende." Smilte Natalie hånligt.

*Hvad har jeg kørt siden at du vil være min fjende* Wodtcagt lidt bange på Natalie

"Du ville ikke kendes ved mig og det mindste kan gøre mig vred." Natalie var ond og kold endnu.

Onyx havde fulgt optrinet, og nu var hendes bæger tæt på at flyde over, hendes humør var dårligt, ja hun var faktisk trist og nu dette.
" Natalie !! " , Onyx talte med høj og fast stemme .
" Nu slutter festen for dig, dette er mit bord og den ledige stol er til Wodtcagt, du er sku den mest uhøflige og utjekkede pige jeg længe har mødt, det kvindelige modstykke til Mads Christensen, den blære røv, gå nu ud og leg med nogen der gider finde sig i dit baby crab, vi har bedre ting at bruge tiden til "
Onyx vendte Natalie ryggen alt imens hun førte Wodtagt til den ledige stol.
" Du skal være velkommen til at sætte dig, hvis du altsår stadig har lyst?"
Onyx smilede varmt til den nervøse pige, ihåb om hun ville sætte sig.

Ord kunne ikke skade Natalie og hun gad ikke svare Onyx igen. Hun gik bare. Hun gik ind i mørket og sad bare der. Onyx var meget vred. Hun smilte ved tanken. Det var et meget underligt forhold Onyx og Natalie havde. De var halvt venner og halvt fjender. Det syntes Natalie var morsomt. Hun begyndte at få grineflip i mørket. Onyx og Wodtcagt hørte hende.

Onyx var begyndt at tro at natalie var en smule schizoid, men pigen under den kølige overflade synes Onyx godt om, ærgeligt var det, at hun var ved at begå selvmord og drukne sig selv under hendes jern hårde facade.
Onyx måtte finde på en redningsplanke hun kunne være parat med, når og hvis Natalie pludeslig fik brug for dette.

Onyx rettede sit blik mod den nye pige der sad overfor hende..
"Spændende navn du har, hvor stammer det fra?" spurgte hun venligt Wodtcagt.

*Ingen steder, jeg fandt på det. Så jeg skifter navn* De var ikke det stor, men hun var glad for navn *De navn er også meget spændende* Wodtcagt smilet til Onyx.

Onyx smilede bredt til pigen overfor hende.
" Ved du hva, jeg har altid været vild med star wars og drømte i en tid om at være Darth Vaders protege" lo Onyx, " Jeg skulle jo så finde et passende navn og da min far hedder Steen Mørk, så fandt jeg Dark Onyx var glimrende til mig " Onyx lagde hovedet lidt på skrå og betragtede Wodtcagt.
Duften fra cacaoen fandt vej til Onyx næse, hun lukkede øjnene , snusede ind og tænkte en kort stund på Jooks, hendes ex, der nu var et sted i byen. Et sted langt fra hende.

Natalie kunne ikke lade vær med at grine. Det kom bare ud af hende. Hun var vildt fjollet lige nu. Så hvis nogen kom hen til hende og bare sagde et ord ville hun begynde at grine af det. "Slap af Natalie. Træk ind pust ud." Sagde Natalie til sig selv.