Kender jeg dig? (Xiēzi)

Xiëzi så på hende og løftede det ene øjenbryn ”tja hvad skal jeg sige” sagde han bare og så op inden han lukkede øjnene.
”Dramatik” sagde han bare stille og rystede kort på hovedet ”hvad med dig?” spurgte han så og løftede de ene øjenbryn ”du sagde noget med hvis jeg ikke hvad andet jeg skulle lave, hvad mente du med det?” spurgte han så og rystede på hovedet han vidste ikke om han ville vide det.
Han hav havde et roligt blik mens han gik op med skolen, han havde hænderne i lommerne, hans blik var afslappet lige som hans holdning,

"Tja det kunne jo være at du ville noget andet end lige skole." hun trak på skulderne. "for mig at se er du en af dem der bare gør hvad der passer dem." hun trak på smilebåndet og kiggede ned. "Men jeg tog vist fejl." 'For gud ved hvilken gang.' tænkte hun og fnyste.
"Jeg skal have: Vampyr og samfund." hun smilede og lagde armene over kors mens hun så på mobilen. "Nå, men ses vi senere?" hun stoppede sin mobil ned i bukserne og blikkede til ham. "Hey!" hun satte i løb hen mod trappen, sprang ind ad døren op ad trappen og til sidst ind i klassen. Hende bord var optaget... hun rystede på hovedet, gik ned bagerst og tog sine ting. Hvorefter hun satte sig ved et ledigt bord.

Xiëzi så på hende og grinte kort ”nej jeg tager skam skolen seriøst” sagde han kort og trak på skuldrende ”nej jeg gør skam ikke hvad der passer mig” sagde han og smilede kort. Han så på hende og nikkede så ”ja du tog desværre fejl” sagde han og vendte blikket mod skolen igen han knækkede nakken og trak vejret roligt og langsomt.
”okay det interessant” sagde han og smilede, han så hun lagde armene over kors, han valgte ikke at kommentere det, ”ja, vi ses vel senere” sagde han så da han hørte hvad hun sagde han så rundt for at finde et af de vinduer der hørte til det lokale han skulle være i, da han fandt det smilede han kort ”Hey” sagde han så. Han satte i løb og kom hurtigt op til vinduet og bankede på han kom ind endda i god tid. Han satte sig ved et tomt bord.

Læren kom hurtigt efter at Kattriona havde at sig, "Slå op på side 159 og læs der fra og frem mod 170." læren satte sig ned og fandt sine notater frem og begyndte at skrive ting ned på tavlen.

Efter timen lagede hun tingende ned i sit skab og vendte sig og gik ned mod døren, da en af pigerne tog fat i hende og trak hende over til sig. "Kattriona, jeg har brug for din hjælp." pigen stod og snakkede om en helt masse andet end det hun rigtig ville have sagt. "stop! Kan du ikke sige det du skal have hjælp til istedet?!" hun sukkede og tog sig til næseryggen, og rystede på hovedet.

Xiëzi sad roligt og fulgte med i timen mens de fik at vide hvad de skulle, -Heldigt at ham og hans makker havde fremlagt den scene de skulle sidste time, så nu kunne han sidde og slappe af, han sad og gennem gik tanker og minder mens han lyttede efter hvad der foregik rundt om ham.

Da de var blevet færdige rejste han sig, rettede på sit tøj og pakkede sammen han var på vej ud af døren som den sidste, han holdte hovedet bukket og gabte kort, det lignede ikke ham at være træt nu, han måtte nok hellere gå direkte i seng efter aftensmaden i aften så han ikke kom til at sove over sig i morgen. Han lagde hænderne i sine lommer.

Da pigen var færdig med at forklare sig, lagde Kattriona en af hendes bøger på bordet og forklarede hende det hele. "Er du med?" Pigen smilede stort og takkede hende mange gange og vendte sig om og gik. Den piges hjerne er ikke den hurtigste i klassens. grinede hun for sig selv og gik ud i klassen og over mod næste time. Hun traskede ad sted.

Da hun var nået hen til de 2 sidste timer var hun glad. Klokken ringede snart og hun kunne få lov til at slappe af og lave alt muligt andet end at lave skole arbejde.

Xiëzi havde slappet mere af i de sidste pr timer end han burde, men alligevel havde han fulgt med, nu ville han bare op og lave hvad der skulle laves af lektier, han valgte at gå mod biblioteket for at komme til at kunne sidde i fred og ro, og derefter ville han nok sætte mod spise salen for at for noget mad inden han ville smutte op og sove. Det store spørgsmål ville nok være om han ville tilbringe resten af tiden alene eller om han ville være sammen med nogen.

Klokken ringede, og Kattriona rejste sig og gik hen til læren. "er det okay hvis jeg læser lidt forand?" læren smilede og nikkede. Efter at hun var kommet ud af klassen gik hun mod biblioteket, for at bruge computerne til at finde noget hun skulle bruget til et arbejde i skolen, og for at lave alt muligt andet end hun enlig ventede at gøre.
Da hun var på biblioteket satte hun sig ved en af computerne og åbnede en ny side.

Xiëzi havde sat kursen mod biblioteket og gik ned blandt bøgerne, han ville ned og finde lidt om mytologier, han havde altid elsket mytologi og universet, samt kemi, biologi og fysik, han fandt et sted han kunne læse i fred og ro, han fandt noget papir frem, satte sig i gang med at læse, og tage noter, han kunne aldrig være for sikker, han elskede at læse foran, og være på forkant. Han læste bogen hurtig, scannede den og skrev noter. Han glemte alt omkring sig. Der var kun ham og intet andet, når han valgte at blive optaget af noget

Efter lang tid, ved computeren, rejste Kattriona sig fra stolen og gik hen mod skranken så hun kunne låne bogen. Kattriona bibbede bog ind og kiggede sig rund for at se om der var nogen hun kendte, men hun kunne ikke se nogen. "nå.." mumlede hun og gik ud af salen og smækkede døren i. Hun havde ikke set Xiëzi hele dagen. han ville måske være på sit værelse, Kattriona trak på skulderne, rankede sig og gik ud mod ydre muren.

Xiëzi så på hørte da nogen skubbede stolen ud of han så op fra bogen, han genkendte hende og rejste sig, hurtigt og lydløst fik han bogen tilbage på dens plads, og gik op til hende ”Hej Kat” sagde han venligt og lagde hænderne i sine lommer mens han gik ved siden af hende.

"Hey Xiëzi!" hun smilede stort. "Haft en god dag?" hun så på ham og hendes hoved var fuldt af spørgsmål og mange andre ting. Hun vendte hovedet væk fra ham og hostede lidt.

Da hun og Xiëzi var kommet uden for smilede hun og så den store ydere mur. "Hvem kommer først?" Hun pegede på muren og kiggede på Xiëzi.

Xiëzi smilede til hende og trak på sine skuldre ”hva så?” spurgte han kort og smilede lidt skævt. ”det er svært at sige, det kommer an på så meget ikke sandt” sagde han så langsomt og kort ”men den har været hyggelig nok, der har ikke været så meget at lave” sagde han så kort og vendte blikket frem ”hvad med dig?” spurgte han så og imilede kort. Han lyttede til hendes hosten og lagde hovedet kort på skrå.

Han var bare fulgt med hende, stillede ingen spørgsmål, han forholdte sig roligt og betragtede hende så mens hun snakkede ”hvem der kommer først” sagde han så langsomt og så mod muren ”det gør du sikkert, for jeg har tænkt mig at tage det stille og roligt, og bare gå” sagde han så og smilede kort ”du skulle tage og prøve det” sagde han så og smilede kort til hende.

"Livet er for kort til at kunne gå." Hun smilede og satte fra. "Men det er det fedeste ved at være død også vågnet igen er at man kan klatrer sådan her!" hun satte hænderne på muren og begyndte at klatrer op ad muren. Hun elskede det, der var intet bedre... på nær blod... da hun var nået op på toppen sagde hun: "Det med skole kunne ikke vær gået anderledes." hun trak på skulderne og satte sig til rette på muren.

Xiëzi så på hende ”livet er kun for kort hvis man ikke har nogen mening med livet” sagde han kort og betragtede hende, mens hun satte fra ”det kan jeg uden med teknik det hedder Parkour” sagde han så men hun klatrede op, han begyndte at løbe hen efter hende og kom op til hende ved at brug parkour han satte sig to meter fra hende og betragtede hende ”det er da okay at der ikke kunne være gået anderledes” sagde han langsomt og betragtede hende han rejste sig op strakte sig og knækkede fingre, nakke og resten af de led der var der.

"Det med skolen var at... det var fint i dag, det kunne ikke været gået anderledes end det gjorde." Hun smilede og sagde: "Parkur har aldrig været mig... men jeg har set det en masse gange i de gader hvor jeg befandt mig når jeg ikke var hjemme." det var utroligt med hvad de kunne gøre, men det havde mange konsekvenser for dem der faldt, eller lande forkert. Hun havde på et tidspunkt set en pige som faldt og slog sig mere eller mindre halvt ihjel. "Det er bare ikke mig, men du kan vist godt lide det." hun blinkede og kunne høre hvert eneste knæk der kom fra hans led.

Xiëzi så på hende og nikkede så ”du skal altid tage det sure med det søde, det kan godt være skoledagen ikke har været det bedste der er sket i dag, men du skal aldrig undervurdere den viden du få, ikke alt viden er lige vigtigt, at have styr på, men det er bedre at have en masse viden og en bred viden frem for man bliver en specialist, mens man går i skole” sagde han så og smilede venligt til hende. Parkour er en svær disciplin at mestre da det kræver meget fysisk styrke og mentalt overblik, du skal vide præcis hvad din krop er i stand til at yde, og hvor meget du er i stand til at sætte på spil, hvis det ender galt” sagde han og så mod himlen. Jeg har gjort det til en del af den jeg er, jeg er en kampmaskine der kan bevæge mig hurtigt i de miljøer jeg er i” sagde han så og smilede kort, han satte sig ned da han var færdig med at knække sine led.

"Jeg tror du skulle tag og møde en jeg kender." Hun nikkede og smilede. "Han minder lidt om dig, når du snakker på den måde. I er begge filosofiske." hun så ned i jorden og grinede. Hendes grin var et mere eller mindre hysterisk. Alt det han lige havde sagt fyldte hendes hoved. "Hvordan kan du være så klog i en alder af 18!" hun kunne ikke fatte det. "Du er et vidunder barn ik'?" Hendes blik var rettet ud mod vejen. De trær der var ude i horisonten ''kaldte'' på hende. Alt ved naturen og alt ved himlen var hendes, verden var hendes.
"Kender du den følse, når man føler at alt kalder på en? eller... Okay jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det... Men hver gang jeg er i vandet er det lidt ligesom det er mit element... ikke at jeg har noget." alt i hendes krop fortalte at hun skulle holde den information skjult, at hun ikke skulle indvig nogen i det.

Xiëzi så på hende og løftede øjenbrynet ”skulle jeg møde en du kender?” spurgte han og så overrasket på hende ”hvem er det da?” spurgte han så kort ”jeg må være ærlig og indrømme at jeg ikke helt forstår dig” sagde han så og lyttede til hendes latter. Han sagde ikke noget, andet end nogle mumlende lyde der kom fra ham, det lød som kinesisk. ”Jeg er bare åbensindet, og blevet tildelt nogle gaver” sagde han og smilede så, så jo en form for vidunderbarn er jeg” sagde han så langsomt og smilede til hende.
”ja den følelse kender jeg godt, og jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål, og så vil jeg give dig et indblik i noget meget gammelt og kinesisk” Sagde han roligt og smilede til hende ”jeg vil først og fremmest vide hvad år du er født, hvilken dag, og så skal jeg nok forklare dig resten når det kommer” sagde han så og smilede kort.

"Han hedder hedder Perceval. Og igen han minder om dig." Hun smilede og betraktede ham.
"Okay. Ømm... Jeg er født i Florida, 1997 d. 15 Marts." hun kiggede underne på ham, hvorfor skulle han vide det? Og hvad pokker var det han mumlede før?! "Hvad var det du mumlede før? Det lød ret meget som Kinesisk eller noget der minder om Mandarin Kinesisk." Hun smilede skævt og lagde hovedet lidt på skrå.

Xiëzi så på hende ”Du skal huske på at selvom du måske syntes vi minder om hinanden er det ikke sikker vi ville være i stand til at udstå hinanden.” sagde han så og løftede det ene øjenbryn.
”Stedet hvor du er født, det er ikke vigtig i det her” smilede han kort, han lukkede øjnene ”ifølge den kinesiske månekalender som jeg lever efter, så er du født i ild-oksens år, med den positive energi Yin, men Oksens faste element er Vand, så det er derfor du føler du har et element” sagde han så og smilede kort ”vil du vide hvad det er der kendetegner dig?” spurgte han så og smilede til hende ”jeg bad, en bøn” sagde han så og trak på sine skuldre.

"ømm..." hun tænkte sig om. "Jeg tror jeg blev født hjemme... jeg er ikke sikker og tror ikke at jeg har fået det af vide heller." hun kiggede rundt. "Så jeg er ild-oksen år? Men det lyder da lidt mere som om jeg burde have et element som ild... eller er det bare mig som er på vildspor?" hun begyndte at tromme med fingrene på muren. "Jeg tror nu at Perceval og dig ville kunne få det rigtig godt sammen... men jeg er ikke så god til at finde makkere til andre." hun løftede øjenbrynene og smilede kort.
Kendetegn?! "Ømm... jeg vil da gerne vide det." hun sad og var lidt usikker på det. "Ikke for noget, men det du sagde før, det lød lidt ligesom en forbandelse eller noget som ikke er helt så godt." hun blinkede til ham og slappede mere af.

Xiëzi så på hende og grinte kort ”det med din fødsel er irrelevant her og nu, det er mere hvornår du er født” sagde han så og smilede ”din livshistorie vil jeg gerne høre på et andet tidspunkt” sagde han så og smilede kort til hende ”vi har tolv dy i vores dyrekreds og de tolv dyr er Rotten, Oksen, Tigeren, Haren, Dragen, Slangen, Hesten, Geden, Aben, Hanen, Hunden og Grisen. Men vi har også fem elementer som er Metal, træ, vand, ild og jord, hvert dyr har et fast element og oksens element er vand, men du er født i Ildoksens år” sagde han ”da hvert dyr har et år for hvert element der fems slags dyr under hvert dyr, Ild, vand, jord, tre og metal” sagde han med et lille smil. ”Du er Ildokse, så ild er dit heldige element, men dit element er vand” sagde han så langsomt ”du skal endelig ikke tro at jeg ikke vil møde ham, men jeg har det altid bedst med folk der er anderledes end jeg selv er” sagde han så kort.
”det som er egenskaberne ildokse er på den positive side, Arbejdsvillig, metodisk, samvittighedsfuld, ærlig, loyal, og særdeles udeholdene. Og på den negative side Egenrådig, dårlig taber, konservativ, kan være ret så hovmodig.” sagde han så ”det er de egenskaber du har” smilede han kort og lagde hovedet på skrå ”dine kendetegn er at du er en rolig og stabil karakter, du har udholdenhed, arbejder hårdt og meget samvittighedsfuldt, ordet dovenskab, findes ikke i dit ordforråd, fordi når du har lavet en forpligtelse, holder du dine ord. Du har brug for fred og ro til at arbejde gennem dine tanker, og når du har bestemt dig for et mål, er det svært for dig at blive overbevist om noget andet. Dine planer og ideer er bygget på fast grund, du lader dig ikke duperer af ”smarte ”eller urealistiske ordninger og denne logiske tilgang, betaler sig ofte på lang sigt. Underneden den rolige ydre, kan du være stædig som en okse, og hvis du presses mod din vilje eller tvinges til at ændre din holdning, kan du udvise et temperament og kan eksplodere med eftertryk. Du er derefter nød til at være alene for at genvinde din fatning, og andre mennesker rådes til at holde klar afstande fra dig i løbet af denne afkølingsperiode. Du er ikke ekstravagant, og tanken om at leve af kreditkort eller have gæld gør dig nervøs - ja, muligheden for at tage en stor risiko kan forårsage mange søvnløse nætter. Du er ærlig og oprigtig, og tanken om snyd og korruption i en forretningsmæssigt præget verden er usmageligt for dig, personer født i oksens år, er sjældent drevet af udsigten til økonomisk gevinst. Du er afholdt på grund af din ærlighed og tålmodighed, og dine nære venner sætter pris på dine faste og kompromisløse principper, og at du af og til er lidt indadvendt og på vagt over for nye tendenser, selvom alle nu og da opfordrer dig til at prøve noget nyt. Når du føler dig sikker i dit miljø, er du social og afslappet, men undertiden kan en mørk sky svæve over dig og du påtager dig verdens bekymringer, og grubler over de problemer du kan se og prøver at finde løsninger.” forklarede han. ”jeg er ikke den type der kommer med forbandelser efter det første møde” sagde han så bare

Hun lyttede, det hele passede på hende. "Hvordan kan du vide så meget om mig?!" hun så med store øjne på ham. "Det her er ikke naturligt! Du kan ikke vide så meget om mig!" hun bakkede længere bag ud, hendes hænder søgte efter kanten så hun ikke ville falde ned. "Hvor....Hvor... H-h-hvordan kan du vide så meget om mig... Jeg har næste ikke sagt noget om mig selv! DU kan ikke ved alt det!" Hun blev ved med at bakke væk fra ham.

Xiëzi så på hende og smilede så ” Det er i vores horoskop, det er i dit horoskop i den kinesiske astrologi efter vores kalender” sagde han og lagde hovedet på skrå, ”det er bare at huske hvad det er der er under det hele” sagde han så bare og så hun rykkede sig væk ”du er bange for mig nu er du ikke?” spurgte han så og sprang ned på jorden, han så op på hende ”det er der ingen grund til, men hvis kan jeg da godt gå” sagde han så og så stadig op på hende ”du behøver ikke at fortælle mig noget, så længe jeg ved hvad din kinesiske horoskop er” sagde han så ”så skal jeg bare huske hvad det er der kende tegner hvad det der gør dit dyr specielt” sagde han så bare og så væk.