Kender jeg dig? (Xiēzi)

Xiëzi så på hende, da hun lignede et stort spørgsmålstegn og grinte ”jeg er kampsports mester” sagde han og smilede ”og parkour, så jeg er svær at fange hvis det er det” sagde han og nikkede da hun spurgte han ville ind. ”Så du føler du kender mig bedre nu?” spurgte han og grinte lidt, han lod sig stige af hesten og trak hesten ind i stalden og sadlede af og gik hen til hende da han var færdig, og havde ført hesten ind i stalden. ”så du er rødyndling.. Hvad vil du så fortælle mig?” spurgte han og smilede venligt til hende.

"... er det så mit nye kælenavn?" Spurte hun med et grin. "Og ja jeg føler jeg kender dig bedre... nu hvor vi begge har haft med politiet og gøre... flere gange." hun lænede sig bagover så hun lå ned og kiggede op i loftet.
"Jeg er som du ved fra Florida. Min mor og far var... ikke lige frem de bedste man kunne ønske sig. Min mor hadede mig, min far slog og bankede mig. Jeg levede for det meste i byens gyder. Den dag Han ville mærke mig flygtede jeg." hun lukkede øjnene. "Der var en eng. En stor og flot eng. der var græs om gik en til hoften. Jeg blev der til om aften og til sidst begyndte at gå hjem. Min mor og far ventede sammen med ham. Da jeg kom ind af døren mærkede han mig, og med et var han væk. Min mor kaldte mig en af djævlens børn." hun mærkede gåsehuden ned af ryggen da hun genkaldte ordene. "Efter det pakkede jeg mine ting, da jeg så ville gå... Fik jeg den største omgang tæsk. Den aften stak jeg af, jeg tog det første fly væk fra Florida... og det var så her." hun smilede. "Den aften ville jeg aldrig glemme, aldrig." hun satte sig op og så på Xiëzi. "De gange jeg har haft politiet på nakken var pga. jeg havde stjålet mad, også den gang jeg skulle tilbage til Florida, hvor jeg skulle se mine forælder i..." hun sukkede tungt og fortsatte. " I fængslet." hun fjernede håret ved det ene øjnebryn, så men kunne se et hvidt ar. "min mor gav mig det da jeg kom ind til dem. Den dag var jeg ret glad for at Kayla var der." hun smilede ved Kaylas navn.
"Nååå, hvad gik det der parkur ud på? og det med politiet?" hun lænede sig ind mod Xiëzi.

Xiëzi grinte kort da hun spurgte om det var hendes nye kælenavn ”nej det ville være ”Rødling” hvis der skulle være et nyt” sagde han og smilede kort til hende ”det var da dejligt at du føler du kender mig bedre nu så” sagde han og rystede på hovedet af hende ”jeg vil ikke sige jeg har været på kant, jeg har bare ikke haft brug for dem, eller ville med dem” sagde han
Xiëzi lyttede interesseret til hende da hun fortalte om hende selv. Han så på hende og nikkede ”det lyder ikke rart at leve i gyderne” sagde han langsomt og så på hende ”jeg er meget ked af at hører hvordan du har haft det” sagde han lavt og lagde en hånd på sit skød. Han betragtede hende og så virkelig interesseret på hende. Han vidste ikke hvad han skulle sige til hendes historie ”det er virkelig ikke rart at høre# hviskede han lavt og vendte blikket mod døren. ”Det er altid rart at have venner med sig når man skal noget man ikke er helt vild med” sagde han venligt og smilede kort. For at opmuntre hende en lille smule.
Da han mærkede hun lænede sig ind mod ham, vidste han ikke hvad han skulle gøre. ”jo ser du, vi havde nogle bandekrige for nogle år siden, og ja, de var ikke just til at spøge med, de lavede ikke mord, eller sådan noget, det var mere narko bander, og kampe om territorier, selv i de rigere kvarterer hvor vi boede, var hårdt udsat” sagde han kort og holdte en lille pause. Da han begyndte at fortælle igen så han på hende. ”Jeg kom i klammeri med nogen af dem, på et tidspunk, og som de ville have det skulle jeg slutte mig til dem, så de ligesom havde nogle flere medlemmer, men jeg ville ikke og da vi snakker om at de var omkring 20 drenge” han holdte igen en pause ”det bliver lidt vildt hvis du vil hører mere” sagde han lavt og så på hende inden han forsatte, ”det var der nogen af beboerne der havde set, og de ringede til politiet. På daværende tidspunkt var der 9 af dem der var taget videre for at rekruttere videre. Det vidste vi så ikke noget om, da en af dem prøvede at stikke mig ned, gik det løs, jeg brugte selvforsvar og derfor blev de sat på plads, jeg blev stukket i skulderen og i låret, men da adrenalinen pumpede rundt mærkede jeg det ikke, jeg blev også stukket mellem ribbenene” sagde han langsomt og sukkede ”men altså jeg fik sat dem på plads og da politiet kom stak jeg selvfølgelig af, men de fik selvfølgelig set mig inden jeg nåede helt væk, jeg endte på hospitalet, hvor jeg skulle lappes sammen, min en af mine fars venner stillede ingen spørgsmål, hvilket jeg var meget taknemmelig for, og da jeg kom hjem var politiet der så, og min mor fik redet tingene ud sammen med min far, og derfor fik vi sendt 11 fra den bande i fængsel, da de var blevet udskrevet fra hospitalet.” sagde han langsomt og så på hende ”det var det der gjorde at politiet ikke er så vilde med mig, da de også gerne så jeg havde været i fængsel, eftersom jeg klart brugte mere selvforsvar end der var tilladt” sagde han med et lille smil.

Hun sad helt mundlam og kiggede ud i luften. 'hvad skal jeg sige til det?!' tænkte hun. Inderst inde var hun helt fortabt. "Wow..." mumlede hun. "Det er jeg ked af at høre... og lavede du for meget selvforsvar? Kan man overhovedet det? Er det da ikke bare for at beskytte sig selv at man gør det?!" hun fjernede sig fra ham og rejste sig op. "Jeg er slet ikke med... alt det her på en gang... Hvordan kom du dig over det med banderne... og... Se nu er jeg alt for nyserig igen!" hun rystede på hovedet og grine. 'hvordan kan det være at jeg er så åben over for ham. jeg har ikke fortalt så meget om mig selv for nogen! eller jeg det har jeg jo til Kayla!' hendes hjerne arbejdede på højtryk.

Xiëzi så på hende da hun stirrede ud i luften og var mundlam han vendte blikket mod hans hænder. Han grinte da hun kom til sig selv igen ”du skal ikke være ked af noget som helst” sagde han og nikkede til hendes spørgsmål ”det kan man nemt” sagde han ”hvis jeg for eksempel brækkede din arm, næse og ene ben, efter du har prøvet at slå mig ned, det er for meget, og unødig” sagde han kort og smilede lidt ”jo det var for at beskytte mig selv, men der var ingen grund til at indlægge dem på den måde som jeg gjorde” smilede han kort over sig selv. Han mærkede hun fjernede sig fra ham, og han betragtede hende ”vi kan tage det i dit tempo, hvis du gerne vil have det på en måde så du også forstår det” smilede han venligt til hende ”let nok, der var ikke problemer efterfølgende” sagde han langsomt ”eller jo det var der, men de kunne ikke fange mig, eller holde mig fast” sagde han kort og smilede lidt ”Det er okay at være nysgerrig” smilede han

Hendes nik, var korte og kontante. "Jeg tror aldrig jeg har mødt en som dig..." hun så hen mod døren og tog sig til den ene arm. "Helt ærligt! Jeg har mødt mange forskellige, mennesker, ynglinge og vampyrer, men du er i en gruppe for dig selv." Stille og roligt gik hun hen til Xiëzi og satte sig ved siden af ham. Hendes suk var dybt og betænksomt. "Når du mener brække nogle lemmer er det sådan seriøst? Brække den helt. Og så er jeg ret imponeret." hun kiggede på ham med hovedet på skrå, og strålende blå øjne.

Xiëzi så på hende og smilede ”det er jeg glad for at høre” sagde han og smilede til hende, han fulgte hendes blik mod døren, og vendte det mod hende, da hun holdte sig til den ene arm ”jeg har tit fået at vide jeg er i en speciel gruppe” sagde han kort og smilede stolt over sig selv, ”og det er noget jeg er glad for, da jeg mener det er kedelig at ligne andre” sagde han og fornemmede da hun satte sig ned ved siden af ham igen han lyttede til hendes spørgsmål, og overvejede om han skulle sige at han mente hvad han havde sagt, eller om han syntes det ville være for voldsomt. ”ja det mener jeg, brække den som d ville brække en tændstik eller en kvist” sagde han uden fortrydelse i stemmen, han var ikke stolt over at have skadet andre, men han havde ikke set andre muligheder, så derfor ville han ikke ændre noget af det. ”over hvad?” spurgte han kort og smilede til hende.

"De fleste drenge jeg kender har det hele i munden og ikke i armene..." Hun tog sit frække smil på og grinede. "Hvor har du lært alt det henne?!" hun kiggede ham i øjnene. "Og det med ikke at line andre er en god ting. så bliver man ikke forvekslet med andre." hun blinkede og grinede igen.
'Den måde han var så stille og opmærksom på var ret sødt, og anderledes.' Hun smilede ved tanken om det. "Hvordan kan det være du er så opmærksom og stille? Du er helt rolig og fare ikke op som en normal yngling. Igen en gruppe for sig selv." hun lagde igen hovedet på skrå og kiggede ham ind i øjnene.

Xiëzi smilede til hende da han så hendes frække smil ”jeg har det ikke kun i armene, men i resten af kroppen og munden” sagde han og blinkede til hende ”puh de forskellige kampsports klubber i Oklahoma City” sagde han og smilede til hende ”flere års træning, fra da jeg var helt lille, ved ikke hvornår jeg begyndte, men min mestre kunne ikke lære mig mere efter jeg fyldte 10 siden da var jeg bare sparringspartner til dem, og kæmper” sagde han kort og smilede til hende ”jeg kan ikke lide at blive forveksles med andre” sagde han og så på døren igen.
”flere års træning, og talent” sagde han venligt og smilede kort, han tegnede tegnet for yin og yang foran sig ”men samtidig er jeg i balance med min krop og sjæl, med et rent hjerte” sagde han så og smilede til hende ”jeg har brugt år på at lærer den selvkontrol og ro jeg ejer” sagde han venligt og smilede til hende, ”jeg er bare one of a kind” sagde han og smilede til hende.

"Det må man sige." hun grinede. "Hvad er det du kigger på?" hun så samme retning. "Døren?" Hun rejste sig op og gik hen mod Moon's boks. 'Hvorfor er det lige jeg ikke kan finde på noget at sige?! Det er vildt underligt, normalt snakker jeg som et vandfald, men nu... Vandfaldet er løbet tør for vand...' Hendes suk var opgivende. "Det med kampsport lyder ret spændende. Kan du lære mig lidt?" hun gik langsomt hen mod Xiëzi. "Plezz..." Hun tog hans hånd og kiggede ham i øjnene.

Xiëzi så på hende og smilede kort ”ja det må man” sagde han så ”ikke noget specielt, jeg stener bare lidt” smilede han, han fulgte hendes gang med øjnene men sagde ikke noget, han vendte tilbage til hans egne tanker og ventede på hun skulle sætte sig igen. ”det tager lang tid at lære hvis du vil, hård træning, og ingen brok, det er blod sved og tårer” vi snakker om” sagde han alvorligt og så ind i hendes ”du skal ikke tro det bliver let, at lærer det, men jeg kan lære dig noget af det mest basale, nogle greb og sådan” sagde han så og betragtede hende ”men du skal virkelig gerne ville lærer det” hans stemme var alvorlig, mere end den havde været selv da han fortalte om sin fortid.

"Jeg vil gerne lære det basale så." Hun grinede og kiggede på Xiëzi og satte sig ved siden af ham. 'Snak dit fjols!' skreg en stemme i hendes hoved.
Efter kort tid med pinligtavshed, tog Kattriona mod til sig og spurgte:"skal vi gå hen i salen og begynde på det?" hun smilede et lille smil. "Kom." hun rejste sig stille op og tog hans hånd i sin og begyndte at gå hen mod hallen.

Xiëzi så på hende mens hun snakkede ”okay så, hvis det er det du gerne vil” sagde han langsomt og mærkede da hun satte sig ved siden af ham, han vendte hovedet mod hende.
Han ventede på at hun ville sige noget, så da hun spurgte om de skulle gå over i salen. Nikkede han ”jo det kan vi da godt” sagde han og smilede lidt ”hvis du tror der er en chance for at vi kan nå noget” sagde han så og mærkede da hun tog hans hånd ”okay, okay, jeg kommer nu” sagde han så og fulgte mede hende.

Hun gik sammen med ham, da ordene ramte hende. "Kan nå noget? Hvad skal det sige?" hun kiggede uforstående på ham. Hvad skulle det nu betyde? De havde jo al den tid de skulle bruge, eller det ville sige til den ene af den havde gennem gået forvandlingen. Hendes tanker fløj rundt i hendes hoved, blandet godt sammen med en hel masse andet. Hun gav hans hånd et klem og kiggede på Xiëzi.

Xiëzi så på hende da han hørte hende vendte han blikket mod hende ”du ved, vi skal vel tilbage til timerne” sagde han og smilede lidt til hende ”jeg vil altså ikke gå glip af timerne” sagde han venligt, han mærkede hendes klem, og vidste ikke hvad han skulle gøre ”øm, hvorfor vil du egentlig gerne lære det her?” spurgte han af nysgerrighed. Han vidste ikke helt hvad han ville lære hende. Han vendte blikket mod deres hænder, inden han vendte blikket frem for sig selv.

"Rolig, vi skal nok nå til time." hun smilede friskt. "Tja... jeg prøvede med en anden lærer, men han gad ikke komme til timerne til sidst." hun trak på skulderne, "og så vil jeg gerne kunne forsvare mig selv når jeg er i byen." hun smilede kækt og kiggede ned på deres hænder, hendes kinder blussede op igen og hun slap hans hånd. Kattriona kiggede frem ad og viste ikke hvad hun skulle sige.

Xiëzi så på hende og nikkede så ”er du sikker på det?” spurgte han så og løftede det ene øjenbryn, ”hvorfor gad han ikke komme til jeres trænings sessions?” spurgte han så og vendte blikket mod hende. ”det er også smart at kunne forsvare sig selv, men du må love mig en ting” sagde han alvorligt det kunne også ses i hans blik at han mente det. ”Du må ikke bruge det mod folk, med mindre, du bliver truet og angrebet” sagde han hans stemme var alvorlig, der kunne ikke være mere alvorlighed i den. Han kunne se ud af øjenkrogen at hun rødmede, han smilede over hende og rystede kort på hovedet uden at kommentere det.

"Ja vi kan godt nå det." sagde hun grinene og kiggede alvorligt på Xiëzi. "Jeg lover højt at jeg ikke bruger det, med mindre jeg bliver troet eller angrebet." hun løftede hånden og så ham i øjnene. 'Tror han ikke på mig?' tænkte hun. et kort suk og hun fortsatte: "Jeg har ingen anelse til at han stoppede med at komme." hun trak på skulderne og så halen i horisonten. "Kom det er lige her." hun løb det sidste stykke hen mod halen. "Hvad skal du have i næste time?" hun kiggede på Xiëzi.

Xiëzi så på hende og nikkede så ”jeg tror på dig” sagde han så og mærkede hendes alvorlige blik ”Det er godt du ikke vil bruge det til andet end selvforsvar, da det kun er derfor jeg vil lære dig det. Et angreb vil bare vise at man er et værre menneske, der er ingen grund til at starte en fysisk kamp” sagde han langsomt og nikkede da hun snakkede ”det er også lige meget om han stoppede eller ej, jeg skal nok lære dig nogle greb” sagde han så og smilede kort til hende, han fulgte efter hende i hælene, han hørte hvad hun sagde ”det skal jeg nok finde ud af, når vi tager tilbage til skolen” sagde han så og smilede kort til hende.

"Jeg kommer lige om lidt." Hun gik hen til muren og stillede sine sko før hun satte sit hår op i en knold. "Skal vi komme i gang?" hun smilede og kiggede rundt i halen, mens hun gik hen mod Xiëzi. hun lagde en fald måtte ud så de ikke ville så sig når de faldt eller blev fældet. Hun rystede hovedet og kiggede hen på Xiëzi og smilede kækt. "Hvad starter vi med?"

Xiezi så på hende og nikkede ”okay så vil jeg gøre mig klar i mens” sagde han så, han tog skoene af, inden han bandt sit slips op, og smed jakken og skjorten han havde en hvid undertrøje på der sad tæt på hans muskuløse krop ”ja lad os det” sagde han og gik hen mod hende, han betragtede hende mens hun lagde faldmåtten ud ”vi skal først starte med noget opvarmning og strække ud” sagde han så og smilede kort ”derefter vil et par blokader og greb være på deres plads” sagde han så.

hun havde kigget lidt på hans muskuløse overkrop, og havde smilet lidt. "Okay." hun så på Xiëzi og ventede på at få en ordre. hendes blik flakkede rundt, først på ham, så på vægen, og så på ham igen. hendes øjne faldt til sidst på hans øjne, og andsigt. 'wow...' tænkte hun og smilede lettere forlegen. "Hvor har du gået i skole før du blev mærket?" hun lagde hovedet på skrå.

Xiézi så på hende og rystede på hovedet over hende og nikkede så ”jah” sagde han kort ”du begynder bare med at løbe rundt i salen fire gange, inden du laver nogle forskellige hop. Jeg skal nok følge dig når det er” sagde han så han satte sig ned og lukkede øjnene inden han lod sig sætte i lotus stillingen og begyndte at meditere. Efter nogle minutter rejste han så og strakte lidt ud. Inden han så betragtede hende. ”jeg har gået på en privat skole i staten Colorado på Colorado Springs School, og gik derefter på University of oklahoma” sagde han så venligt og smilede.

Hun trak på skulderne og satte i løb, hun havde en hurtig og god rytme. Da hun hørte at han havde gået på privat skole og uni. smilede hun. Det eneste hun selv havde gået i var hig school. "Okay hvad skal jeg nu?" hun smilede og satte sig i skrædderstilling og slappede af. Hun lukkede øjnene og trak vejret stille.
Hun åbnede øjnene en smule og kiggede på Xiëzi. 'Hav er faktisk ret køn.' Tænkte hun.

Xiëzi åbnede øjnene efter nogle minutter og rejste sig, og strakte lidt ud, inden han begyndte at løbe med hende, bare for at blivelidt varm, da han ikke havde tænkt sig at han skulle lave meget andet end at vise hende det basale han havde lært. Han ville løbe lidt så han også blev varm og så strække ud sammen med hende inden de skulle begynde på parader og greb, da han ikke ville lære hende slag og kast, ikke fordi han ikke ville, men der var ingen grundt til at gøre så de aldrig ville blive færdig.