Kender jeg dig? (Xiēzi)

Kattriona begyndte at strække ud i benene og langsomt bevæge sig op efter. "Hvis du kunne vælge at taget et sted hen lige nu, hvor skulle det så være?" Kattriona lagde hovedet på skrå og kiggede på Xiëzi og smilede. hendes smil var oprigtigt og venligt. Hun havde mødt mange drenge, men hun havde ikke følt sådan for en dreng før. 'Hvor har han været?' tænkte hun og vendte tilbage til den virkelige verden.

Xiëzi så på hende mens hun strakte ud, han stoppede op og lyttede til hendes spørgsmål ”det ved jeg ikke helt, der er mange steder jeg gerne vil hen” sagde han så langsomt og vendte tilbage til at strække ud han mærkede hendes blik og smil, vendte blikket mod hende, og smilede tilbage til hende. Efter en kort periode vendte han igen tilbage til at strække ud fodled, læggene, lårende, hofterne, siden, skuldrende, armene, og så ryggen. Han begyndte at lave en serie af slag og spark for at holde sig varm, inden han begyndte at lave nogle hop.

"Okay, men hvis du skulle vælge et, hvor skulle det så være?" Hun rejste sig og begyndte at rulle med nakken og skulderene.
"Godt, nu er jeg godt varm i kroppen og alle ledende. Hvad starter vi så med?" hun kiggede forventningsfuldt på Xiëzi og smilede et kort smil.

Xiëzi så på hende og sukkede kort ”nok til Spanien vil gerne se Madrid, Barcelona, Mallorca og Malaga, der er faktisk mange byer jeg gerne vil se i Spanien” sagde han så og smilede kort mens han betragtede hende da hun rullede med hendes nakke og skuldre.
”Det er godt hvis du tror det, men nu for vi at se hvor varm det egentlig er du er” sagde han så og gik hen mod hende ”vi starter med nogle slag, og jeg blokkere” sagde han og stillede sig parat ”du starter bare, så køre vi fem minutter på denne måde, og så bytter vi så du blokkere og jeg slår” sagde han så.

"Okay." hun stillede sig i angrebs stilling, og gjorde klar. Hun lavede nogle hurtige og korte slag ind mod Xiëzi's hals. Hendes koncentration var forbløffende, der var ingen tøven og heller ingen frygt for at hun ville ramme ham hårdt, ikke fordi hun ville ramme ham, men hun stolede på at han ville være klar til at blokere hendes slag.

Xiëzi så på hende og opfangede hendes slag, han rykkede kun kroppen i forskellige retninger og smilede for hver gang hendes hænder kom i mod ham, han slappede af, stod med hænderne i sine lommer og smilede kort langsomt begyndte han at bruge hænderne og undgik hendes slag hurtigt og elegant med blokader.

'Det var da lige godt satan...' Tænkte hun og blev provokeret. Rystede på hovedet så en af hende hår lokker kom på plads og hun igen havde frit udsyn til Xiëzi. Hun ville have slået ind mod et blødt punkt i siden, men ramte ikke pga. en blokering. "Pis." mumlede hun og gennem tænkte sin hjerne for idéer... og ingen ting. 'hvorfor er det lige nu hun ikke kunne komme i tanke om noget... men da jeg var i byen sidst kunne jeg jo sagtens får 'Idioten' ned...

Xiëzi så på hende og smilede kort og smilede over at han kunne se hvor det provokerede hende at han gjorde som han gjorde, han bemærkede da hun rystede på hovedet for at få hendes hår tilbage på plads, han forsatte med at blokere hendes slag uden, at han brugte for meget energi, han slappede næsten af, reagerede bare på reflekser og instinkter, han lyttede til hende mumle og smilede men han forsatte, han greb fat i hendes højre hånd og vred den rundt, uden at han ville påføre hende direkte voldsom smerte, han reagerede bare instinktivt og fik hende i en arm lås, og lod et ben feje hendes væk under hende og satte sig med et knæ på hendes mave og holdt den anden hånd klar til et slag mod hendes kæbe.

Det kom helt bag på hende. det tog et par sek. og så var hun nede. hun så op på ham og mumlede flere forskellige bandeord... hendes arm lå i lås og han var klar til at give hende en kæberasler, hvis hun bevægede sig, men... hun mærkede at han ikke havde hendes ben fast gjort. uden at gøre det for voldsomt, fik hun sit venstre ben rundt om hans hals, og fik hans knæ væk fra sin mave, hun fik hans og ville være klar til at knække den som en kvist, hvis han havde overfaldet hende. Hun smilede kækt til ham, mens hun blinkede til ham.

Han så ned på hende, mens hun lå nede på jorden, han fornemmede hendes bevægelser og smilede kort over det, tænkt at hun virkelig troede at han ville åbne en passage uden at det ikke ville være en del af det, han ville altid have tænkt fem træk frem, så at der var flere muligheder så der ikke kunne ske noget andet end det han ville. Han elskede kontrol, og i sær på den front. Han smilede da han mærkede hendes ben om hans hals, og fik hans ene hånd til at gribe fat om hendes ben fik den væk fra sin hals, han lagde hendes i en benlås og pressede hendes ben ned mod hendes solarplexus for at presse luften ud af hende ”du skal sige til når det gør ondt” han stoppede dog sig selv og ko op og stå uden problemer.

Kattriona opfattede ikke noget da han fik fat i hende. hun skulede til ham, det her var ikke retfærdigt. hun lavede et baglæns rullefald og kom op og stå. "Hvad nu?" hun lagde hoved på skrå og kigge på ham. 'jeg kan jo ingen ting!' tænkte hun og kom tilbage til den virkelige verden.

Xiézi så på hende med et lille og provokerende smil og betragtede hende kort viftede hånden for at få hende til at komme mod sig, ”jeg sagde ud skulle forsætte, så forsæt til jeg siger stop, men lad være med at åbne for overraskelser, åben en gang i mellem og forvent et angreb i det sekund du åbner op for et modangreb fra din modstander, ellers ender du som før, det var kun fordi jeg ville give dig denne lektion at jeg åbnede op for at du kunne lave dit nummer

Hun stod i et øje blik og prøvede at finde hoved og hale i det han lige havde sagt, ingen af de ting han havde sagt gav mening i hendes hoved, først skal man ikke lukke op... eller var det at man skulle passe på man ikke lukkede op?? hun opgav "Okay, kan jeg ikke lige få den engang til på dansk, tak." hun løftede det ene øjenbryn og kiggede på ham. "for jeg fattede abselut ingen ting, over hovedet." hun gik hen mod ham drejede hovedet og fokuserede på det han sagde.

”okay skal nok gøre det mere klart for dig” sagde han så ”hver gang du slår, analysere jeg hvad du gør, fordi jeg ved hvad jeg gør. Jeg kan lave et modangreb på dig, fordi jeg ved hvad jeg skal, jeg har brugt hele mit liv på det her” sagde han langsomt, ”når du angriber mig, venter jeg på et tidspunkt hvor jeg skal slå til, det kan være et sekund hvor du går ud af din rytme, der vil jeg slå til, og det er det du skal passe på, at det ikke sker, ubevist” er du med så langt?” spurgte han langsomt. Han forsatte så ”men hvis du åbner op bevist, forventer du at jeg går til modangreb, det vil sige jeg blotter mig, og det er det du skal vente på, at jeg går i din fælde, der kan du gøre mig forsvarsløs, og vende det hele til din fordel, du skal lære at åbne op uden at du blotter dig selv” sagde han kort for hovedet.

"Okay, det forstod jeg godt." hun smilede og gjorde sig klar. "Så hvis jeg fx går bevist ud af min rytme og du slår til, så kan jeg gøre noget og få dig ned at ligge." Det var ikke et spørgsmål men en anden måde at forstå det på. hun slog ud med venstre og skiftede til højre, så dan fandt hun først på første rytme, og blev ved i en kortere periode. det mest irriterende var at hun ikke kunne ramme ham... hun blev ved og ved, indtil...

Xiëzi så på hende nikkede ”hvis du forstår det, så lad os prøve med et greb bare så du kan lære det, da en direkte nævekamp aldrig ville kunne tage som selvforsvar” sagde han og greb begge hendes hænder for at få hende til at stoppe uden at en af dem skulle komme til skade, ”en arm lås, og håndledslås de forskellige greb, der vil gøre dig til noget så du ikke kommer til skade, det vil gøre dig bedre i sådan nogle tilfælde” sagde han så langsomt og betragtede hende. Han havde blokket alle hendes slag, og undgået at blive væltet rundt, hvilket han kun gjorde, da han havde konkurrencer i blodet, han var af vinder mentalitet han ville ikke lade sig lægge ned.

"Det her er ikke ret færdigt! Du er pisse god og jeg er elendig..." hun smilede lidt til ham og kiggede på ham. "Hvordan laver man, de der låse?" hun kom uden for hans arm længde. og kiggede på hans over krop, og... 'Stop dig selv Kattriona!' Hun kiggede over på noget bagved ham for ikke at give ham blikket, som mange piger gør når de ser noget eller nogen der er lækker.

Xiëzi så på hende og grinte ”jeg sagde aldrig det ville blive retfærdigt gjorde jeg?” kom det fra ham, han betragtede hende og vendte blikket væk fra hende da hun spurgte ”det kommer, men lad os tage et skridt ad gangen, ”når du mestre denne teknik og blokkeringer får du lov til at lave alle de låse du kan lære” sagde han så, han mærkede hendes blik på sin krop, smilede inden han rystede på hovedet ”sig mig, tjekkede du mig lige ud?” spurgte han og løftede det ene øjenbryn og så på hende.

hun rødmede, 'Jeg vil gerne væde med at jeg liner en tomat!' tænkte hun "Måske..." hun smilede lidt. ''Det her var måske det 2. mest pinlige jeg nogen sinde har været ude for...'' hun blikkede og grinte. "Kan vi ikke diskutere noget andet? eller..." hun så på uret og "Fuck! Klokken, hun løb hen og tog sine briller, bandt sine sko. "Kom nu! Ikke for at råbe ad dig, men der er 3 minutter til vi skal sidde i klasse lokalet..." hun kiggede ned for at undgå hans blik.

Xiëzi så på hendes ansigt der var blevet helt rødt, han sagde dog ikke noget, han grinte over hendes ord. ”det vil sige at det var det du gjorde” sagde han venligt og med et lille smil, ”det kan da ikke være pinligt, at du lægger mærke til mig” sagde han roligt med et lille skævt smil, han var ligeglad med at folk så på hans krop, da det var naturligt, han trænede mest i bar overkrop, da det hjalp med at øge hans smerte tærskel og gjorde at han kunne udholde endnu mere end han kunne i forvejen ”jo vi kan da godt hvis du vil og kan finde noget andet spændende” grinte ham indtil han så hun så på uret, han vendte selv blikket mod uret, og så på klokken ”det er god tid, tag det roligt, du kan sagtens nå det” sagde han så venligt, og gik hen og samlede hans tøj op og tog det på, han vandrede hen og tog hans sko på og vendte blikket mod hende.

"Du kan saktens sige at jeg kan tage det roligt! Det er ikke dig der for en mindere skideballe naa jeg kommer forsent hen til time, igen.." Hun grinede lidt sarkastiskt til ham. "Og helt erligt saa vil jeg gerne skrive uder paa at du har en god over krop." Hun blikkede til ham, for gud ved hvilken gang.
hun gik hen mod dören og vendte sig om mod ham. "Skal du med eller har du noget bedre at tage dig til?" hun smilede faekt til ham, mens hun satte sit haar op i en ny frisyrer.
//Beklager men er i tyskland saa det er der for jeg ikke skriver normalt //

Xiëzi så på hende og smilede kort ”det kan jeg nemlig sagtens sige, for jeg har aldrig fået en eneste anmærkning eller en beklagelse, jeg har passet min skole og er kommet til tiden, selv når tiden den har været knap… Jeg har altid været heldig nok til at nå det, hvordan ved jeg ikke” sagde han. Da han hørte hun sagde han havde en god overkrop stoppede han op ”det skal du jo sige” sagde han bare og rystede på hovedet over hende.
”jeg har ikke andet at tage mig til” sagde han så ”og desuden er det bedst jeg passer min skolegang frem for alt” sagde han så, lagde sine hænder i lommerne og begyndte at gå hen mod hende.

"Også er der bare mig som tager det som det kommer... Men der er ikke med god vilje at jeg kommer for sent de gange..." hun pillede ved sin trøje og så ned, "Nå... så du tror jeg skal sige at du har en god over krop? Nix'en du... Jeg siger for det meste det der passer mig, og intet andet." hun trak på skulderne og åbnede døren og gik ud i den kolde natte luft. "Hvorfor er det, og har altid været, at du har sat skolen i første række?" hun trak ærmerne op til albuen og kiggede på ham.

Xiëzi så på hende og rystede på hovedet ”altså jeg ser på livet som ven lang sti, der snor sig, men der kommer skille veje og hver af dem er bestemt fra starten af livet, jeg er blevet givet de gaver jeg har af en grund, og jeg må leve med dem” sagde han kort for hovedet og gik op til hende ”så du siger bare tingene som de er” sagde han kort og vendte blikket mod hende og rystede på hovedet over hende, han vidste ikke hvad han skulle sige. ”jeg vil sige, jeg har sat mig nogle mål, og derfor tager jeg min skole tid, meget seriøst men jeg kan være afslappet samtidig, men jeg har jo nogle hobbies der gør at jeg ikke altid kan sætte skolen i første række” sagde han så til sidst.

"Det var meget filosofisk." hun nikkede og smilede.
"Tja... For mig er der ikke nogen grund til at pakke det ind." hun trak på skulderne og vendt ansigtet mod ham. "Hvad skal du have?" hun så på sin mobil, 2 minutter.
hun gik roligt selv om hun helst ville sprint mod lokalet for ikke at støde ind i den vampyr hun nu skulle have.