et musikfyldt måltid - åbent

T: "aftensmad" eller morgenmad, i ved hvad jeg mener.. *griner*
S: Spisesal - elever
O: Borde, kantine, mad, ynglinge osv.
P: Skoleuniform
V: Kan ikke ses.

Det var tid til at skulle spise. Katy gik ind i spisesalen og fandt noget mad, hun kiggede rundt i lokalet, der var ingen borde hvor der sad nogen hun kendte. Hun fandt et tomt bord, satte sin guitar og skoletaske ved siden af hende, hun havde lige haft musik i hendes sidste time, hun tog en blyant og papir op af hendes taske. Hun satte sig til at spise og skrive videre på en sang hun var igang med.

Det sorte hår svævede næsten om hende, og de små fødder flyttede sig så let som en ballarinas. Miribelle var iført et sort korset med hvide snørre, der fremhævede hendes figur. Hun var et lille, fint nips, og hendes lille barm og store øjne gav hende et udtryk af, at være meget ung.
Nederdelen fløj om hendes ben og hendes 3. trins emblem var over venstre bryst. Hun bevægede sig ubesværet imod det nærmeste bord, efter at have taget et hvidløgsflut og et glas vand med fra det store bord i midten af rummet.
En anden pige sad der allerede, men hun dog ikke rigtig notis af hende. Istedet gumlede hun på brødet og snoede fraværende en af de to hvide totter hår om hendes finger.
Hun virkede lille og uskyldig. Utroligt, som udseende kan narre.

Katy sad i sin egen lille verden, men lagde pludselig mærke til at der sad en pige foran. Hun kiggede op og smilede til pigen der sad og gumlede i sig, det virkede ikke som om pigen rigtig lagde mærke til hende. Katy havde aldrig mødt hende før, men kunne se hun var 3.trins yngling så hun besluttede sig alligevel for at sige noget, for at være høflig, "hej" sagde hun med et lille smil på læben.

Miri så op på pigen foran hende. Hendes store, sorte øjne virkede bundløse og kolde. Et godt værn imod andre, når man var trist, var jo at virke ligeglad med alt, ikke sandt.
Istedet for at komme med et typisk, kedeligt 'hej,' valgte hun, at springe det formelle over. "Hvad skriver du?" Hun så ned imod den lille bog, der lå foran pigen. Hun kunne selvfølgelig godt se, at det var en sang. Det afslørrede kompositionen og guitaren ved hendes side. Det var ikke det svar, hun fiskede efter. Hun ville vide, hvad der stod i sangen, selvfølgelig.

Hendes stemme var lav og en kende kradsende, som om hun ikke brugte den så meget. Hvilket hun heller ikke gjorde. Og dette var det eneste, der klingede imod hendes dukke-agtige optræden.

Katy lavede et lille grin inden hun svarede, "jeg skriver en sang," hun kiggede hurtigt i bogen og sank en klump, "en ehm.. typisk kærligheds sang" hun grinede og kiggede i bogen, hun skrev lidt videre men kiggede op efter lidt tid, "er du ny her?" spurgte hun. Hun var som sædvanlig nysgerrig og i et vildt glad humør, medmindre hendes hoved blev afledt af fortiden.

"Hvis du vil have, din kunst slår igennem, så lad være at skrive noget typisk. Giv istedet det typiske nyt liv." Hun talte som en erfaren digter og stoppede en ordentlig klump brød ind i munden, mens hun lagde hovedet på skrå og så ned i bogen, mens hun forsøgte at læse bogstaverne på hovedet. Det var sikkert meget uhøfligt, men høflighed var ikke noget, der faldt hende nemt.
Hun rystede på hovedet, som svar på det næste spørgsmål og slugte brødklumpen uden at tygge det ordentligt igennem. "Næh, jeg skal snart starte på 4. trin." Hun havde en let britisk accent. Det var rimelig tydeligt, at hun i hvert fald ikke var født i Tulsa.

Katy smilede taknemmeligt, det gav hende en vildt god idé til sangen. "det var en god idé, tak" svarede hun. Hun skrev hendes idé ned på siden ved siden af, og kiggede på pigen. "ej hvor fedt," svarede hun. "hvor længe har du så været her?" spurgte hun. "jeg mener, at det er bare, jeg ikke rigtig har set dig før osv." da hun som sædvanlig også blev lidt forsigtig med hvad hun sagde.

// Undskyld. Der skulle have stået, at hun lige var startet på 4. trin. Jeg har ikke været på den her bruger i noget tid jeg jeg kludrede lige rundt i trin-farverne.//


"Det er den teknik enhver god digter bruger," sagde hun og hævede det ene øjenbryn, som om det var det mest oplagte i hele verdenen. Men mere sagde hun ikke. Hun havde en del tanker kørrende i hovedet, men for det meste sagde hun kun essensen af dem. Mere behøvedes der jo i virkeligheden ikke.
Hun var overrasket over, at pigen spurgte, hvor længe hun havde gået der. Det gav vel lidt sig selv, at når hun lige var startet på 4. trin, havde hun jo været der i lidt over et år. Men hun trak på skuldrene. "Jeg har ikke tænkt over det, egentligt. Jeg er ikke så social. Det er ikke sært, at du ikke har set mig før." Den britiske accent gik ikke særligt godt med den kradsende lyd af hendes stemme.

//det er helt i orden

Hun smilede "ja, der er jo også så mange, mange flere end man lige kan ligge mærke til" sagde hun og bed sig i læben, "jeg tror ikke det har så meget at gøre med hvor social man er, når man tænker over det" Hun kiggede lidt på pigen og det gik op for hende at de ikke engang havde præsenteret sig for hinanden. "Hvad hedder du egentlig" spurgte hun nysgerrig.

Hun havde stadig det ene bryn hævet, mens hun sippede til glasset foran hende. "Jeg tror nu, det har alt at gøre med, at være social. Hvis man sidder og studerer og læser dag ud og dag ind, møder man ikke særligt mange andre ynglinge, tror du vel?" I de sidste par uger havde hun brugt alt sin tid i poesi-lokalet, biblioteket og -når solen var stået op og alle andre sov- musiklokalet.
"Jeg hedder Miribelle Azriel Owens. Du kan kalde mig Miri eller Azriel." Hvis hun kaldte hende 'Belle', ville pigen højst sandsynligt miste en håndfuld tænder. Kun én person havde kaldt hende Belle uden at hun blev rasende.
Hun spurgte ikke efter pigens navn. Hun forventede, at det var en selvfølgelighed, at pigen ville præsentere sig, når hun havde bedt Miri gøre det.

Katy tænkte lidt over pigens svar, "tjo jeg ved det ikke, jeg har aldrig rigtig tænkt over det på den måde" sagde hun mens hun koncentreret tænkte lidt over det. Hun rystede på hovedet, da hun lagde mærke til at pigen skulle til at svare. Azriel hmm ok, tænkte hun. "Jeg hedder Katherine, men bare kald mig Katy eller Katty" svarede hun med et smil på læben.

Miri følte sig fristet til at komme med en spydig kommentar, men hun valgte at holde det for sig selv. Ikke, fordi hun ikke ønskede at såre pigen, men bare fordi hun ikke følte for at tale, når det ikke var nødvendigt. Hendes tanker vedkom alligevel heller ikke andre. Hvilket var et princip, hun vægtede højt. Hendes tanker var hendes små, dyrebare juveler.

"O.k.," mumlede hun fraværende og bundede glasset i hendes hånd. Hvorefter hun tog fat i hjørnet på pigens bog og vendte den, så hun kunne se, hvad der stod. Det faldt hende slet ikke ind, at sangene måske var private eller at pigen ville flippe ud. Ifølge hende ville man ikke skrive noget ned, hvis man ikke ønskede, andre skulle vide, hvad der stod.
Og hvis man skrev sange, var det vel lige præcis med det ønske, at ens sange blev hørt.

Katy kiggede op da Azriel tog hendes sangbog, og smilede, hun tænkte ikke videre over det, hun spiste bare lidt videre mens hun kiggede på Azriel's ansigtsudtryk over sangen, men det var det samme hele vejen igennem. Det gjorde hende nysgerrig, "nå hvad syntes du?" spurgte hun og løftede det ene øjenbryn.

Hun lavede en svag 'phm'-lyd igennem næsen og hævede brynet endnu engang. En vane, hun havde tilegnet sig.
"Du har brug for at lære nogen teknikker," sagde hun lavmælt. Det lød næsten som om, hun talte med sig selv. "Om at give klichéer nyt liv og være mere præcis. Hvis ikke, vil det lyde som alt det andet pop-shit man hører i tv." Hun var ikke god til at pakke ting ind. Hun var født til at være hudløst ærlig.
"Men det er godt af en begynder. For du er vel kun begynder, ikke sandt?" Først der flyttede hun blikket fra teksten og op på pigens ansigt. Hendes tekster mindede Miri om hendes egne, før hun begyndte at dykke i dybten af kunstarten.

Hun kiggede overrasket på pigen og mumlede, "nej egentlig ikke" Hun kiggede lidt rundt omkring, i spisesalen, alle var begyndt at gå. "jeg har skrevet i 5 år eller sådan noget" fortsatte hun. "skriver du selv sange siden at du ved så meget" spurgte hun lidt spydigt med en anelse nysgerrighed. Hun var ikke særlig glad for kritik selvom at det skal man have engang imellem, så hun prøvede at skubbe irritationen lidt væk og smilede i stedet bagefter som om hun ikke havde noget i mod det.

Hun hævede brynet lidt og nikkede kort.
"I så fald er det godt af en, der ikke kender de basale skriveteknikker." Hun smilede kort og hendes kradsende stemme gjorde det svært at høre nogen følelse i hendes stemme.
"Nej. Mine tekster er ikke bestemt til at være sange. De er poesi. Om jeg sætter musik på dem er en anden sag for mig." Hendes fine, britiske accent og det blide ansigt passede ikke til den rå attitude eller de hudløst ærlige ord.
"Jeg har skrevet poesi siden jeg kunne skrive. Og jeg gik til alle skrivekurser der var i min by, da jeg blev gammel nok til at kunne forstå den slags. 11-års alderen, vil jeg tro. Så det vil sige, jeg nok begyndte at studere cirka på samme tid du begyndte at skrive." Hun lagde hovedet på skrå. Det var egentlig et sjovt lille sammentræf.
Hun ænsede ikke pigens spydighed. Hun var vant til at hendes ærlighed skaffede hende uvenner. Denne her pige ville nok heller ikke bryde sig om hende særligt længe. Fint nok ... Der var ikke noget galt i at være alene.

Katy nikkede mens pigen snakkede, "det lyder faktisk ret fedt, jeg ville ønske at jeg også havde gået til skrivekurser" svarede hun og smilede igen til hende. Hun var begyndt at syntes mere om pigen end før og syntes faktisk hun virkede interessant. Det gik op for hende at hun var faldet i stavet, da pigen vinkede i hovedet på hende, og hendes krop lavede et ryk. Hun slog øjnene op og grinede. "shit" hviskede hun og kiggede smilende på pigen.