Hvad sker der! (Calla, Malakas og Rosalie)

mal vendte sig hurtigt væk fra kat da et hosteanfald forhindrede ham i at sige mere til sin skræk kom der en smule blod med

Hun kunne dufte blodet. "Mal?" hun sagde det svagt og bekymret. Hun vendte sig om. 'Det er løgn ikke nu!?' hun var næsten sikker på at hun nu ville miste den dreng der betød alverden for hende

"Malakas det der går glat!" hun var henne ved ham og så på Rosie. "Kan vi ikke lægge det her bag os så vi kan hjælp på ham!" Hun tog Malakas i hånden, "Han skal hen i templet!" Kattriona tog det lomme tørklæde og tørede han hænder. "Kom!"

Hun kiggede på Kattriona "Fint" hun hjalp Mal og fik ham til at støtte sig til hende, nok var hun lav, men hun kunne sagtens klare dette. De var næsten henne ved templet. Hun satte sig ham ned ved statuen, hun satte sig over for ham, hun tog hans hånd og kyssede ham på kinden. "Kæmp Mal bliv her!" hun hviskede det ind i hans øre, og holdt hans hænder i hendes, hun kiggede på ham.

"Malakas, lyt, hvis det her sker, så skal du ikke kæmpe i mod. jeg ved det gør ondt og det ikke er særlig rat, men hvis du prøver at slappe af, gør det ikke særlig ondt igen." hun sukkede og så på Rosie. 'Slap af Kattriona!' råbte en stemme i hendes hoved. "Hvis det her sker, bliver præningen brudt, så kan dig og Rosie være sammen... Ses." Kattriona vendet om på hælen og gik sin vej med hænderne dybt begravet i lommerne. "Det her har bare at være det rigtige." mumlede hun sammen bit. 'Hvorfor skal det ske for Malakas, han havde ikke fortjent at det skulle gå ud over ham.

"Kat!?" hun råbe efter hende og håbede på at hun ville høre hvad hun havde og sige til hende. Hun kiggede på Malakas, han trak vejret endnu. 'kæmp kæmp kæmp' en lille stemme inde i hendes hoved sagde det om og om igen.

mal smilede sært, hans frie hånd kærtegnede roses ansigt "hvis...Nyx(hoster blod) tillader..jeg vil (hoster igen) møde jer igen" hans stemme endte ud i en raspen, og det sidste blod, sivede langsomt ned af hans kind

hun kiggede bare uden at sige et ord, en lydløs tåre trillede ned af hendes kind. Men der kom aldrig flere end den ene tåre, hun tørede den lille tåre væk, og sad bare der i sin egen verden.

Da Kattriona var nået til det store træ, ved muren, jog en smerte gennem hendes bryst. "Mal?!" Græd hun fortvivlet. der vat ikke noget at gøre, Nyx gav hans krop en for stor mundfuld, og kroppen opgav. Hvis Rosie var en klog pige ville hun acceptere at Malakas var død og tilgive ham, og ikke vende ryggen til ham, som hun havde gjort med Kattriona

han stod i et hvidt lyst rum, der var billeder af Rose,Kat,Rocami. døren i enden af værelset åbnede sig, han gik hen til billederne og trykkede dem mod sit hjerte, alt lyset forsvandt han glippede med øjne og rejste sig, han rejste sig op. hvor var rose og kat? han gik op mod den friske aftenluft. han huskede, de var stadig ved templet.han satte i løb mod templet. han fandt rose, han råbte højt "ROSE?!KAT?!" og løb over til rose, han smilede til hende "hvor er kat?"

Hun kiggede med glæde på Malakas, og omfavnede ham. "Det ved jeg ikke, hun gik, men mon ikke hun snart kommer når du er her?" Hun om favnede ham stadig.

han gengældte roses omfavn og tænkte på kat "vi burde finde hende"

Kattriona kravlede op af muren. Da hun kom op på muren så hun udover den nærliggende skov.

"KAT!!!???" han råbte hendes navn så højt at nogle fugle i nærheden lettede fra træerne

"Hun er ude på muren, der var hun oftest før hun døde, hun søger der til når hun er trist eller ligende, men nogen gange er det bedste at lade hende være hvis hun er det humør" Hun kiggede forstående på Malakas.

"Hvorfor skal det altid gå ud over mig!" hun sukkede og begyndte at synge en af hendes ynglings sange.

han kunne høre kat synge og løb mod hendes stemme, han fandt hende og smilede "hejsa kat"

Hun for sammen og hvæsede. "Malakas?" hun kunne ikke tro sine egne øjne.

han lo befriet "selvfølig, så let slipper i ikke af med mig"

Hun satte af fra kanten og hoppede yndefuldt ned til Ham og ofanvnede ham. Han duftede anderledes men ikke ligefrem dårligt.

han gngældte kats omfavnelse

Hun kom gående ud af skyggerne fra træerne.

"Jeg er så glad for at du er tilbage." hun kyssede ham på munden og trykkede sig ind til hans krop. "Det gjorde så ondt..."

han kunne høre rose komme gående "rolig nu kat,nu bliver der kun lidt tomt i dit hovde" han smilede og begyndte at grine

"Ja, det er jeg godt klar over..." hun slap ham og tog hans hånd i sin og smilede et lille skævt smil. hendes følser var i total kaos. intet var som før og selt ikke i hendes hoved, der var et kæmpe tom rum hun nu skulle have udfyldt.