Ny ven? (Alma)

S: De mørke tuneller
O: Kolde væge
T: Solen er stadig lidt oppe.
P: Sorte jeans, blå convers og sort t-shirt.

Kattriona følte sig i sikkerhed, her ned. Mørket var som næring for hende. Hun slentrede hen af tunellen, og lod sine fingre glide hen af de rug og kolde sement blokke. solen skulle først gå ned før hun kunne komme tilbage til skolen, den fejl ville hun ikke lave igen. hendes øjne kiggede i alle kroge for at se om der var liv, men der var ingen ting over hovedet. "Det her er alså lidt underligt.... der er jo ingen!" det var blevet en vane at snakke med sig selv, efter hånden.

Alma kom lydløst gående fra en tunnel der førte mod byens centrum med en pose i hver hånd. Den ene havde navnet PINK på sig og den anden Forever 21, hendes to ynglings butikker at købe tøj i. Et lille smil lå over hendes læber, på trods af at der lå mørke rander under hendes forskellig farvede øjne, som kun blev endnu mere synlige på grund af hendes utrolig blege hud. Det og hendes øjne var kun nogle af de få ting der var specielt og bizart ved Alma. Det første man nok lagde mærke til var hendes hudfarve, der stod i stærk kontras med hende brune, krøllede hår og hendes sorte tøj, og så hendes øjne. Det venstre var blåt som havet, imens det andet var rødt som blod. Derefter var det nok de mange lange og sirlige streger der var næsten overalt på hendes krop. Ar, som de færreste ved hvordan hun fik, kun hendes aller nærmeste kender den tragiske historie. Men de fleste bliver nu skræmt over at møde en pige med så bleg hud, forskellig farvede øjne og så med ar alle steder undtagen det øverste af hendes hals, ansigt og hoved.
Egentlig var Alma en sød og venlig pige, som ikke viste sine mange psykiske ar på grund af hendes fortid, hun var ofte glad og smilende. Og så var det at hun havde fået sig skænket en affinitet af deres skønne gudinde Nyx. Hun havde fået evnen til at mærke andres følelser, og påvirke dem hvis hun ville, men hun gjorde det nu sjældent, da hun let kunne forestille sig hvor ubehageligt det kunne være at en anden pillede ved ens følelser, for så kunne man jo aldrig vide hvornår det man følte var ens egne følelser, ikke?

Lige nu mærkede hun et følelsesmønster hun ikke havde set før, men det var noget specielt ved det, der sagde, at vedkommende var en pige og en yngling, som hende selv, dette var noget hun havde lært sig selv med tiden, der var forskel på piger og drenge, og mennesker, ynglinge og vampyrer. Og nu gik hun rundt om et hjørne imens hun sagde: "Man ved altså aldrig hvad der venter rundt om hjørnet, min ven," sagde hun med latter i stemmen og et smilende og nærmest lysende blik i mørket. "Og der er altså få der befærder sig i Tuslas tuneller, kun de mest lumske og ubehagelige typer, så du burde passe på, yngling eller ej." Alma blinkede venligt til pigen imens hun gik over mod hende. Hendes mærke var selv dækket og hun havde normalt tøj på. Et par sorte og ret så slidte jeans, sorte converse, og en sort tætsiddende tanktop på med en åben læderjakke over. Der var intet ved hende der fik hende til at ligne en yngling, hvilket jo osse var meningen.

Hun for sammen og hvæste. "Hvem fanden er du?!" snerede hun ud mellem tænderne. Hun rejste sig op og så på pigen. "HVad laver sådan en som dig her ned? Mennesker..." hun så nærmere på pigen der var kommet. "Du er en yngling, ikke sandt?" hun løftede øjnbrynene og smilede lidt. hun kørte hånden over panden som tegn på at hun var en rød yngling. "yngling eller varmpyr?" hun smilede selv sikkert til pigen som gik med shopping poser i hænderne. hun havde været ude... 'ude' det lød så fremmet. hun rystede på hovedet, så på pigen og afvendtede svar.

//Du kan ikke være have dine mærker hvis du ikke et vampyr//
Alma smilede bare roligt til pigen. "Jah, jeg er yngling," sagde hun bare roligt og gjorde pigen mere rolig uden helt at tænke over det. "Og du burde have mere respekt for dem som er ældre end dig og bare andre generelt." Dette blev sagt i en mere kold tone og Alma lagde et lille frø af frygt og respekt i pigens sind. Hun holdte poserne over i den anden hånd hvorefter hun fjernede dækcremen fra sit mærke. Hun var selv en blå vampyr. "Har du et problem?" spurgte hun så og så roligt på pigen med poserne i hænderne.

// Jeg har genem gået forvandligne ved at dø.//

Hun fnyste og så på hende. "Du kunne jo bare lade vær med at komme gående, også uden varsel sige at jeg ikke er alene." hun gik drekte forbi hende. og så op. "Hør, jeg er bare i dårligt humør." hun gik vidre uden at se sig tilbage. 'Hvad fande skulle hun også her for?' Kattriona trak på skulderne og gik endnu, længre i tunllerne. hun kunne mærke at hun stadig ikke var helt alene. "Vi er bare kommet skævt ind... Okay?" råbte hun over skuldern.

//Jeg kan høre, at du ikke har læst bøgerne, eller reglerne for den sags skyld. En rød yngling er når en blå yngling ikke kan klare forvandlingen, og dør. Hvorefter at genopstå som en rød yngling, med en rød uudfyldt halvmåne i panden. Du bliver først forvandlet når du har valgt mellem Mørke eller Lys. Ondt eller godt. Og ellers skal du bare fortsætte din tid på skolen. Du bliver ikke automatisk vampyr når du dør og genopstår. Det er jo bare latterligt. Og sådan er det ikke her.//

/så har jeg midsforstået konseptet.//

//Det har du vist, og siger det kun, fordi jeg ikke vil have at nogen får problemer med admin på siden//

// Tak Alma, fordi du forklarede hende det. Kat, hvis du er bange for, du har misforstået noget, så er du meget velkommen til at skrive til mig, jeg skal nok give dig en hånd. //

//Altid til tjeneste, Ciel //

// Okay. Jeg vidste jo bare ikke jeg havde midsforstået det... //