Med hud, så hvid~ {Alma}

Sted: Spisesalen.
Tid: Et sted mellem to af timerne.
Vejr: Det hagler.
Omgivelser: Ikke rigtig nogen. De fleste er på vej til næste time.

Kun de hvide overarme og det blege ansigt kunne ses i mørket. Den sorte kjole og handskerne fik hende til at forsvinde i det tætte mørke mens hun listede ind i spisesalen.
Hun ville nok ikke nå frem til næste time, men som ny elev ville hun altid bare kunne sige, at hun ikke havde kunnet finde rundt. Desuden havde timerne ikke raget hende hjemme i england, og de ragede hende ikke nu.
Hun vidste skam godt hvilke konsekvenser hun udsatte sig selv for. Men det med at overleve stod ikke højt på hendes liste over, hvad der var vigtigst.
Lev stærkt, dø ung.
Hun foretrak at leve i nuet og nyde det. Det var derfor hun havde sneget sig væk, blot for et øjeblik.
Hun nærmede sig det store bord midterst i salen, mens hendes blik søgte op mod gudindens - eller rettere, statuens. Hun greb en kop og begyndte at hældte blodvin op. Hun var godt nok kun på 4. trin og blodet smagte hende ikke endnu, men hun vidste hvilken energi det førte med sig. Og lidt dårlig smag i munden kunne en cigaret altid klare~
Hun tog en hurtig slurk og skar så en grimasse, som om hun havde drukket medicin. Hun rystede på hovedet så de sorte, og de to hvide, lokker dansede om hovedet på hende. Hun satte koppen fra sig og snurrede en en enkelt gang rundt på den frie gulvplads, før hun stoppede op med front mod vinduet og den smukke, hvide hagl, der slog hårdt og brutalt mod vinduerne.
"Med hud så hvid som sne, og læber så blodrøde," hviskede hun, mens et gammelt eventyr dukkede op i hendes hukommelse.