The new student (åbent)

Tid: lige efter solnedgang
Omgivelser: andre bilen
Sted: Gårdspladsen - parkeringspladsen
Vejr: stjerneklart


Arei steg ud af den parkere bil og smækkede døren med foden. Hun kiggede op mod den respektindgydende bygning. Hendes blik gled videre op mod den stjernespækkede himmel og hun lukkede øjnene da et vindpust skubbede hendes pandehår tilbage, væk fra hendes ansigt. Da hun åbnede øjnene virkede det som om de oplyste natten omkring hende. Hun smilede og begyndte at gå.

Mens Arei gik, løftede hun nøglerne til bilen op så de pegede over hendes skulder og klikkede på den får at låse bilen. Da hun hørte lyden af bilen der låste lod hun nøglebundet glide ned i sin taske der hang over skulderen. Hun løftede blikket og kiggede op mod den mørke bygning, den lignede ikke det tidligere nattens hus hun havde gået på, men bygningen indgød den samme respekt. Hun smilede for sig selv og lod sit krystalblå blik glide over omgivelserne. Hun gik videre op mod den store bygning for at finde en der kunne vise hende vej.

Da vejret var godt, kunne Nefertari ikke lagde være med at står lidt tidliger op, for at se på stjernerne, som hun altid havde elsket det siden hendes barndom. Nefertari havde en mørkeblå bluse, sorte bukser og sok, og så havde hun et per høretelefoner, hvor hun hørt et af hendes yndlings nummer. Hun var helt opslugt af musikken, så hun så ikke pigen der kom fra parkeringspladsen og gik lige ind i hende.

Arei gik i sine egne tanker mens hun betaget kiggede på den sorte bygning. Da hun stødte ind i noget hoppede hun forskrækket til siden med et hvin. "Undskyld!" gispede hun da hun så det var en person "kom du noget til?" spurgte hun og holdt en hånd frem mod hende.

Nefertari der selv blev lidt overrasket, da de gik ind i hinanden, faldt op halen og da hun så det bare var en pige, rystede på hovedet. "Nej. Det er jeg så vant til." Sagde hun og tog i mod pigens arm, og trak op og står, så hun kunne være på lige fod med pigen. "Tak."

"Jeg gik i mine egne tanker" sagde hun men hun klemte hendes hånd undskyldende "det er en dårlig vane" hun smilede undskyldende og hendes blå øjne glimtede svagt pga. glæden over at snakke med en pige fra den nye skole. "Jeg hedder Arei" sagde hun med et smil.

"Det er helt i ordten. Det kan ske for en være." Nefertari tog fat i Areis, som hun heddder, underarm og gav det et klem. "Velkommen til Nattens Hus. Ja, jeg går udfra at du er nye, da du nu kom fra parkeringspladsen." Nefertari så på Arei, for se om hun havde set hende før, men det synes hun, hun ikke har. "Jeg hedder forresten hedder jeg Nefertari Black Convalarium"

Arei spærrede øjnene let op da hun hørte navnet "Nefertari Black Convalarium" gentog hun langsomt for sig selv. Så smilede hun undskyldende "jeg kan nok ikke huske det hele" hendes blå øjne skinnede i takt med at hun smilede "jep jeg er ny, jeg skal skifte til den her skole i nat" hun pegede over sin skulder i retning af bilen "jeg er lige kommet".

Nefertari smilede over at Arei der gantog hendes navn. "Ingen har sagt at du skulle huske det hele. Du skal bare huske Nefertai." Sagde hun og smilte lidt mere. "Hvor mage Nattens Hus har du være i?" Spurgte hun, fordi hun ikke kunne lagde meed det.

"Nefertari, okay" hun nikkede godtagende og smilede tilbage "det er det andet nattens hus jeg skal bo i" svarede hun og hendes øjne glimtede interesseret "hvordan er idrætsfaciliteterne her?"

"Gode, tror jeg. Er der noget speciel du tænker på?" Nefertari synes selv idrætsfaciliteterne var gode her. Men hun var mest interesseret i fægtning, slås med sværd, kaste med knive og nogle få andre ting. "Dyrker du da meget sport?" Spurgte Nefertari Arei.

Arei grinede til hende "så meget jeg kan" hendes krystalblå blik glimtede fornøjet. Hun overvejede om hun skulle vise hende hvilken sport hun snakkede om, men besluttede sig for bare at svare. "Trambolin, redskabsgymnastik og andet akrobatik" svarede hun og tog fat i sit hår da et vindpust truede med at ødelægge hendes frisure totalt.

Trambolin, redskabsgymnastik og akrobatik. Joh, hun synes hun havde hørt tale om det, men hun var ikke helt sikker, så hun prøvte at tænke sig om. "Jeg er ikke helt sikker, men jeg tror vi har det." Nefertari smilede da vinden prøvede på at ødelægge hendes hår. "Skal vi går ind? Så din frisure ikke ødelagt." sagde hun og pegede hen mod skolen.

Arei trak smilende på hovedet "Den kan ødelægge så meget den vil, jeg er ligeglad" sagde hun men en spottende tone i sin stemme, hun flyttede demonstrativtt hånden og vinden løftede hendes hår og kastede det lidt rundt indtil vinden lagde sig igen. "Jeg kan bare ikke se noget nu" lo hun og prøvede at fjerne håret igen. "Jeg ville elske hvis du gad vise mig på den rette vej" sagde hun da hun kunne se hende igen.

Nefertai kunne ikke lade være med at grinede da Areis hår gik op og ned. "Undskyld, jeg KUNNE ikke lad vær." Hun tog nogle dybe indåndinger, og det hjælpe en smule, men hun nu kunne hun ikke lade være med at smile. "Ja selvfølgelig vil jeg det. Kom," sagde hun og begyndte at går hen mod bygningen. "Et bestemt sted du ønsker at se som det første?"

Arei smilede taknemmeligt "jeres "idrtætssal" eller hvad i kalder det" sagde hun og fik styr på sit lange sorte hår. "Tusind tak fordi at du gider hjælpe mig" sagde hun og gik over til hende.

Nefertari nikkede, "det er ikke noget. Kom, denne vej." Sagde hun og sendte smil til hende. Hun kunne faktisk godt lide hende, hun var (for hende) en ret glad person, og ret frisk. Hun kiggede på dit ur, og kunne se kl. var godt og vel 19:12 om aften. "Du ved godt at skolen begynder om 48 min, ik?" Spurgte hun Arei.

Arei sukkede frusteret "Jeg håbede lige jeg kunne nå at se stedet inden timerne startede" hun tænkte sig om "Vil så vise mig det efter skole?" spurgte hun og lagde hovedet lidt på skrå. Hun var jo også nødt til at lære bygningen at kende så hun kunne finde de lokaler hvor hendes timer ville foregå. "Vil du så vise mig lokalerne nu?" spurgte hun bedende.

Nefertari smilede og nikkede, "ja selvfølgelig vil jeg det. Det er jo det evig plage for os." Hun så sig tilbage for at se om Arei var med, da Nefertari nu forrest og hun vil jo godt har hende med. "Ved du hvad din første time er? For jeg en idé." Nefertari kiggede lige ud for sig, "jeg kunne komme og hente dig efter hvert time, hvis du vil har det." Sagde hun, og var lidt usikker på hvad hun mente med den idé.

Arei løb op på siden af hende med et smil der grænsede til lykkeligt. "Ville være en stor hjælp, tusind tak!" så begyndte hun at lede efter sin skema i sin taske. Hvilken var en næsten umulig opgave, selv for en der kendte tasken.

Nefertari gjorde øjne af Areis taske, "det er noget af en taske du. Har du brug for hjælpe til at finde dit skema?" Spurte hun Arei, for det kunne godt se ud som om hun kunne bruge det. "Hvis nu vi ikke kan finde det. Tror du så du kan huske lidt af det? Bare lidt?" Det kunne godt lyde at hun var en smule desperat, selvom hun ikke var det. Men det var altid godt at vide om hun kunne huske noget af det, eller ej.

Arei havde efterhånden begravet hele sin arm i tasken "det er hernede et sted" sagde hun beslutomt og rodede videre. Hun var efterhånden overbevist om at tasken var større på indersiden.

"Pas nu på at tasken ikke sluger dig," Sagde hun grine. Det så faktisk talt ret sjovt ud, med Areis arm i tasken og at man ikke kunne se den mere. Nefertari rullede over Areis beslutomt og smilede skævt til hende.

Lige da Arei overvejde at vende tasken på hovedet og hælde al indholdet ud strejfede hendes fingre noget papir "ha HA!" udbrød hun friumferende og trak det, overraskende nok, helt glatte papir op af tasken "jeg vidste det var der" hun nikkede accepterende.

Neftertari nikkede og synes det var sejt at hun kunne finde det i hendes rod. "Fint. Nu hvor du har fundet den, hvad er så din første time" Sagde hun imens kiggede på sit ur og så, at der kun var ca. 41 minutter tilbage end skolen begyndte. Wow. Det tog alligevel 7 minutter for at finde det. Tænkte hun i sit hoved.