Efter Sengetid ~Aiden

Tid: Sengetid
Sted: Et eller sted på gangene
Vejr: Ret stille vejr, og ingen skyer, så man kan se månen og stjernerne
Omgivelser: Ingen ynglinge eller lærer
Tøj: En sort, langærmet bluse med høj hals, så man ikke kan se hendes mange ar på hverken arme eller hals, og med hendes 5. trins symbol over venstre bryst, et par mørkeblå slidte jeans og sorte converse.

Espìritu gik tavst ned langs gangene på skolen, hendes skridt gav lavt ekko og hendes forskellig farvede øjne lyste let op i det mørke det lige så stille forsvandt i takt med at solen stod op. Hun havde lidt vænnet sig til solen, men hun kunne stadig kun være ude i morgentimerne og lidt ud på formiddagen, men det tærrede meget på hendes kræfter.
Hun havde en blok og blyant trykket ind til brystet og så sig lidt rundt med et lettere nervøst blik, hun var stadig ret ny på skolen, og kendte ikke særlig mange, lige bortset fra en ældre yngling ved navn Ciel, og så hendes tvilling og hendes 'bror'. Hun synes stadig at det var mærkeligt at være i et andet lang, men i det mindste vidste ingen hvorfor at hun var blevet smidt ud ad det Nattens Hus i Spanien, og det var hun taknemmelig for.
Hun så lidt rundt igen og satte så farten lidt op, ville godt ud og få tegnet solopgangen, den var så smuk, og hendes tegnefærdigheder var efterhånden blevet så gode, at hun havde brug for en udfordring, og solopgangen var den perfekte udfordring.

Aiden havde endnu ikke vendet sig til at være på nattens hus. Der var så mange nye personer som han var tvunget til at se hver dag og hans nervøsitet fik det langt fra bedre af det. Så nu, da ingen andre gik rundt, havde Aiden, trods at det var sengetid, fået taget sig sammen og var nu gået ud på gangene. Hans pjuskede sorte hår var blot endnu mere pjusket end det plejede efter flere timer hvor han havde vendt og drejet sig og hans sorte skjorte sad nok heller ikke helt perfekt, men hans sorte bukser sad faktisk okay og han havde lige nået at tage sine sko ordenligt på inden han sneg sig ud på gangen.
Han rettede sige midnatsblå øjne opad mod loftet og sukkede kort, inden han stoppede op der på gangen og satte sig ned op af muren. Frustreret kørte han fingrene igennem sit hår og prøvede at finde ud af hvorfor han overhovedet havde forladt sin seng. Han ville være træt bagefter og det var ikke fordi at det var lektierne der plagede ham, da det var snildt klaret. Han var trods alt blevet kaldt nørd af en grund på sin gamle skole... Han savnede det egentlig næsten.. På trods af de grove kommentarer, deres irriterende måde at have det sjovt og den vane de havde med at tage hans lektier og skrive af... Men han var blevet så vant til det at det bare var vane, og han kunne godt lide vane... Han brød sig ikke om tanken om at "plejer" var død, da han elskede at have strukturerede hverdage.
Da han hørte nogen komme hen af gangen så han op og opdagede nu at han ikke anede hvor han var... Dumme nye skole... Han rejste sig op og bed sig nervøst i læben. Han måtte hellere spørge måtte han ikke? Da pigen - tydeligvis en anden elev, hvilket gjorde Aiden mere rolig- gi han over imod hende. "Uhm... Undskyld?" spurgte han forsigtigt og sendte hende et forsigtigt lille smil.

Espíritu, der ikke havde hørt at hun ikke længere var alene, hoppede lidt op i luften af forskrækkelse og fik store øjne og tabte sin blok og pen ned på gulvet. Hun stirrede kort på drengen, som måtte være ny, af det hun kunne se på hans trins mærke. Hun blinkede lidt og skyndte sig at samle sin blok og pen op igen, og håbede lidt at han ikke havde set hendes øjne, et rødt og et blåt, det var i sig selv sjældent at man så en med forskellig farvede øjne, men så lige et rødt et, det var næsten ikke set før.
Hun tog sig sammen og mødte hans blik og smilede svagt. "Faret vild?" Spurgte hun lavt og med en fin spansk accent. Hun kendte det selv kun alt for godt, og det her var ikke engang første eller anden gang hun var ny på en ny Nattens Hus, det var sket flere gange end hun kunne tælle.
Hendes korte, brune hår var faldet ned over hendes røde øje, og det var hun glad for, så virkede hun jo bare sådan nogenlunde normal. Hun lod sit blik hvile mod hans pande, da hun ikke rigtig brød sig om øjenkontakt, med god grund, selvom hendes søster havde prøvet at få hende til at vænne sig til det.

Aiden var mildest talt overrasket over hendes reaktion. Men han viste det ikke rigtigt, med ventede blot på at hun sagde noget. Det var i hvert fald en specielt pige han havde mødt nu. Og hun virkede langt fra som dem der gik på hans gamle skole, hvilket han tog som et godt tegn. Han lagde hovedet på skrå og stak hænderne i bukselommerne. Da hun svarede ham med et spørgsmål, nikkede han som svar, da han ikke kunne finde på noget der var passende at sige. Men det var nok fordi at han var socialt handicappet - det mente han da selv at han var, for så svært burde det heller ikke være at holde en samtale igang.
"Det er min første - eh - aften her" tilføjede han stille, mens han bed sig i læben.. Han var virkelig ikke voldsomt god til at snakke med andre - specielt ikke fremmede. Hans blik flakkede en smule og han prøvede bedst muligt ikke at se alt for meget væk fra hende, da hun ikke skulle føle at det var hende der var noget galt med. Det var trods alt Aiden der var "idioten" her.

Espíritu kunne ikke lade være med at smile en smule over og nikkede lidt igen. "Jeg kender det godt.." Sagde hun venligt og smilede lidt skævt. "Bare vent, om nogle uger kender du stedet udenad" Hun bemærkede godt at hans blik flakkede lidt, men hun forstod ham godt. Hun gik forsigtigt og lidt tøvende de få skridt der var over til ham, holdte sin blok og pen i sin venstre arm og rakte ham så sin højre hånd. "Espíritu Sangrienta" Sagde hun med sin spanske accent. "Eller bare kald mig Spirit, hvis du ikke kan udtale mit navn" Hun smilede forsigtigt og genert til ham. "Og dit navn er?"
Hun så lidt på ham og bemærkede godt at hans tøj sad lidt i uorden, men tog sig ikke af det, heller ikke at han var lidt ranglet i det, det var hun selv lidt, men hun var heller ikke så svag som det så ud, hun var stærkere end man skulle tro, og en ret så hurtig løber.

"Det tror jeg nu ikke. Jeg er et vanedyr" sagde han med et let grin tilføjet. Det var ikke løjn. Han brød sig heller ikke om nye ting, men det var nu rart at være væk fra sin hjemby. Specielt menneskerne han havde boet der med. Da hun så kom tættere på så han kort lidt usikkert på hende med sine midnatsblå øjne. Så kunne han ikke lade være med at smile da hun rakte sin hånd ud til ham, og han tog den så lidt tøvende.
"Spirit" mumlede han så med et smil. Han turde slet ikke prøve at udtale hendes navn, da det virkede så fint når hun sagde det rigtigt. Selv havde han jo bare sin britiske accent der kunne ødelægge det så let - hvis du da spurgte ham. "Aiden Denver" præsenterede han sig og trak så sin hånd til sig for at stikke den i lommen igen.

Espíritu smilede en smule større over ham og lo lidt. "Det samme her" Sagde hun med et smil og et venligt glimt i sine forskellig farvede øjne. "Det er ved at blive en vane for mig at skifte Nattens Hus" Hun smilede en smule skævt og trak lidt på skuldrene.
Hun lo lidt over ham da han tog hendes hånd. "Her hilser vi ikke med hånden" Sagde hun venligt og smilede lidt, men trykkede dog hans hånd ganske blidt, men slap den hurtigt igen og håbede ikke at han så eller mærkede de fine ar hun havde på sine hænder.
Hun smilede lidt. "Det er mig.." Sagde hun og så lidt ned og holdte så sin blok og pen ind til sig med begge arme. "Aiden.." Sagde hun med sin spanske accent. "Hyggeligt at møde Dem.." Hun smilede til ham og mødte kort hans blik. "Hvor var du på vej hen?"

Aiden lagde nysgerrigt hovedet på skrå. "Skifte?" spurgte han. "Hvorfor dog det?" spurgte han endnu mere nysgerrigt. Det var nok ligesom man på normale skoler kunne skifte skoler? Men hvorfor skulle hun dog have skiftet skole? Hun virkede da som om at hun trivedes her.
Til det næste lignte han et kæmpe spørgsmålstegn. Hvad gjorde man så? Og gud hvor følte han sig dum... Men på den anden side, han var ny her, han havde grund til at være dum, blev han enig med sig selv, på trods af at han havde lyst til at gemme sig i et musehul. Pinligt alligevel.
"Jeg prøver vel bare at finde mig lidt til rette. Det er ret nyt det hele, specielt med alle de nye - erh - personer der er her. Jeg er ikke voldsomt god med andre folk" tilføjede han og gned nervøst sine hænder mod hinanden, mens han kort så ud til siden.

Espíritu blik blev kort fjernt og hun så væk. "Private grunde" Sagde hun stille og afvigende, det var tydeligt at hun ikke ville snakke om emnet. Hun blinkede lidt og hendes blik flakkede en smule.
Hun så forsigtigt på ham igen og så begyndte hun at smile, smile over ham. "Lad mig vise dig det" Sagde hun med et lille smil og rakte ham sin ene hånd igen.
Hun lyttede opmærksomt og nikkede lidt. "Hvilke steder kender du så?" Spurgte hun med hovedet lidt på skrå og et nysgerrigt lille smil om læben. "Spisesalen? Klasseværelserne?" Hun smilede lidt til ham og var faktisk selv overrasket over hvor venlig hun var blevet på så kort tid, alt sammen takket være hendes søster.

Aiden holdte mund med det emne. Han åbnede munden for at sige noget, men lukkede den så igen, da det var et lukket emne nu, der ikke skulle snakkes mere om. Det var ikke værd at blive uvenner med den første person man mødte fordi at man var nysgerrig. Han regnede hende heller ikke for en ven endnu, men måske engang. Det ville da være rart, så han også kunne glemme lidt om sin fortid.
Han lagde spørgende hovedet på skrå og ventede på at hun sagde noget, der kunne lede ham til hvad hun ville have ham til at gøre, da han ikke rigtigt vidste hvad hun ville have ham til.
"Spisesalen og klasseværelserne... naturligvis også drengenes sovesal" svarede han og sendte hende et blidt smil.

Espíritu sukkede lidt taknemmeligt over at han ikke spurgte hvilke grunde, men forstod at hun helst ikke ville tale om det. Hun så lidt på ham og smilede lidt.
Hun klukkede lidt over ham, tog så forsigtigt hans højre hånd med sin venstre og lod hans hånd lukke sig om sin underarm mens hun selv tog fat i hans underarm med sin egen hånd. "Sådan hilser vi på hinanden" Sagde hun med et lille grin, tryllede blidt hans underarm og tog så sin hånd til sig ganske roligt og smilede til ham.
Hun smilede til ham og fik svagt røde kinder. "Godt" Sagde hun og smilede lidt skævt. "Men vil du egentlig med udenfor? Solen er ved at stå op" Hun smilede en smule genert til ham og så lidt ned.