Efter timen... (Zoey)

Vejr: Ikke til at sige med de tunge Gardiner for Vinduerne...
Omgivelser : Elever på vej ud...
Tid: Tid til Fritkvarter
Sted: I klassværelset til Litteratur...


Raphael satte sig smilende ned. Alle dem han lige havde haft var godt igang med at pakke deres ting samen og var allerede på vej ud af døren... Han havde nu været godt tilfreds med den her time... Der havde ikke været nogle der lige skulle spille dumsmarte og mene noget andet, bare for at få opmærksomheden... Så alt i alt... En dejlig time fra hans vinkel.
Han fiskede en fjerpen og et blækdæksel frem... Selvom der både var kugle penne og alverdens andre smarte ting at skrive med... Så foretrak Raphael nu stadig den godt gamle form med at skrive med en Fjerpen.
Hans smukke svungne håndskrift lagde sig fint på Pergamentet og han kiggede ikke engang op, da han kunne fornemme at der var nogle stykker tilbage i rummet.

Raphael kiggede op da han hørte nogen snakke til ham og han fik hurtigt øje på Zoey... Han kunne selvfølgelig også kende hende på stemmen... Det og så at alle de andre nu var løbet afsted... Til hvem ved hvor.
Han smilte. Det var nu rart for en Lærer at få at vide han havde lavet en god time... Ja... Det gav sådan en lidt varm følelse indeni.
"Det var mig en fornøjelse" sagde han og grinte lidt over det. Det var jo sandt nok at det havde været en Fornøjelse.
"Men Zoey, hvorfor blir du dog hængende her, når du kunne følge med alle de andre og sikkert få noget slik eller hvad ved jeg" sagde han og grinte lidt... Han havde set hvordan nogen havde ført en samtale, mens han var gået rundt under en af opgaverne...
Og Zoey var jo ikke ligefrem upopolær... De andre kunne jo også godt lide hende efter hvad han havde set...

"Javel ja" sagde han og kiggede længe på hende som om han tænkte på noget... Der var et lille glimt i øjet på ham, men det forsvandt kort efter... Det var ikke et glimt som sådan noget som fyre på Bare gav piger... Der var bare et glimt som om Raphael overvejede noget helt bestemt.
"Nåårh jo forresten... Jeg har rettet din opgave" sagde han og tænkte på skriveopgaven han havde givet dem i timen... Det var en simpel opgave... At skrive hvordan man var blevet Mærket...
Raphael rodede lidt rundt i papirene før han fandt hendes papir.
"Smuk håndskrift..." sagde han og smilte lidt da han rakte den fint til hende.

Raphael kiggede endnu engang på hende og så nikkede han langsomt da han hørte hendes svar. Det var faktisk det han havde ledt efter... Som man sagde 'Hovmod står for fald' Så det sidste Raphael ville have, var en Elev der vidste at han eller hun var den bedste i klassen og samtidig blærede sig med det.
"Hør... Zoey, du skulle vel ikke have en Mentor?" spurgte han hende henkastet. Raphael havde jo været bedemand, så han vidste sagtens hvordan han skulle spille hekastede og lave alle de typiske finter for at overbevise andre... Det var en god ting at kunne..
Raphael vidste jo at hun ikke havde nogen Mentor... Der var ingen af de andre lærer der havde sagt noget om hende. Nårh ja, bortset fra at hun var en udemærket studerende.

Han nikkede lidt og smilte. Hans hvide tænder kom frem og så forsvandt de igen.
"Jamen vil du så have noget imod at jeg ville være din Mentor?" spurgte han hende så og lagde stadig hovedet på skrå. Hvordan hun mon ville reagere når alt dette var ovre... Ville hun løbe ned og fortælle venner og kæreste? Ville hun stille og roligt tage det i stiv arm og undlade at sige det til nogen... Ja Raphael vidste det ikke... Gabriel ville måske kunne læse hendes kropssprog og komme med et kvalificeret gæt... Men det ville jo heller ikke være godt nok.

"Herligt!" sagde han og vendte hurtigt rundt og skrev en notat på et af de mange andre Pergamenter på bordet.
Der gik knap nok 10 sekunder før han havde skrevet det han ville og han så vendte sig om til hende.
"Men smut nu med dig... Jeg skal ikke holde på dig så du kommer for sent til næste time" sagde han, han prøvede at lyde alvorlig ien, mens han baskede med at få det lille smil væk fra læberne... Det nyttede jo ikke rigtig at han rendte rundt og smilte stort hele dagen.