Timen slut, Tid til at vurdere //Åbent Emne//

Tid: En halv time efter skole dagen sluttede.
Vejr Udenfor: overskyet.
Sted: Psykologi lokalet
Omgivelser: Det tomme lokale efter en skole dag.
Tøj: Skiftet over til sin åbne frakke (På billedet)
_____________________________________________

Det var atter slutningen af en skoledag på Skolen.
Vejret udenfor var overskyet og generelt dårligt, regnen slog mod ruderne and det trækkede op til storm.
Gabriel sad ved sit bord med fødderne op på bordet, lænt tilbage op ad væggen mens han gennemgik resultaterne af dagens test.
En meget simple test om mennesket psyke og opbygning af menneskets mentale vægge.
Stadig havde en stor del af klassen dumpet... Typisk... Som om de ikke gad lytte til ham når han prøvede at lærer dem de grundlæggende ting i dette fantastiske fag.
Han havde dog lagt mærke til at pigerne i klassen var begyndt at rykke tættere på ham, mens drengene holdt sig ned bagerst.
Hvorfor vidste han ikke, måske var pigerne bare mere opsat på høje karakter, men hvordan kan det så være at de også dumpede faget... Han havde nu læst sin tiende aflevering hvor halvdelen var fyldt op med små hjerter istedet for direkte svar...
Gabriel sad og overvejet om han bare skulle skimte igennem hurtigt, og gå ned til en smule træning med sin bror.. Nej... Det kunne han ikke gøre, han havde jo et ansvar.
"Nogen gange... Ville jeg bare ønske at der kom en kæmpe sten rullende ind og nærmest genstartede det hele"
mumlede han stille til sig selv.
Gabriel kiggede på sin mobil, nu havde han siddet her i en time...

Daliahs rødmede da hun bankede på døren, og tøvede med at trykke dørhåndtaget ned. Det var pinligt at hun havde glemt sit armbånd her. Hun havde taget det af, fordi hun syntes at det havde været for stramt når hun skulle skrive. Og så havde hun glemt det. Hun åbnede døren og gik ind i klasseværelset. Hun blev lidt overasket over at læreren stadig sad der. "Undskyld mig." sagde hun forsigtigt, og strøg nervøst en hånd igennem det røde hår. Det gjorde hun altid når hun var nervøs.
Hun blev stående ved dørkarmen i et stykke tid, men skyndte sig så hen til sit bord, og samlede armbåndet op, og trak det på håndledet. Hun holdt øje med ham hele tiden, med et svagt smil om munden. Der var bare noget specielt ved vampyrer som hun ikke havde vænnet sig til endnu.

Gabriel sad med stakken af papirer i hånden, lænede sig godt tilbage i stolen og sad i en afslappet stilling, hans frakke dækkede ikke ret meget af hans krop, men den konstante kedsomhed gjorde at han ikke gad at tage sig af det.
Gabriel kiggede op en smule dovent da der blev banket og så på Daliah med en venligt smil.
"Jeg tror de glemte deres armbånd frøkken Daliah, det ligger der henne" Gabriel pegede hen på armbåndet med stakken af papiret. Han observerede pigen mens hun gik nervøst gennem lokalet og grinte en smule.
"Frøkken Daliah... Jeg kunne godt tænke mig at tale med dem i et øjeblik, hvis de altså har tid?"
Gabriel rejste sig op og tog sin frakke af og tog skjorten på sit bord og tog den på.
"Det er omkring prøven" Gabriel satte sig på bordet og smilede venligt til hende.

Hun kunne ikke lade være med at se overasket på ham, da han nævnte prøven. Så kneb hun øjnene lidt sammen, og så på ham med et jeg-har-altså-ikke-gjort-noget-blik. "Jeg kunne ikke finde på at snyde." sagde hun med en lidt faretruende tone. Hvis han havde tænkt sig at sige det, så blev hun altså sur. Hun havde aldrig snydt.
Hun pillede nervøst ved armbåndet, men tog sig sammen med en kræftanstrengelse. Kunne vampyrer ikke mærke hvis man løj? Havde hun lavet alt for mange fejl, eller.. hvad kunne det være?
Hun stillede sig hen til skrivebordet, og så på ham, afventende.

Gabriel kiggede underligt på hende, prøvede at aflæse hende.
"Snyde? Hvem har snakket om det? Men nu hvor du er ved det... Har du måske nogle oplysninger jeg gerne vil vide? Hvis der er nogen som har snydt... Det er dog svært at tror med så dårlige nogle resultater"
Gabriel grinte en smule smøret og kiggede rolig på hende med at varmt smil, hans øjne vidste en form for rolighed
"Neeej jeg vil sådan set bare gerne ha noget feed-back... Da det meste a klassen næsten ikke klaret den.. Dog kan jeg sige at du var bedre end gennemsnittet... Det der under mig er hvordan pigerne kan se så opmærksomme ud i timerne... Notere... Og lytte... Og så får jeg sådan noget her?" Gabriel tog en side næsten fyldt op med hjerte og små lille sætninger.
"Jeg ved ikke om det er en form for virus der kører rundt på skolen... Men næsten alle a pigernes afleveringer ser sådan ud... Det får mig til at tænke på om prøven er for svær? Eller om det er noget andet"
Gabriel sukkede en smule og kiggede ud af vinduet, og så tilbage på hende.
"Drengenes kommer dog ikke til nogen overraskelse.. meget meget dårligt ud af det... Men det er en anden sag... Jeg Tænkte bare om du kendte grunden til det frøkken? Og om der er noget jeg kan ændre for at gøre det bedre"
Gabriel smilede varmt til hende og tog en tyggegummi pakke op fra lommen og puttede et i munden og rakte pakken frem mod hende "Vores lille hemmelighed" Sagde han med et smil.

Hun lænede sig frem over bordet, og tog et stykke fra pakken, med et drillende smil. Deres hemmelighed. "Mange tak." sagde hun med et smil, og sørgede for ikke at sige Hr. selvom hun havde lyst til det.
Hun tog hans spørgsmål, et af gangen, og hun ville svare så godt hun kunne på dem. "Hvis de alle sammen har dårlige karakterer, så prøv at give dem noget at læse i en bog i stedet for at fortælle noget. Det er ikke sikkert at det hjælper, men prøv en dag." hun sendte ham et kært smil.
Hun rødmede en smule over hans ros. Eller måske var det bare en kommentar. Hun havde altid været en stræber og havde gjort sit arbejde godt.
"Og hjerterne.." hun nikkede til papiret i hans hænder, med et bredt smil. Det her var meget sjovt, og det var utroligt at han ikke selv havde regnet det ud. "Du er en vampyr, og en lækker en af slagsen." Hun var ikke bange for at sige det, ansigt til ansigt, måske ville hun have været det hvis hun havde kendt ham bedre, men hun havde kun haft ham i en time.
"De fleste piger har mere travlt med at savle over dig, end med at høre efter de kloge ord du siger."
Hun rettede ryggen, krydsede anklerne og så på armbåndet igen.

Gabriel kiggede på papirende med undren og rystede på hovedet.
"Men.... Hvorfor?!" Sagde han lettere frustreret. "Gælder det alle pigerne? Selv dem?"
Gabriel tog et til stykke tyggegummi og kastede i munden mens han lænede sig tilbage på sine albuer og så på hende.
Det var satme noget af nogle nyheder syntes han, men hvad fanden, det var ikke noget han ikke havde prøvet før.
Gabriel kiggede på papirende... Det var nok de værste kæreste breve han havde modtaget i så fald.
Han kiggede op i loftet og så tilbage på hende, fangede hendes øjekontakt og blev ved med at smile varmt til hende.

Hun tyggede spottende på tyggegummiet og så ned på papirene igen. "Det bør du vende dig til. Det er helt sikkert ikke sidste gang du modtaget et tredjerangs kærestebrev." Hun så på ham igen og løftede sine øjenbryn.
Da han spurgte om hende selv, løftede hun øjenbrynene endnu mere. "Måske er jeg ny, og måske ser jeg dum ud, men jeg er klogere end som så. Jeg har prøvet lidt af hvert." Hun sendte ham et varmt smil, og tyggede videre.
Hun lænede sig frem imod ham, og hvilede hovedet på sine hænder. "Fortæl mig lige en ting, hvorfor valgte du Psykologi?" hendes stemme var nysgerrig.

Gabriel grinte blidt da hun svarede på hans spørgsmål, og kiggede rolig ud af vinduet.
"Jeg regnede dem heller ikke som dum frøkken, deres arbejde og fokus har vidst hvad de er lavet af"
Gabriel kiggede på hende med et let smil, det var som om han skjulte noget under sin venlige facade.
"Jeg respektere dem Daliah og deres arbejde i klassen... Dog... Fokus.. Og så vil de nå en lang vej... Og gøre deres gamle lærer stolt som bare fanden" Gabriel gik hen til vinduet og kiggede ud.
"Psykologi... Er et bredt begreb... Hvad der fanger en person ved det er forskelligt"
Gabriel vendte sig om og kiggede hende ind i øjnene med et lille smil.
"For mit vedkom... Er det at lærer at analysere folks tanker.. Deres sind.. Og derefter... Gøre hvad nu min tanke bag det er"
Gabriel kiggede rundt i klassen og så tilbage på hende, han så ud til at tænke over hvordan han skulle forklare sig.
"Psykologi er ligesom at... Forelske og miste... Enten.. kan du klare det... Eller også går du ned... Det er den effekt jeg bygger mit grundlag på... At dominere og Manipulere... Det lyder måske"
Gabriel spyttede sit tyggegummi ud i skraldespanden mens and han lavede en kort pause i sin tale.
"Måske ondt... Men det kan bruges positivt... Tag eksemplet med at miste... Med en god ven ved din side klarer du alt, ikke sandt? Men hvad din ven i virkeligheden gør er at manipulere dig hen tilbage på vejen, på den måde bruger din ven det på en rigtig måde" Gabriel satte sig på bordet igen og kiggede på hende og prøvede at fange hendes blik
"Ved at lærer psykologi fuldt ud kan du skade eller gaven folk... Det er helt dit eget valg"

Hun smilede lidt af hans kommentar. Hun regnede ikke med at hun så dum ud. Måske var hun endda smuk, men skønhed var et vidt begreb ligesom kan lige havde forklaret at Psykologi var. Hun håbede også at hun en dag ville være i stand til at gøre hendes lærer stolte af hende. Hendes gymnastiklærer ville blive stolt af hendes fægteevner, hendes dansklærer ville blive stolt af hendes forkærlighed for poesi, og hun håbede også at hendes musiklærer ville blive stolt af hendes nye, forbedrede musikevner.
Tanken om det fik hende til at smile. Men måske var det bare ham. Han var en meget klog vampyr, og han viste hvad han talte om, og hvad han lavede.
Da han kastede sig ud i en forklaring om hvad der havde fået ham til at vælge sit fag, satte hun sig op på det sted på kateteret hvor der ingen papir stod. Hun havde på fornemmelsen at det kunne tage sin tid, og hvorfor ikke side godt? Hvis der var nogen lærer som fangede hendes opmærksomhed, så var det uden tvivl Gabriel. Han var meget intelligent, og havde en bred viden inden for faget. Og Psykologi interesserede hende. Når han var lærer måtte han jo også være meget klog, ellers ville man jo bare finde en der var klogere, og derfor viste det jo at han mere eller mindre mestrede faget, og så måtte han jo vide hvad det gik ud på. Han måtte hvide hvad man stod over for, og hvad man kunne bruge det til. Fantastisk.
Og så måtte han kende meget til forskellige sind, vide hvad man skulle sige og gøre for at påvirke en person på en bestemt måde. Det var et af de mest spændende fag hun havde, for at det ikke skulle være løgn.
"Har De nogensinde tænkt på at bruge den.. på den forkerte måde?" Hendes stemme var uskyldig, selvom det var et spørgsmål som var alt andet end uskyldigt.

Natalie bankede på. "Hej." Natalie havde altid været uhøflig og man skulle gøre sig fortjent til hendes respekt. Hun blev overrasket da hun så Daliah. Hun ville spørge Gabriel om han ville forklare noget mere for hende. Hun var god til mange fag men lærerne kunne ikke lide hende fordi hun ikke viste respekt og hun sagde aldrig undskykd når hun kom for sent. Hun kom tit for sent. "Gabriel ville du forklare mig det der underlige noget." sagde Natalie sukkersødt. Så kiggede hun på Daliah og hendes hånlige smil kom frem. Det eneste hun næsten altid gjorde var at smile hånligt, kigge ondt og pisse andre af. "Eller var i igang med noget. Nej om i så var igang med noget ville det ikke gøre nogen forskel." Sagde Natalie hånligt til dem begge. Hun havde ingen respekt for Gabriel. I hendes øjne var han bare endnu en tåbelig lære.

Natalie kunne ikke lade vær med at grine da Zoey kom løbenede. Hun begyndte at grine sammen med Zoey. "Altså hvad var det lige. Man kan ikke bare løbe ind i folk." Grinte Natalie.

"Ej hold op Zoey nu kan jeg ikke være alvorlig." Grinte Natalie. Hun faldt om på gulvet. Hun havde fået grineflip. "Slap af Natalie. Slap af....." Sagde Natalie til sig selv.

Natalie så en lækker dreng gå forbi klassen og blev alvorlig. "Alarm alarm lækker dreng lækker dreng." Sagde Natalie. I hendes hoved var der ikke meget andet end drenge lige for tiden.

"Hvad." Sagde Natalie overrasket. "Er der andet. Ej du laver sjov ik'." Natalie var meget overrasket. Var der virkelig andet. Hun stod og kigget mærkeligt på Zoey. Hvordan kunne der være andet.

"Undskyld hvad sagde du jeg så lige en fyr med mørke dejlige øjne." Sukkede Natalie drømende. "Nå hvad sagde du." Natalie var vågnet nu. Troede hun.

Natalie kiggede Zoey i øjnene. Der kom en fyr forbi og Natalie's øjne gled hen på ham. Øv. Han var ikke lækker. Så kiggede Natalie igen på Zoey.