toner i natten - Ciel

Sted: gårdspladsen, øst muren.
Tid: efter skole
Omkring. egentlig er der ikke nogen, men det blæser også en smule.
Vejr: mild blæst og overskyet.
Påklædning: sin skole uniform

Amera gik hen mod pigerns opholdsstue, da hun af en eller anden grund skifter retning hen imod østmuren. hun så op på den lidt høje mur, mens hun bider lidt i sine knorer af ren og skær vane. vinden blæste op i de ildrøde lokker, hvor efter hun klatrede op af et træ, hun var lidt i en slags dyssende trance, hun havde haft det underligt hele dagen, en hovedpine der gnavede løs inden i hendes hoved og slet ingen appetit. hvilket overhovedet ikke lignede hende, hun havde før haft dage som disse, hvor hun var lidt små syg, og gik i en dyssende trance, men hun kunne aldrig selv huske dem. det var altid hendes mor der spurgte hvordan hun havde det dagen efter. hun fandt en bred gren der var tyk nok til at bærer hendes vægt, og satte sig ellers til rette. lidt efter havde sin elskede flojte i hånden, som var håndlavet af hendes far, og af blankt poleret træ. tonerne begyndte at flyde ud i natten.

// Husk at skrive i datid. Det er lidt blandet i dit indlæg xD//

Ciel gik udenfor med Ringo mjavende i sine arme. Han sukkede svagt mens hans fingre var travlt optagede af at klø dem kære kat bag øret. Efter et par minutter hvor de bare gik rundt i natten, sprang Ringo ud af armene på ham og begyndte at løbe. Ciel reagerede ikke rigtig. Ringo gjorde det jo så tit. Men da han så hørte Ringos hæse hvæs blandet med musikalske toner, stoppede han op for at lytte.
Så gik han imod lyden.
Han vidste ikke hvorfor, men han følte sig rimelig draget mod lyden, som en slange for tæmmerens fløjte.
Lavmælt begyndte han at nynne med på melodien, mens han listede hen imod træet, hvorfra lyden kom. Hans lysende grønne blik hævede sig op ad træets stamme og han gispede.
"Amera for helvede!" Han havde fået et frygteligt chok! - Ikke at han havde regnet med andet end, at der ville sidde nogen deroppe, men hans bevidsthed havde ikke kunnet følge med.

//sorry ^^ en smutter ^^//

Amera fik et chok da hun hørte Ciels udbrud. fløjten smuttede mellem hendes hænder, og faldt ned i det bløde græs, hun selv havde nær mistet ballancen men nåede dog at grippe fat i n gren. hun havde slet ikke hørt ham komme, og havde derfor slet ikke regnet med at han ville sige noget. hendes hjerte slog hårdt mod brystet, hun slog en hånd mod brystet, ikke hårdt. for at falde lidt ned. "åh Gudinde! hvor du skræmte mig" sagde hun med en lidt tyn stemme, og smilede blegt med sit skæve smil. hun klatrede ned af træet, ikke specielt yndefuldt, og faldt da også det sidste stykke, hun rødmede lidt over sig selv og børste sine bukser af da hun var kommet op og stå.

Ciel grinede højlydt af hende, da han så, hun også fik et chok. Han blev næsten tvunget i knæ af sin egen latter, selvom den ikke var så hysterisk at det så voldsomt ud.
"Undskyld, Amera. Men du burde altså heller ikke sidde alene udenfor så tæt på muren." Han overvejede lidt hvad de her amerikanske mennesker kunne finde på. Han anede det ikke og han var efterhånden ved at være ret ligeglad. Det betød jo ikke noget inden for skolens mure.
"Hvad lavede du overhoved her?" Han løftede fløjten op fra græsset og rakte den mod hende. "Altså, udover at lege slangetæmmer."

Amera rødmede lidt og smilede til ham, hun var ikke helt sikre på sine ben og vaklede lidt. "tja jeg kan faktisk ikke huske det, det har været sådan en underlig dag, men jeg fik vel lyst til at kravle op i et træ, med stor chance for at brække noget og spille på min fløjte" sagde hun med et lille skævt grin og lagde hovedet på skrå. "men du har ret jeg burde ikke sidde så tæt på muren tænk hvis jeg faldt den forkerte vej." sagde hun med lidt spøg i stemmen, selvom hun egentlig ville være rædselslagen for at falde den forkerte vej. hun smilede skævt og bed lidt i sine knorer. "hvad laver du selv herude?" spurgte hun, da hun lidt nysgerrigt.

// Jeg samler lige energi til at svare xD

"Så du havde brug for at være lidt alene? Undskyld." Ciel stak flovt hænderne i lommerne og ønskede svagt at han ikke havde blandet sig. Han burde nok ikke have været kommet på tværs.
"Men du har jo ikke brækket noget, så ... " Han grinede lidt og lagde hovedet på skrå. Hvad han lavede der? Det anede han egentligt ikke ... Han havde ikke haft nogen grund til at gå ud. Han kedede sig vel bare.
"Je ne sais par," mumlede han lidt og så fraværende op mod den mørke nattehimmel.

hun grinede lidt "niks rent held" svarede hun til det med at hun ikke havde brækket noget, hvilket kun var godt. hun smilede lidt "tja, ved ikke rigtig, om det var ensomheden jeg søgte. men det nu meget rart at ha en og snakke med alligevel" sagde hun med et stille smil og betraktede ham.
Amera så på ham og forstod ikke det sidste han sagde da det jo var på et andet sprog. hun lagde hovedet på skrå og så temlig uforstående ud. men det var helt iorden hvis han ikke havde lyst til at fortælle hende det. det var jo heller ikke alt hun skulle vide, selvom hun var pænt nysgerrig.

"Hvad med at vi går indenfor? Her er ved at blive ret koldt." Han smilede skævt til hende og ved sig lidt i læben. De nye piecinger føltes mærkelig. Han havde fået snake-bite, da han var rykket op på 6. trin. Han havde fået nye piecinger hver gang han var rykket et trin op, men han havde aldrig tænkt så meget over det, som han gjorde denne gang.
"Hvor har du egentligt lært at spille fløjte?"