bløde toner i mine ører.

Tid: efter musiktimen
Sted: musiklokalet
Vejr: trist og grå
Omgivelser: en masse instrumenter.

Amiana sad ved klaveret og spillede stille. Hun var ved at skrive en ny sang til det skuespil hun var ved at skrive. Det skulle være en vuggevise med bløde toner.
[i] sonno ora è poco
Ricordare che amo
Ti ho a cuore
E vi protegga
Voi il mio picoolo
Angelo prenditi cura di te stresso
Il pericolo è grande..

Hun standsede og skrev lidt mere ned. Hun sukkede

Amera var gået ind i musik lokalet ved et uheld, og havde lyttet til tonerne. hun syntes det var en smuk milodi. hun var ny på skolen, og kunne ikke rigtig finde rundt, men hun nød de bløde toner

Amiana rejste sig og besluttede at det var nok for idag. Hun så op og opdagede pigen som var kommet ind. "åh hej jeg så dig ikke. Hvis du skal bruge klaveret er det ledigt nu"sagde hun og så på pigen. En sort kat sad ved amianas side. Den så på pigen med sine grønne øjne.

"nej nej!" udbrød hun og rødmede lidt. hun kunne forestille sig at hun havde lignet en totalt idiot fordi hun bare havde stået og lyttede uden rigtig at tænke sig om. "jeg kan kun spille på fløjte" sagde hun lige så stille og ydmyg hvor efter hun plantede sit blik i jorden, så det lange røde hår pjuskede ned i øjnene på hende. det var ikke krøllet og heller ikke glat, det havde nogle pæne små bølger i og lidt fald. hun var ikke en pige der gik vildt og voldtsomt op i make-up men hun gik ikke uden for en dør medmindre hun var tilfreds med sig selv, og sit udseende. hun så op på pigen og bed sig lidt nervøst, i de lidt favrige læber.

Amiana smilede venligt til hende. "du er ny her så. er du ikke?" spurgte hun. Hendes engelsk havde en sjov accent som tydede på hun ikke var fra england. Hun smilede blidt, samlede sine papirer sammen og tog katten som hoppede op i hendes arme.

"jov, jeg kan ikke rigtig finde rundt endnu" sagde hun og smilede et lille nervøst smil, og trippede lidt på sine føder, "jeg kan godt lide din kat, den er virkelig smuk" sagde hun og bed sig igen i læben, og kørte med en blidt hånd bevægelse en lok om bag øret. og betraktede hende lidt. og smilede igen

"ja. Tira er virkelig smuk og meget selskabelig." sagde hun. "hvor var du på vel hen og hvad er dit navn?" spurgte amiana. Tira hoppede ned fra hendes arm og gik hen til pigen. Hun gned sig op af hendes ben og miauvede som om hun ville kæles for.

Amera bukkede sig lidt ned på det ene knæ, og kælede katten, som den sådan miavede efter. og endte så med at tage den op i favnen mens hun kælede den bag øret, og smilede kærligt til den. "Amera H. Wings" sagde hun og smilede en smule skævt, og så på hende med sine nøddebrune øjen.

"hyggeligt at møde dig amera" sagde amiana og så smilende på hende. "jeg hedder amiana og min kat hedder tira" sagde hun. Tira lagde sig straks til rette i ameras arme og begyndte at spinde. Amiana gik hen til hende. "skal jeg vise dig rundt på skolen?" spurgte hun og betragtede hende med sine grønne øjne. Hendes øjne havde samme farve som tiras øjne havde.

hun smilede og kælede hendes kat, og strålede nærmest da katten begyndte at spinne "jaer, det må du rigtig gerne" sagde hun smilende og betraktede hende lidt, hun bed sig lidt i læben igen og kløede tira lidt på maven. og forsatte sig med at kæle og nusse.

"okay men vi kan da starte med kantinen. Det er ved at være spisetid nu" sagde hun og smilede. Tira hoppede ned fra ameras favn og gik hen til amiana som tog hende op. Amiana grinede. "hun er virkelig doven" sagde hun. "men også sulten. Hun tager altid noget af min mad når vi er nede at spise den bette tyv" grinede hun. Tira knurrede utilfreds over at blive kaldt tyv.

hun smilede, og kunne nu godt hører sin mave knurre af sult. "min mave er vidst ogs sulten" sagde hun med et lille nervøst grin og betraktede hende blidt. hun hankede op i sin skulder taske, så den hang bedre på hendes skulder.
hun smilede det der lidt skæve smil, og ventede på hun skulle føre an.

Amiana gik ud af musiklokalet og ned af gangen. "nå amera hvor boede du så før du kom hertil nattens hus?" spurgte hun nysgerrigt. Tira lagde sig godt til rette i hendes arme og gav sig til at spinde. Amiana kælede hende blidt bag øret mens hun så på amera.

"altså egentlig har jeg altid boet i Australien, men her for et par år siden flyttede min far og jeg her til tulsa, faktisk ikke så langt væk fra nattens hus." sagde hun stille, og betraktede hende, mens hun stille fuldte efter hende ned af gangen. "hvad med dig?" spurgte hun

"jeg er fra italien" mumlede hun og hendes humør blev pludselig helt forandret. Hun blev ligesom mere trist i det og gik ligesom i sin egen verden. "jeg skulle have været på nattens hus i italien men jeg valgte at tage det her i tulsa i stedet for" mumlede hun.

"okay" sagde hun blidt, og kom op på siden af hende. hun betraktede hende lidt. "skete der nået slemt siden du valgte her i tulsa?" spurgte hun, da hun ligesom kunne se hendes triste udseende hun rettede blikket lmod sine fødder, da hun havde en tindens til at spænde ben for sig selv. hun begymdte at bide i sine knorer igen

"nej jeg kunne bare ikke holde ud at være så tæt på min familie" sagde hun trist. "min far var syg og han var den eneste som satte pris på mit talent som skuespiller og sanger" sagde hun stille. De var nået til en stor dør og amiana gik ind. Det vrimlede med ynglinge som var ved at spise. "så er vi her" sagde hun og gik op for at hente noget mad.

Amera stoppede op inden i spise salen, da der var så mange elever, at hun gik lidt i baglås. hun så lidt panisk på de mange elever, og kunne ikke rigtig få sine fødder til at makke ret. godt nok var der ingen der lagde mærke til hende. men hun følte sig rimlig flov, og begyndte at bide i sin læbe

Amiana kom tilbage lidt efter med to bakker mad. "vil du sidde med mig?" spurgte hun og så på amera. Tira kom luntende bag efter hende med et stykke kød i munden. "jeg tog forresten mad med til dig" sagde hun og gav hende den ene bakke.

Amera tog imod bakken, og var over lykkelig for at ha en livline og støtte sig til. "JA!" sagde hun lidt for ivrigt og rødmede lidt over sit udbrud.
hun fuldte med Amiana hen til et bord, og betraktede de forskellige mennesker, mens de passerede forbi dem.

Amiana smilede blidt til den nye pige. "gymrens flyttede du og din far her til tulsa?" spurgte hun. Tira fulgte glad med dem ned til bordet hvor hun hoppede op og spiste det kød hun havde taget. Amiana smilede og så på tira. Hun ville ikke have noget imod det hvis amera ikke ville fortælle hende noget. Hun havde ikke selv lyst til at snakke om sit liv før hun blev mærket.

"mine forældre blev skildt, fordi min mor gik hen og blev syg. min far elskede hende højt og helligt. men min mor kunne ikke tage sig sammen da hun blev syg, hun gik helt ned med flaget, hun begyndte at drikke, og tage stoffer, min far gjorde hvad han kunne for at få hende på rette vej igen, men hun var ligeglad. de skæntes mere og mere, og de fleste af gangene tiggede min mor om at min far skulle dræbe hende. til sidst kunne han ikke mere, så han tog mig med her til tulsa." sagde hun stille. og satte sig ned ved bordet ved siden af hende. hendes triste historie fortalte hun normalt ikke til hvem som helst. men hun havde en følelse af at hun kunne stole på Amiana.

Det er jeg ked af at høre" sagde hun oprigtigt. Om far havde kræft og vi havde ikke penge til at lægerne kunne hjælpe ham" sagde hun og så ned. Hun var glad for at amera havde været så ærlig. "da jeg kom her var min far stadig i live og ham var den eneste som stadig ville kendes ved mig og var glad for mine valg som jeg havde taget. Da han døde hørte jeg ikke mere fra min familie" sagde hun.

"det jeg ked af at hører" sagde hun blidt, og lagde en trøstende hånd på hendes skulder, og betraktede hende. hun smilede opmundrende til hende.
hun tog sin hånd til sig igen, og vidste ikke rigtig hvad hun nu skulle eller gøre for den sags skyld. hun gik over til at bide i sine knorer igen

Spis hellere din mad" sagde amiana. "det er nok sundere end dine knoer bliver ødelagt" sagde hun og smilede. Tira der var færdig med sit kød gik hen til amiana og tog noget af hendes. "hey" sagde amiana og grinede af tira. "Det gør hun altid når hun ikke syntes jeg gav hende nok oppe ved kantinen" sagde hun og så på amera