tænker under månen- Niroka

Tid: 18:48
Sted: templet og gårdspladsen
Vejr: lige efter regn og en fuldmåne var på vej frem
Omgivelser: næsten ingen ynglinge kun ganske få
Tøj: Et par sorte bukser, en sort Tunika og nogen sorte gummysko

Julie sad i et træ tæt ved gårdsplansen og så på de få eleve der gik rundet der nede, hun smilte for sig selv og begynde at tænke på mange ting, men hun kom i tænke om at træ var vågte fordi det lige hade regnet hun sukkede og blev sidden på gren. Julie kendet ikke så mange med dem hun hade mødt var rat søde så hun tænkte at de fleste var sådan.

Niroka kom løbende ud og alle omkrig han kiggede på ham og tænkte nok på at han havde taget et eller andet. Hvad han ikke havde, han havde bare en flok drenge i røven. Nogle der ikek så godt kunne lide ham, men pyt skidt.
Niroka hopepde hurtigt op i træet og kravlede som et egern rundt i træet, så drengene ikke kunne finde ham. Han klatrede og klatrede på livet løs og man skulle tro at han fløj op i trækronen som et superdyr.
Til sidst sad Niroka i en af de øverste grene og nød dyften af det våde græs og blade der skjulte ham.

Julie hade set det helle og var hoppet ned hun så på de drenge der hade jaget Niroka op i træet, hun bryder sig ikke om at se så dan noget så hun så på dem og spurgte dem hvorfor de jaget ham, de hade bare set på hende og grint lidt. i sted for at spørge dem en gang til gik hun hen til træet og kravlede op i det, noget tid efter var hun oppe ved Niroka hun så på ham og satte sig på en gren lidt nede for hans gren." hvorfor jagetede de dig." spurgte hun og så på ham.

Niroka så på en pige der tilsyneladende også havde siddet i det samme træ som ham og var nu hoppet ned og sagt noget til det. *Nu er skjulestedet opdaget!* Mumlede han og kiggede venligt ned på den pige der var løbet op i træet til ham.
Niroka trak på skuldrene. "De syntes bare det er sjovt at proppe mad ned i mig." Forklarede han som om der ikke var noget i vejen med det. "Navnet er Niroka." Sagde han venligt og rakte hånden ud til hende og smilet blev størrere på læberne. "Og hvad med dig?" Spurgte han venligt.

" Julie, jeg er ny." sagde hun og så på ham mens hun tænkte." det var ikke pænt ad dem." sagde hun og så ned på de drenge der stod der nede med en rynke i panden, men lidt efter smilte hun igen." gør de det tit." spurgte hun lidt efter og så på ham." hvor lang tid har du været her." spurgte hun og så ned." unskyld jeg spør så meget." sagde hun og smil for sig selv da hun kom til at tænke på den måde hun var på.

Niroka grinede venligt til hende. "Hei sådan var jeg jo også i starten det er helt okay." Sagde han venligt og smilede så roligt. "Ja... de gør det tit. Det er fordi jeg ikke spiser foran andre." Sagde han lidt neutralt sin stemme og et smil på læben. "Jeg har gået her i ca. et år nu, så spørg bare hvis der er noget ikk?" fortalte han roligt og kiggede lidt skræmmende ned til drengene. *Så gå dog!* Tænkte han lidt uhyggeligt.

Hun så på dem." jeg kender en måde at for dem til at stoppe eller jeg tro jeg gør." sagde hun og så på drengen." det skal jeg nok huske." sagde hun med et smil*jeg tro at de holder sig væk hvis man bruger karate* tænkte hun og smilte." Er der tit nogen der kommer op og slås." spurgte hun og så på ham* jeg ved ikke om nogen skal have det at vide men jeg viser ikke det til nogen* tænkte hun men en hånd i lommen.

Niroka smilede til hende. "Ja.. min mor har et fægtested og jeg har lige været oppe at slås, men ellers ikke. Folk går bare til fægtning her." Forklarede han og smilede til hende. "Lad mig høre! Jeg er ved at give op med at dette "lad mig være" hejs." Sukkede han opgivende og kiggede så op på hende igen efter at have kastet en gren i hoved på den foreste dreng.

"Det kan jeg gode forstå." sagde hun og så på drengen der stod der neden." før jeg kom her gik jeg til karate jeg kan lære dig noget, men det er kun til at forsvare sig selv." sagde hun og så på ham med et venlig smil.
hun så på drenge en ad dem lå på jorden og den gren som Niroka hade kastet lå ved siden ad." det må gøre ondt at få sådan en gren i hovde." sagde hun og så på drenge

Niroka trak på skuldrene. Han brækkede et af mine riben, så jeg er pænt ligeglad med om han fik serter eller ej." Niroka smilede venligt til hende. "Karate? Det lyder hyggeligt og sejt!" Smilede hun og grinede venligt til hende. "Hvilket bælte har du så?" Spugte han lidt nysgerrigt.

" kun det gule med to linder da jeg ikke har været med til nogen ting." sagde hun og så på ham." ja okey det ville også være hvis det var mig han hade gjort det ved." sagde hun og så ned på drengen en var på vej op til dem hun så på ham og tænkte* har han set ham eller har ham ikke* hun så på ham." der kommer en sagde hun og så ned.

Niroka nikkede smilede til hende og sså overrasket ud. "Sejt nok!" Sagde han i jubel.
"Ja jeg har set ham, måske skal vi gøre noget ved det!" Sagde han og så eftertænktsom ud. Han svingede sig lidt tættere på hende, tog fat i hendes underarm og hoppede over på skolen ydermur og begyndte at løbe oppe på den med hende hivende fast bag sig. "Løb!" Beordrede han og fortsatte og ind i gudindes tempel og sakke sig på knæene. "Her tør de ikke at gå ind" Hviskede han smilede.

hun satte sig ved siden ad ham." er du sikke." spurgte hun og så på ham, hun så rundt hun hade ikke været her ende før troede hun ikke." er det her det eneste sted de ikke komme." spurgte hun og så på ham*" for så er det her vi øver* tænkte hun og så rundt igen.

Niroka smilede og nikkede til hende. "Ja... sidst de var her lavede de ballade og måtte ikke komme ind her, hvis de så meget som går herind så bliver de smidt ud af saplige vampyrskoler." Hviskede han og grinede en smule forsigtigt. "Føler du ikke også at der er noget magisk her?" Niroka kiggede sig rundt omkring og smilede venligt til statuen af deres gudinde.

." ok." hviskede hun og så rundt." jo det gør jeg også." hviskede hun og så på ham med et smil," så kan vi øve her." sagde hun og så rundt det var et flot sted det her hun kunne ikke finde noget at sige så hun lukkede øjnen og og luttede til sin vejrtrækning

"En lile slapper først" Hviskede han tilbage og lagde sig på gulvet. Nu havde de jo løbet på livet løs bare for at komme ind templet.
"Men ja... det gør vi bare her... jeg tror ikke Gudinden har noget imod det." Hviskede han og lukkede øjenene og kunne ærke det kolde gulv mod sin kind.

hun så på ham og nikkede, hun så rundt der var stille der var fugle der sang og legede udenfor det var lidt sjovt at se på hun træk benende op under sig og lukkede øjnen igen og lyttede til fuglen men et råb forstyrede fuglens sang, hun rejste sig og så rundt men kunne ikke se noget. lidt efter rejste hun sig og så på ham." har du søsken?" spurgte hun stille og så på ham." skal vi state?" spurgte hun lidt efter og så rundt.

Niroka rettede sig op. "Yarh... det har jeg... to faktisk... hvorfor?" Spurgte han lidt nysgerrigt og smilede til hende.
"Hvad eller hvem var det der råbte?" Spyurgte han lidt usikkert og kiggede sig rundt. "Jeg skal bare have min korre og så er jeg klar til kamp, mod hvem som helst." Smilede han venligt til hende. Han behøvede jo ikke at lære det, da familien var kampmestre...

" jeg ved det ikke men det lyder ikke godt." sagde hun og så rundt før hun gik hen til trappen og så lidt længer henne, nogen drenge der var efter nogen ny elver måske for at tage deres penge til et eller andet." jeg kan ikke li at se på det." sagde hun mest til sig selv men hun viste ikke helt om man bare hoppede på andre her på skolen eller om man skulle vente til de gik på en selv.

Niroka rettede på sit tøj og sprang på drengene. "I svin!!" Råbte han imens han bankede dem og til sidst var de godt mørbankede og drengen kunne nå at løbe over til Pigen som han ikke kendte. Niroka fik selv nogle knubs, men pyt skidt.

julie så på ham." godt gået men var du ikke lidt hår?" spurgte hun og så på ham men smilte stadig. hun så på de ny elever det var blevet jaget og gik over til dem." er i okey?" spurgte hun og så på dem. De nikkede og så bare fra hende til ham.