Kan ikke sove - Niroka

S: Gangene.
T: Midt om natten(dagen).
O: Ingen andre, fordi alle sover.
P: Sort, silke natkjole, der går helt ned til knæene og sort pels's sutsko.


Der var ingen andre på gangene end Vicky, altså lige i dette øjeblik. Hun kom slentrende hen ad gulvet, mest fordi hun var totalt udkørt, men hun kunne ikke sove og hun vidste ikke hvorfor. Bare der ville komme en og holde hende med selskab. Hun var lidt bange for om hun skulle dø.
"Suk" mumlede hun og satte sig op ad væggen.

Niroka var alt for stresset til at kunne ligge ned og sådan havde det også været de andre nætter (dage) han trængte til at se solen igen og alt det han gjorde i gamle dage med nogen venner, som fx al løbe ned til den nærmeste sø og springe i den.
Han kiggede op i loftet og så sig ikke for da han ramte nogen og de begge landede på gulvet.

"AV FOR!" skreg Vicky da hun landede på gulvet med et brag. Hun havde haft sine øjnene lukkede, men åbnede dem nu og så ind i et par flotte øjnene. Det var tydeligvis en dreng, der var landet oven på hende.
"Hvad skulle det til for?" spugte hun spagt, egentlig ville hun råbe af ham skælde ud ham fordi han landede på hende.

Niroka havde mærket et lille puf, men det havde været nok til at sende ham i gulvet. han kiggede på den pige der skreg. hun så godt nok sur ud.
han rejste sig hurtigt op, tog fat i hendes albue og hjalp hende op. "U-u-u-n-sskyld!" sagde han og fjernede det værste snavs fra hendes kjole. " Jeg havde ikke set dig. Jeg gik ligesom i mine egne tanker." halv råbte han med en rystende stemme. det var nu ikke meningen at hans stémme skulle lyde så høj, han var bare gået i panik.

Hun trak vejret dubt og kiggede på ham. Hendes kinder blev røde da hun så hvem der havde løbet ind i hende.
"Åhh..... Niroka" sagde hun og kiggede lidt genert på ham. Så sendte hun ham mystisk blik. Niroka havde børstet det værste snavs af hendes natkjåle.
"Hvad laver du her ude?" spurgte hun.

"Jeg kunne ikke sove pga stres." Han undgik hendes blik, men han vidste ikke hvorfor, han havde bare ikke lyst.
"Hvorfor er du her ude?"

"Jeg kunne ikke sove, for at at jeg tænke på nogen" smilede hun og så genert og uskyldig ud
"hvorfor er du stresset! Hvad er der sket i dit liv?" hendes læber skiltes.
"Jeg har tænkt på dig lange. Jeg vil gerne tale med deg"

Niroka kiggede lidt chokeret på hende og så ned i gulvet.
"det er lige meget hcorfor jeg har været stresset. hvad tænkte du på? og hvorfor tænke på mig og hvad vil du gerne snakke med mig om?"
han vidste godt at det var mange spørgsmål, men var lidt ligeglad

*hør her! Det er svært for mig at sige det. Giv mig lidt plads* sagde hun. Vick trak sig lidt tilbage og kiggede på niroka med du genert blik. *Jeg har undgået dig en hel del, men det er kun fordi jeg tror jeg er forelsket i dig* hun rystede på hovedet. *Normalt bliver jeg ikke forelsket i nogen, de bliver forelsket i mig. Jeg er hjerteknuser*

"HVA!!!!!!!!!!!!!!!!" halvråbte han. hans ben begyndte at ryste lidt. han stødte sig op af muren of til sidst satte han sig ned.

Vick kneb øjnene sammen og stirrede på ham. Hun satte sig ved siden af han. *Jeg forstår ikke noget* sagde hun fjendligt. *Du råber af mig når jeg er allermestt sårbar*

"Nejnenejnej. jeg skulle... jeg ville ikke...det var ikke..." niroks tog fat i sit hoved og bankede det ind i vægen. så kiggede han på hende igen mens det blødte fra hans pande. "det var ikke meningen at råbe. jeg blev bare meget overrasket. han kiggede hende ind i øjnene og sagde: "Undskyld."

Vicky fik du chok og træk sig bagud. *Du bløder jo sagde hun stille og gik langsomt tæt på han. Vick stak sin tunge ud og sliklede blodet af hans pande. Det var dejligt varmt og friskt. Hun rev sig selv på kinden. *Drik* beordrede hun ham

"nej det kan jeg ikke." han tog to af sine fingre op til panden og tørrede det værste væk. så tog han sin hånd op til hendes kind for at fjerne blodet med fingrene.

Hendes øjne var mørke. *hvorfor ik!* skeri hun. Og vendte sig væk fra ham og grædte.

han kiggede lidt chokeret på hende. han lænede sig frem og krammede hende. "hvis jeg drikker dit blod, vil du så lade vær med at græde og se på mig igen og høre hvorfor jeg ikke vil drikke fra dig." hviskede han hende mildt i øret. puttede hende helt ind til sig, så han kunne mærke hendes oprevet hjerte. han krammede hende blidt og gav hende et lille klem og vuggede hende lidt mere. han kunne dufte hendes hår, det var som om hun lige havde været i bad men han gad ikke spørge.