Hold nu kæft!!! - Lorenzo

S: Fællesrummet.
T: Aften (for vampyre)
O: Tvfreeks.
V: smule blæsende og solen er på vej op.
P: Millitærbukser og sort bluse.

Niroka småtrissede rundt og kedede sig meget. Der var ikke noget af lave og alle de andre drenge så en film og piger der løb eller strippede, hvad Niroka syntes var for klamt og ullækkert!
"Åhhhhhh!" Skreg drengende da der skete noget Niroka helst ikke ville se.
Han gik hen til køkkenet og stilte sig op af bordet og kiggede lidt på hvordan det var indrettet, hvad der faktisk ikke var sjovt, da han havde gjort det masser af gange.
"Hei homofyr! Vil du hellere se noget med fyre, for så kender jeg en med en god ..." Var der en dreng der skreg og alle skrældgrinede. Niroka havde fået nok, siden folk havde fundet ud af det, havde de ikke lavet andet end at drille ham med det.
"Det er nok bedre end at se på din lille ... han har garenteret en tre gange så stor som din!" Råbte han tilbage og frudede sig lidt over hævnenes sødme. Alle de andre drenge grinede af ham der skulle spille smart, men nu sad han helt sammenkryllet og rødmede.
"Lortehomo!" Skreg han og tyrrede sin næve ind i Nirokas øje. Niroka tog sig til øjet og falt ned på gulvet. "Jeg har sgu mer´ ... end dig!" Fortsatte drengen og stod overbøjet over Niroka klar til at slå ham igen.
"Vil du have at jeg skader din kæreste?" Spurgte han hånligt og grinede lidt. Niroka fløj på ham, så han lå over ham og simpelthen slog sine hænder skiftevis ned i drengens hoved.
Niroka plejede ikke at være sådan, men han havde fået nok og ingen INGEN skulle true ham med hans kæreste.

Der havde været okay stille det meste af 'dagen' Lorenzo sad oppe på sit værelse helt mutters alene. Han havde hverken en værelseskammerat og ingen kat havde valgt ham.
Der sad han så, da han kunne hører de andre drenge nedenunder i opholdsstuen. Lorenzo rynkede forvirret panden, men kom i tanke om at han havde hørt nogle drenge aftale at se en hvis slags film den aften. Han sukkede dybt og sørgmodigt. Han følte sig så alene i øjeblikket.
Støjen blev højere nedenunder og det lød som om der blev sagt nogle ting i vrede og hånlige tonefald. *Måske skulle man gå ned og finde ud af hvad der sker?* Tænkte han. Og som tænkt, så gjort. Han gik ned af trappen til opholdsstuen og hørte støjen blev højere. Han kom frem til at det måtte være omkring køkkenet. Det fandt han frem til, dels på grund af støjen derhenne fra, men nok mest fordi en flok drenge havde stillet sig i en cirkel derhenne.
Lorenzo turde ikke gå tættere på. Han havde haft en svær barndom, og bare den mindste kropskontakt kunne få ham til at flippe fuldstændig ud og blive bange, så nu her ville han holde sig i udkanten og se hvordan det ville forme sig.

Niroka gav ham en kæmpe knytnæve i munden og nogle af drengens tænder blev skubbet løs og hans knoger blødte af drengens fremtrukkede hugtænder.
"Hoho!" Skreg drengen og Niroka grinede stort. "Det kan du tro jeger!" Og så fik han et ordenligt gok i nøden. Drengen sparkede ham mellem benene og kylede ham ind i væggen, hvor der var en dreng der stod tæt på.
"Lad ham nu være... vi må hellere sørge for at du kan bide ham senere hen, med tænder og ikke gummer!" De andre drenge prøvede at tale ham fra det, men han gik stadig tættere på Niroka der stadig lå svimlende på gulvet og en to tre, så fik Niroka et spark i maven og så forlod drengene salen og hen til Lægen.
Niroka hostede og hostede og til sidst røg der noget blod med på. "Føj!" Sagde Niroka med sin lyse stemme man nok ville forvæksle som en piges.

Chok var nok den første følelse der fór igennem Lorenzo. Der lå en dreng, hostende og gennemtævet med blod ud af munden. Lorenzo satte sig ned på knæ og så bekymret på drengen. "Hey er du okay? Er der noget jeg skal hjælpe dig med? Noget du vil have?" Spurgte han. Lorenzo lød godt nok rolig, men indvendig var han fuldstændig i panik. Han havde set hvad der skete og han havde intet gjort, fordi han var bange for at få kropskontakt med folk medmindre han var forberedt på det. Latterligt!
Drengen på gulvet så virkelig ud til at have det dårligt. Han måtte gøre noget, hjælpe ham. Sige noget! "Hva skete der? Hvorfor kom i op og slås?" spurgte han i håb om at kunne hjælpe drengen.


//Krea svigt er træt xD //

Niroka satte sig op på albuen sa han havde mulighed for at komme sig over det. Han kunne få lidt mere luft nu. Det svimlede stadig og blod hostede han nu lidt mindre op, men det kom engang imellem stadigvæk.
Han satte sig op af væggen da han ikke kastede mere blod op. *Staigvæk meget klamt* Tænkte han og skar en grimasse da hans ene skuldre gjode ondt og nogle ribe også var krykket en smule. Hans fod var også en smule hævet nu da han kiggede på den. *Prut!* Tænkte han lit gnavent og kom i tanke om hvordan hans hoved mon så ud.
Der var meget blod fra blodnæsen og opkastet. Et stort sæbeøjne og nogle rifter i panden. Charmerne... not!
"J-jeg har det fint tak." Fremstammede han uden luft, selvom han følte at han havde masser af luft. "D-de drillede bare." fortsatte han og trak på skuldrene, men opgav da det gjorde for ondt og han var nødt til at skære en grimasse.
//Krea kan godt gå//

Lorenzo kiggede lidt skeptisk på imens drengen hostede blod op og lignede en der havde det meget mere end bare elendigt. Han havde det faktisk også selv elendigt, at stå der og kigge på og ikke kunne gøre noget var ikke det Lorenzo brød sig allermest om. Han var selv blevet mishandlet af sine plejeforældre og vidste alt om at blive mobbet på den måde han lige så denne dreng blive mobbet på. Det var nok også derfor han var gået i chok da han så det.
Lorenzo stod lidt og tøvede, kiggede på blodet drengen havde kastet op, og kiggede derefter på drengen. Det var synd for ham, at det skulle gå udover ham på den måde. Der måtte være en grund til at de var efter ham, men hvad det var for en grund og om den var god eller dårlig, havde Lorenzo ingen anelse om, lige nu, gjaldt det om at hjælpe drengen.
"Mit navn er Lorenzo, fortæl mig hvad der skete..." Sagde han og lød nærmest bedende. Det var sjældent Lorenzo snakkede med andre, og han nød faktisk stilheden ved ikke at snakke, men i få situationer var det vigtigt at få brugt sin stemme. Og desuden var han jo begyndt at bruge den lidt mere efter han var begyndt at stifte bekendtskab med andre beboer på skolen.
Et suk undslap hans læber da han besluttede sig for at sætte sig ned ved siden af drengen. Han satte sig ned ved siden af ham, med ryggen mod væggen. Der sad han så, så lige ud i luften uden at se, så kiggede han på drengen og smilte venligt, klar til at høre drengens historie og forhåbentlig lære ham lidt bedre at kende...

Niroka kiggede bare på drengen der satte sig ned ved siden af ham. "Niroka Night Light..." Sagde han roligt, da han havde fået lidt mere luft tilbage. Han rakte sin hånd frem, men da han så den fortrød han og lod den ligge på sit knæ. Den var fyldt med blod. Surt.
"Du virker forskrækket? Er du okay?" Spurgte han lidt mere alvorligt og kiggede nervøst på drengen. "Du lignede en der havde set en vam... jeg mener et spøgelse." Fortsatte han. "De idioter kan bare ikke klare bøsser." Sagde han og prøvede at smile uskyldigt til ham. "De sagde at de ville gå efter min kæreste, jeg blev sur og sloges for første gang." Fortsatte han og ville ikke gå i detaljer. "Er du sikker på at du ikke har det dårligt, du er jo helt hvid eller sådan ser det ud som." Fortsatte han.

//Kan næsten ikke sidde på com. Ryg er låst fast//