kun et godt hjerte kan spille godt musik... (åbent for alle)

Sted: musiklokalet
Tid: i pausen efter musiktimen.
Vejr: fuldmåne
Omgivelser: instrumenter og nogle ganske få elever som er på vej ud.

Amiana så på de andre elever som forsvandt stille ud af klasselokalet. Hun sad stadig ved klaveret og var en smule trist. Hun begyndte at spille et par toner men det lød så trist at hun hurtigt stoppede. Hun blev vred på sig selv over at hun ikke engang kunne spille bare en sang uden at ødelægge den af med hendes dårlige humør. Hun ønskede virkelig at der ville komme en og opmuntre hende så hun kunne spille smukt igen. Hun kom i tanke om det hendes bedste altid havde sagt. "kun et godt hjerte kan spille godt musik" mumlede hun for sig selv. Alle mulige gode minder væltede ind over amiana og hun begyndte igen at spille og synge. Da hun var halvvejs i sangen stoppede hun igen op. Hun kunne simpelthen ikke. Hun begyndte at pakke sine noder i sin taske og rejste sig for at ville gå da hun så skikkelsen i døren.

Tøj: Et par hullede jeans, en sort lædervest med snoer i begge sider, et par sorte støvler, og sin fars hundetegn som han altid går med.

Barius var gået forbi musiklokalet og havde hørt den triste musik, han stoppede op og lyttede til musikken. Han blev nysgerrig efter at vide hvem der dog spillede så trist musik, og gik hen til døren for at se hvem det var der spillede. Han lagde hovedet en anelse på skrå da han opdagede det var Amiana, han betraktede hende mens hun spillede og kunne tydeligt se der var noget galt. Men hvad mon det var?? Tænkte han lidt for sig selv.
Da hun fik øje på ham, kiggede han hende i øjene og smilte forsigtigt til hende. Han gik hen til hende med lange skridt, og stillede sig foran hende. Han tog forsigtigt fat i hende og trak hende forsigtigt ind til sig, han krammede hende blidt og kyssede hende blidt på håret. "Hvad er der galt søde?" Spurgte han bekymret, og klemte hende blidt. "Jeg hørte dit triste musik, og kunne tydeligt se der var noget galt." Sagde han stille, og nussede hende lidt i håret.

"min far skal begraves idag og jeg kan ikke være der" mumlede hun og lænede sig mod barius. "min veninde Tira fortalte mig det da hun ringede. hun ville tage afsted i stedet for mig" sagde hun og begyndte at græde. hendes far havde altid været det bedste hun havde haft selv om han havde haft kræft. han var død kort efter hun var kommet til nattens hus i Tulsa og hendes mor havde droppet kontakten med hende med den spydige bemærkning at hun aldrig skulle vise sig i familien igen.

Barius lyttede til det hun sagde, uden at sige en lyd og uden at forstyre hende. Han kiggede ned på hende, og nussede hende stille i håret. Da hun begyndte at græde, knugede han hende lidt, rørte hende trøstende på hendes ryg. "Det er jeg ked af at høre Mi, det gør mig ondt." Sagde han stille, og kiggede ned på hende. Han vidste ikke hvad han mere skulle sige, eller gøre for han kunne jo ikke rigtig gøre noget.

"jeg elskede ham. Det gjorde jeg virkelig barius" græd hun. "jeg gjorde alt for at skaffe penge til at hjælpe ham men mor brugte dem hver gang" sagde hun og tørrede sine øjne. De var gået fra at være triste til at blive helt hårde. "jeg hader hende og hun hader mig" sagde hun med sammenbidte tænder.

Han lyttede til hende, og tænkte på hvad han kunne gøre for at få hende i bedre humør. Men han kunne ikke komme på noget, men han håbede på at han kunne hjælpe hende på en eller anden måde. "Det forstår jeg godt Mi, jeg er ked af at du skal opleve noget så pine fuldt." Sagde han stille og lukkede sine øjene i. Han knugede hende ind til sig, og nussede hende stadig trøstene på ryggen. "Man kan da ikke hade sine egene børn, inderst inde elsker hun dig." Sagde han stille, og trøstende.

"måske, men hun har aldrig vist det og efter jeg blev mærket har hun kun været ondskabsfuld overfor mig men det gør ikke noget for jeg har venner og en dejlig kæreste som elsker mig" sagde hun og smilede til ham. "og det er jeg virkelig glad for. Jeg viste ikke hvad jeg skulle have gjort uden jer" sagde hun og kyssede ham blidt. Han havde opmuntret hende lidt og hun mente hvert et ord hun havde sagt

Han åbenede sine øjene og kiggede ned på hende, mens hun fortalte om sin mor. Han smilte sødt til hende, og nikkede som svar til det hun sagde. "Ja, det har du sødeste." Sagde han smilende, og kyssede hende blidt på panden. Han grinte stille af det hun sagde, "Og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre uden dig smukke." Sagde han smilende, og kyssede hende blidt tilbage. Han smilte lidt for sig selv, og løftede hende op så hun ikke rørte gulvet og drejede så forsigtigt rundt med hende.

Hun rødmede af det han sagde og grinede da han t svingede hende rundt. "du er det bedste som er sket for mig. Jeg elsker dig virkelig" sagde hun og smilede. Hun lagde sit hoved mod hans bryst og slappede mere af da hun hørte hans hjerterytme

Barius så hun rødmede og synes det var sødt, han grinte sammen med hende da hun begyndte at grine. Han kiggede smilende på hende, "Tak, i lige måde søde." Sagde han smilende, og kyssede hende blidt på panden. Han knugede hende ind til sig, da hun lagde sit hovede ind mod hans brystkasse. Han kyssede hende let på håret, og nussede hende blidt i nakken.

"vil du høre min bedstemors vuggevise som hun altid sang for mig da jeg boede hjemme?" spurgte hun og satte sig ved klaveret. Hun begyndte at spille en blid melodi som lød virkelig smuk. Lidt efter begyndte hun at synge. Hendes stemme lød som smeltet sukker når hun sang og det lød virkelig godt til melodien.

Han nikkede smilende som svar, "Ja, det vil jeg gerne." Sagde han smilende, og kiggede på hende. Han betraktede hende stille mens hun spillede, og kiggede rundt i rummet. Han gik hen og satte sig på et af borderne, og kiggede hen på hende mens hun spillede.

Hun blev færdig lidt efter. "hvad syntes du om det?" spurgte hun og så på ham. Hun hørte en larm henne under barius og gik hen til ham. Under bordet sad tira og legede med et instrument hun havde fundet. Amiana smilede og tog hende op. "din lille ballademager" mumlede hun til hende.

Han kiggede smilende på hende, og lagde en anelse på skrå mens hun spillede. "Det lød rigtig godt, og du synger rigtig godt Mi." Sagde han smilende, og hørte pludselig lyde under bordet. Han begyndte at grine da han se det var Tira, "Hun ville også bare spille lidt musik." Sagde han grinene, og kiggede på hende.

Hun rødmede over det han sagde. "det var ikke noget særligt" mumlede hun. Hun grinede over at tira også ville være med. "hun er skør men den bedste kat jeg har kendt og jeg er glad for hun valgte mig" sagde hun og gav tira et knus. Det blev hun ikke tilfreds med og hoppede straks over på barius mens hun knurrede lidt vrissent

Han grinte stille da han så hun rødmede igen, og rørte hende blidt på kinden. "Du ser alså så kær og sød ud når du rødmer." Sagde han og smilte sødt til hende. Han kyssede hende blidt på kinden, og kiggede hende i øjene. "Jeg er også glad for at Angel valgte mig." Sagde han smilende, og kiggede på Tira da hun hoppede hen til ham.

Amiana smilede. "det kan jeg godt forstå. Jeg tror at kattene de vælger os sådan på de passer på personen" sagde hun og satte sig ved siden af ham. Hun lagde sit hoved på hans skulder og lukkede øjnene. Hun var en smule træt efter ikke at have sovet som hun plejede.

Han smilte sødt til hende og nikkede forat vise han var ening med hende, "Jeg er helt ening søde." Sagde han smilende, og kiggede hende i øjene. Han mærkede at hun lagde sit hovede på hans skulder, og smilte lidt for sig sev. Han lagde begge armene omkring hende, og trak hende let på så hun sad på hans skød.

Hun smilede lidt men holdt stadig øjnene lukket. "vil du med over i templet?" spurgte hun og huskede dengang de var faldet i søvn derinde. Hun smilede ved mindet. Tira hoppede væk og forsvandt ud af døren.

Han hørte det hun sagde og nikkede smilende, "Ja, helt klart." Sagde han smilende, og kom til at tænke på sidst de havde været der henne. Han rejste sig op, og holdt Amiana i sine arme og smilte drillende til hende.

"løfter du mig hele vejen?" spurgte hun drillende og så på ham. Hun kyssede ham blidt og lænede sig ind til ham igen. "for det ville ikke gøre mig noget" sagde hun med et sødt smil. Hun lagde armene om ham og lukkede igen sine øjne.

Han grinte stille da hun ikke gjorde modstand, og smilte sødt til hende. "Hhhmm okay, det kan jeg godt." Sagde han smilende, og kiggede hende i øjene. Han kyssede hende blidt tilbage, og smilte sødt til hende. "Som du vil min egen prinsesse." Sagde han sødt, og på samme tid drillende. Han smilte lidt for sig selv da hun lagde armene om ham, og begyndte at gå hen mod døren med hende i sine arme.

amiana grinede af det han sagde. "det var godt min prins. så vil jeg også gerne have et hotelværelse i første klasse med dobbelt seng til dig og mig og med morgenmad på sengen" sagde hun drillende og smilede. "kan du også skaffe det?" spurgte hun med et skævt smil.

Han lyttede smilende til det hun sagde, og kiggede hende i øjene. Han begyndte at grine af det hun sagde, og rystede så på hovedet. "Nej, det kan jeg ikke. Men det kunne være hyggeligt." Sagde han smilende og kyssede hende blidt. Han kiggede rundt da de var kommet ud på gangen, og så at der var mange der kiggede på dem.

"ja men så må jeg jo nøjes med det jeg kan få" sagde hun og smilede. hun gengældte hans kys og så også rundt. "har folk virkelig ikke andet at lave en at glo på os?" spurgte hun højt og fik de fleste til at kigge væk. hun grinede lidt.