let the musik move you - Douglas

t omkring 22.30
s musiklokalet
v det regner voldsomt udenfor
o musikinstrumenter, scenen, tavlen
p sorte meget små shorts, selvsiddende strømper, stilletter, sort corsage-top, løst hår.

Efter få minutters morgenmad - hvilket ikke havde været noget for hende - havde hun valgt at gøre det hun så sjældent havde gjort siden sin prægning - hun var gået ned for at spille guitar.

Hun sad på scenen med en akustisk guitar, og spillede noget der lød som en akustisk udgave af en rocksang.
Hendes makeup var mørk og tåget at se på, og hendes smykker var alle af enten læder eller hvidguld.
Hendes hår dækkede for hendes røde halvmåne i panden.

Hun havde lukkede øjne, mens hun forsat spillede.

P: Sorte jeans, grå T-shirt, sort hættetrøje udover og sorte dr. Martens.

Han havde valgt at vandre hen til musiklokalet efter morgenmaden, inden hans første time begyndte. Han havde sin elskede guitar under armen, mens han afslappet vandrede af sted. Han åbnede hurtigt døren til musiklokalet og skyndte sig ind. Et lille smil spillede på hans læber, da han følte den særlige akustik, der fyldte musiklokalet.

Da fik han øje på en pige, der sad med sin guitar. Han havde ikke regnet med, at der var andre i lokalet. Men det kunne da være hyggeligt med lidt selskab, mens han spillede. Hvis hun da ikke havde noget i mod det. Han tøvede lidt, inden han rømmede sig.
"Hej," mumlede han og kiggede på pigen.

hun standsede sit guitarspil, og så på den yngling der var trådt ind.
''hej..'' sagde hun stille, med et svagt smil.
Hun vidste ikke om han ønskede hendes selvskab - burde hun overhovedet forsøge?

''du ved godt der er timer herinde om en times tid, ikk?'' hun satte kort sin guitar fra sig og rejste sig.

Han rystede på hovedet, "nej det vidste jeg faktisk ikke." Så smilede han til hende, "men nu ved jeg det, tak." Bare det at han smilede så kort inde i en samtale med en anden person var et tegn på, at hans humør var i forbedring. Han slog sig hurtigt ned på en stol og pakkede roligt sin guitar ud af dets etui.

'jeg går ud fra at du er ny?'' sagde hun med et llle smil
Hun samlede sin guitar op igen og spillede videre, mens hun mumlede en tekst til.

Han hev guitaren op på sit skød og gav sig til at stemme den. Ikke fordi det var længe siden, han havde spillet, mere af ren vane.
"Njæ, det ved jeg ikke, måske lidt." Han smilede, "jeg har været her i omrent tre måneder," han kløede sig i håret, så det altid rodede hår blev endnu mere morgenhårsagtigt. "Og du? Hvor længe har du været her?" tilføjede han hurtigt. Han havde ikke set hende før, trods han havde været her i et par måneder. Tre måneder var selvfølgelig ikke så lang tid i forhold til andre, men for ham føltes det som en uendelighed allerede.

''jeg husker det ikke rigtigt længere.'' smilede hun roligt.
''efter jeg mødte Ciel har alt været som en lang pærevælling.'' hun smilede akavet, fjoget.

''undskyld, det var... dumt'' grinte hun.
''Mit navn er Elizabet Nowren. Men du kan kalde mig Eli.'' smilede hun