Musik for Mig

S: Gangen
T: Efter skole
O: Andre elever
V: Skyfrit
P: Sorte jeans, en hvid T-shirt, en sort trøje udover og et par hvide converse.


Der var ikke nær så mange på gangen som der havde været tidligere. Nu var det jo også efter skoletid og alle tog den med ro. Elliot sad på gulvet henne ved væggen og hørte musik på sin ipod. Han havde headsæt på, for det var nok ikke alle der ville høre Blowsight eller Creature Feature.

En lille nynnen kom ned af gangen mens den helt nye, halv danse-hoppende kvinde kom ned af gangen. Hun havde langt brunrødt hår som svang uden om hendes, enlig perfekte store, former...
Hun var faktisk glad.
Hun havde halt lukket øjne mens hun nynnede en sang. Et alfabet. Et døds-alfabet. Hun mente selv hun havde oplevet de samme ting som sangeren, der havde skrevet sangen, mente havde oplevet dem.
Hun havde en sorte shorts på, hvor et bælte sad om med nitter, og en kæde hag her og der, en hvid, smule gennemsigtig skjorte, som sad en pænt på hende, hun havde en sorte stilletter på og nogle tætsidemede overknee strømpebukser på, som var en slags ternet med sort. (?)
Hun havde et sort smil på læberne, man skulle næsten tro hun var forelsket eller havde vundet 25 millioner kroner.
Hun havde et headsæt i øerne og hørete en sang. Ledningen som samlede de to øretingester kørte ned til en lille IPod som spillede højt.
Den dansende kvindes navn var Veronica, og hun dansede en smule rundt på gangen og og lavede nogle runder rundt om sig selv og så videre hen mod en lille bæk og satte sig ved siden af en anden.

Elliot havde siddet i sine egne tanker. Han havde tænkt på hende og sine venner/venninder til dels. Hans hjerte sprang et slag over da han opdagede at der var en der satte sig ved siden af ham. Normalt gik folk bare udenom alle lige forbi ham.
Elliot drejde hovedet og kiggede op på pigen. Hun sad på bænken og Elliot på gulvet.
Efter Hvad han kunne se, lyttede hun også til musik. Så han nøjes bare med at smile til hende.

Veronica kiggede ned, da hun syntes hun fik opmærksomhed og så så en fyr. Bare side på gulvet som var han en fattig der tiggede om mad.
Hun hev med et let tag den ene øreting ud af øret og smilede til ham. Musikken var overdøvende i hende ene øre.
"Hvorfor sætter du dig ikke op på bænken?" spurgte hun og grinte roligt mens hun smilede lidt breder til ham. Hendes musik var høj... Hun nuppede fat i sin IPod og skruede meget ned så hun kunne hører ham hvis han ville svarer hende.
"Du ser lidt fattig ud når du sidder der på gulvet," sagde hun og grinte roligt mens hun roligt nynnede en smule mere med på sangen, som var startet om igen.
"A is for Amber..." og mere kunne man ikke hører da hun begyndte at nynne der efter...

Elliot tog hurtigt sin høretelefoner ud af ørerene da pigen talte til ham.
"De flester sidder på gulvet. Det er her jeg plejer at sidde" Sagde han stille og trak på skulderen. Elliot havde aldrig tænkt over at han så fattig ud når han sad på gulvet.
Egentlig var han ligeglad med hvad andre mente om ham og hans stil. Det gav et sæt i Elliot da han hørte pigen nynnede 'A Gorey Demise'.
"Hører du også Creature Feature?" Spurgte han glad og smilte lidt halv kvalt til hende

Hun nynnede glad og satte den ene øreting i øret igen, men så hun stadig kunne hører hvad drengen sagde.
"Kender du dem?" spurgte hun, og smilede roligt. Hun var ikke en der altid hoppede og dansede, men hun gjorde det ofte, det var dog sjældent man så hende sidde ned helt roligt og snakke med en, hun skulle normalt bare hoppe rundt og have det sjovt, bare så livet ikke blev kedeligt.
Hun svang yndefuldt sit rødbrune hår over skulderen og nynnede en smule videre mens hun ventede på svar, hun elskede Creature Feature, men ikke vildt.
"Du-eh... Hvor lang tid har du gået her?" spurgte hun, og smilede så det enlig så farligt ud.

"Ja jeg kender dem. Lytter til alle deres sange. Kommer til de fleste koncerter" Elliot smilede skævt til hende.
Selv var han ikke totalt freak, men det kunne aldrig skade at have et ynglingsband. Elliot slukkede for sin IPod. Batteriet var næsten dødt og han skulle alligevel snart spise aftensmad
"Omkring 3 måneder, vis ikke mere. Hvorfor?" Spurgte han nysgerrigt og kløede sig under hagen. Han havde vist aldrig set pigen før. Mon hendes mærke så var ligesom hans?

"Sejt, jeg har selv prøvet at komme men de har altid afholdt dem hvor jeg skal noget andet," sukkede hun kort og smilede. En af gangene skulle hun til begravelse, en anden gang skulle hun i byen med sin gamle kæreste, og så var der også bare bestilte biograf biletter osv.
"Jeg er slev lige kommet i dag og er ikke så god til stedet," sagde hun roligt og skimmede sig kort omkring, der var næsten ingen omkring dem nu...
Hun smilede roligt og kløede sig i baghovedet og smilede bredt.
"Hvordan kan du finde rundt?" spurgte hun roligt, hun syntes selv det var et vildt forvirrende sted at være og tænkte normalt lidt på at hun aldrig ville kunne komme til at bo der. Eller i hvert fald aldrig ville kunne finde rundt.

Elliot smilede lidt.
"Nåårh.. du er ny. Jamen så er det vel derfor jeg ikke har set dig før. Ja lidt i starten er det svært at finde rundt, men man bliver bedre og bedre" Elliot tænkte på første gang han kom hertil. Det første han havde fundet var bilioteket.
typisk Elliot.
Og der havde han mødt hende. Den smukkeste pige han nogensinde havde set.
Wodtcagt. Elliot mærkede at hans kinder blev en smule røde.
"Hvad hedder du?"

"Ja, det er vel den mest logiske forklaring at du ikke har set mig før..." sagde hun lidt stift og grinte så kort, men roligt. Hun syntes nu enlig han var meget køn... Og han rødmede en smule?? Hold-da op... Var det hende eller var det en anden han tænkte på?
Hun smilede roligt og trak sine ben op til sig.
"Jo..." stammede hun, det lød ikke som et ord eller noget, men som en lille tænkende lyd... Hun kunne ikke lige få et ord ud, hun var en smule... Forelsket? Hun var i hvert fald glad for at have mødt ham...
"Joeve.." Hun kunne virkelig ikke sige det... Kunne hun ikke bare sige Veronica og så var det oversået? Hun var i hvert fald et æg... For de kan ikke stå oprejst med mindre man gør sig umage...

"Hedder du Joeve?" Spurgte han efter tænktsomt.
"Det er da et specielt navn" Tilføjede bildt og smillede venligt til hende. Hun virkede som en sød og venlig pige, plus det, at hun også kendte til Creature Feature. indtil nu havde Elliot bare været den eneste på skolen. Nedern.
"Forresten hedder jeg Elliot" Sagde han og rakte hånden frem imod hende.

Veronica smilede roligt til til ham. ”Nej.. Jeg mener.. Ve...Vevaa” Hun kunne stadig ikke sige sit navn. Hun begyndte at rødme da hun ikke kunne sige sit navn. Han var for smuk! Hun blev bare virkelig genert nu! Hun var forelsket!
”Flot navn...” sagde hun lavt.
”Elliot” sagde hun lavt for at huske det... Huske at han hed Elliot og ikke Anders eller et eller andet andet.
”Jeg kan ikke sige mit navn,” mumlede hun og grinte roligt, men lignede stadig en tomat. Hun havde vendt sit blik mod sine knæ.
Hun var virkelig et æg! Trillede rundt! kunne ikke stå op og være standhaftig.