Dans og sang.-Hayate

jeg husker svag.. men hvis jeg husker rigtigt, så tog min mor min lillebror med sig da hun forlod min far, da min far var en mand man ikke skulle komme på tværs af" sagde han.

(prøv at læs min baggrunds historie og sig hvad du syntes)

Rosa lyttede nysgerrigt til det han fortalte, uden at sige noget og uden at forstyre ham. "Hhhmm oki, det er da godt du kan huske noget af din fortid ikke?" Spurgte hun og kiggede ham i øjene. "Du må meget undskylde hvis jeg spørger for meget, du behøver ikke svare hvis du ikke vil." Sagde hun undskyldene og smilte.

det er okay.. jeg tror faktisk måske at jeg har set min lillebror niroka her" sagde han og smilede. "Jeg kan huske alt nu" grinede han. han var glad, han havde fået sine minder igen, bare ved at spille den gamle melodi han plejede for sin lillebror

Hun nikkede smilende til og gritnte lidt, "Jeg kender Niroka, jeg har snakket med ham et pat gange. Men der er mange der ikke kan lide ham, og er der er onde ved ham. Sagde hun stille og rystede på hovedet over det. "Der er mange åndsvage og snobbede ynglinge her." Sagde hun og trak let på skulderne.



// Jeg kan godt lide en måde du har skrevet din baggrundshistorie.//

hm.. jeg kender alt for godt. det når nogen er onde. min far blev skør da han ikke kunne styre de evner han havde, og det gik ud over min mor, min bror og mig. så min far hev mig med til spanien, da jeg var den ældste" sagd ehan

Rosa lyttede opmærksomt til ham, mens hun betraktede ham med sine nødde brune øjene. "Min far var heller ikke den sødste, man kunne få som far. Men han var alligevel min far den gang." Sagde hun stille, og trak let på sine slake skuldre.

okay" sagde han venlidt. "Men skadet din far dig nogensinde?" spurgte han og rystede på hoved for at glemme sit had til sin far. han gned sin hals lidt, da den var begyndt at blive godt tør.

Rosa nikkede stille af hans spørgsmål, "Ja og ikke kun med hans hænder, men også nogen gange med ting han lige kunne finde. Og Det væreste var at jeg har/havde en lille bror, som jeg måtte beskytte og gemme for ham når han gik amok." Sagde hun stille, og hadede at skulle sige ordet far.

jeg tog imod slag og spark for at han ikke skadet min mor og min lillebror. han flippede især da min mor ikke ville fortælle hvem der skulle arve fægtorden" sagde hayate

Rosa lyttede opmærksomt og lagde hovedet let på skrå, "Det ser vidst ud til at vi har noget til fælles, selvom det ikke lige er den bedste ting at have til fælles." Sagde hun og smilte lidt til ham. Hun kiggede rundt i lokalet og opdagdede at hendes læderjakke stadig lå henne ved scenen, hun gik hen og hentede den for hun ville ikke glemme den. Hendes læderjakke var sort, med to hjerte der var så ud som der var smeltet sammen, med en ulve pote i vær hjerte. Hun gik hen til ham igen, og hoppede op på et af borderne.

du har sikkert ret... ved du hvad jeg vil så meget grine hvis niroka begynder på det, han gjorde da vi var små.." sagde hayate og smilede

Rosa kiggede smilende på ham, og blev self nysgerrig efter at vide hvad Niroka gjorde. "Hvad gjorde han da han var lille? Hvis jeg må sprøger." Spurgte hun nysgerrigt og kiggede på ham.

forsøgte at smede mig sammen med hele byens piger, selvom jeg kun var 12, og det blev tit irreterende" grinede han

Rosa begyndte at grine, "Så Nika legede kirsten gifte kniv, hvor sødt. Men så igen Nika er stadig sød, sjov og mærklig, men det kun godt." Sagde hun smilende og håbede på hun ikke havde fornærmet ham.

niroka er som han her.. og det er takket være de slag han fik af vores far2 sagde han. "Jeg fortryder hver dag, at jeg ikke kunne forsvare ham..." sagd ehan

Rosa stoppede med at grine og kiggede på ham uden at sige noget, mens han talte til hende. "Jeg er ked af at i også oplevede noget så grusomt." Sagde hun stille, og kiggede ned på sin jakke og begyndte at pille let ved den.

det skal du ikke tænke på.. slagene gjorde mig stærk og jeg kan overtage fægte ordnen, og jeg vil beskytte hvem som hels der behøver det" sagde han. "Dog.. har jeg selv ikke set min mor...siden jeg var 12" sagde han

Hun så tænkene på ham, og lagde hovedet let på skrå igen. "Hhhmm ja du har ret, det gør en stærk. Jeg har nemlig lært at forsvare mig selv ved det." Sagde hun stille, og vidste ikke hvad hun mare skulle sige til ham.

men jeg føler mig stadig som en dårlig storebror" sagde hayate. han sukkede. *jeg må tage mig sammen... men jeg er en dårlig bror, jeg kunne jo ikke forsvare... og hvem gider dog en som mig* tænkte han

Rosa kiggede bekymret på ham, og gik forsigtigt hen til ham og stillede sig foran ham. Hun satte sig ned på hug og kiggede ham i øjene. "Sådan noget må du ikke sige, du er en god storbror. Du bekymere dig for ham og vil beskytte ham, og nu hvor i er sammen igen kan du beskytte ham her hvis det bliver noget." Sagde hun roligt, og fik lyst til at trøste ham.

men jeg frygter at han måske vil hade mig for da jeg ikke var der" sagde han

Rosa så op ham og så tænkene ud, "Hvis du føler sådan ville det nok være bedst at snakke med ham om det, for at få det ud af verden." Sagde hun stille, og håbede det ville hjælpe ham bare lidt.

hvordan dog det.. han kan måske tilgive... men jeg er stadig en dårlig bror" sagde han. han så ned. en tåre løb ned af hans kind

Rosa kiggede på ham med et bekymret blik, og kunne ikke lide han var trist. "Hvis i sankker om det, ville du måske for det bedre." Sagde hun stille, og så han kiggede ned og en tåre løb ned af hans kind. Hun tog sin beslutning og lagde forsigtigt en hånd på hans skulder, "Du er ikke en dårlig bror. En dårlig bror ville ikke holde af sin bror eller bekymre sig. Og du holder af din bror og bekymre dig for ham, og det er det en god bror gør." Sagde hun stille.

han fjernede sine tårer. "Du har sikkert ret rosa" sagde han. han fik det lidt bedre ved at tale med hende