en svær beslutning - hayate

t: lige inden nogen ynglinge er stået op
s: musiklokalet
v: regn
o: en masse instrumenter
tøj. en sort t-shirt som er for stor til hende, en lang nederdel i mørkeblå og et par kondi sko.

amiana sad på stolen ved klaveret og spilllede. hun kunne ikke sove og det havde hun ikke kunne de sidste mange nætter. hun havde brug for at snakke med en ven som kunne hjælpe hende med en træls beslutning hun ikke helt selv kunne tage.

hayate kom ind i lokalet. han havde sin guitar på ryggen. han satte sig på en stol og fandt sit node hæfte frem. han begyndte at spille på en sang

amiana så op på ham og lyttede mens han spillede. "det lyder smukt" mumlede hun og så på klaverets tangenter. hun gabte lidt og smilede så til ham. "kunne du heller ikke sove længere?" spurgte hun og så på ham.

jeg sover sjælden... jeg er altid i mørket før solen er stået op, og altid ude når solen går ned" sagde han og spillede videre

hun nikkede. "jeg sover heller ikke så tit men hvis jeg først gør er jeg ikke til at vække igen" sagde hun og så ned. hun lyttede til han spillede. hun sukkede lidt over sine tanker og viste ikke rigtig hvad hun skulle gøre.

er der noget galt min ven" sagde han. han gned sine øjne lidt. der lå en avis ved siden af ham, der havde igen været et angreb i byen. "Jeg forstår ikke alle de angreb der er" sagde han

hun rysetede på hovedet. "heller ikke jeg" sagde hun. "jeg har bare tænkt lidt på om jeg skulle tage tilbage til italien til min gamle skole" mumlede hun og så på ham. hun var ikke vildt meget for at snakke om det men han havde jo selv spurgt

hvorfor dog det, du høre da til her, sammen med amera, niroka og mig, og rosa" sagde han og så på hende. han kunne ikke fatte at hun sagde det

ja og min kæreste men jeg savner mine venner og det italienske sprog samt alt i italien hayate. savner du aldrig det spanske?" spurgte hun og så på ham. hun smilede ikke mere og hendes ansigt var blevet helt alvorlig igen.

si, men jeg har jo min bror, og jeg får breve hjemmefra" sagde han og kløede sig i nakken

"jeg for opkald fra tira hver dag og jeg længes efter at komme tilbage mere og mere men jeg ved virkelig ikke om jeg skal blive her eller om jeg skal tage afsted" sagde hun og så på ham. "jeg ved at det vil gøre tira glad men ikke min familie og hvad med jer vil i savne mig?" spurgte hun

ja det vil vi da, men jeg syntes ikke at du skal rejse, det vil blive helt forkert for os andre hvis du er væk" sagde han blidt. han hadet når en ven skulle rejse, især fordi han selv havde rejst meget

hun nikkede. "tak hayate. du er en virkelig god ven. jeg tror jeg bliver. i hvert fald ind til videre" sagde hun og smilede lidt. hun begyndte at spille en smuk melodi på klaveret. de bløde toner fyldte rummet og fik amiana til at blive glad igen.

han smilede. han tog sin guitar og begyndte at spille en meget smuk melodi. han sang med på den. sangen hed True Light

amiana så på ham og smilede. hunbegyndte at spille en passende melodi dertil mens hun lyttede til hans sang. "det er virkelig en god sang" sagde hun og stoppede sit spilleri. hun gabte lidt men prøvede at skjule det.

ja, men den lyder måske bedre på klaver" sagde han og smilede. han rettede i noderne, da en node havde lydt forkert. han spillede igen sangen, og denne gang lød den endnu bedre

hun smilede og rejste sig. "vil du med ud lidt?" spurgte hun og så på ham. hun trængte til noget luft og ville ikke rigtig gå ud alene. hun viste at solen var gået ned og de andre var ved at stå op nu

ja det vil da være rart med noget frisk luft" sagde han og gned sine øjne. han så på hende. "Jeg kan bedre lide måne lys end sol lys" sagde han og begyndte at gå ud

amiana gik ned af gangen og udenfor. hun satte sig under et træ og så op. "jeg dør hvis jeg går ud i sollys" sagde hun. det var derfor jeg ikke sad herude men indenfor" sagde hun og smilede.

jeg plejer at holde mig inde.. lige meget hvad" sagde han. "Jeg er ikke rigtigt et ude menneske/yngling" sagde han og så mod himlen. "For sidst jeg var ude før jeg blev mærket, der blev jeg slået ned" sagde han

amiana så på ham. "jeg er blevet slået ned nogle gange her" mumlede hun og så på ham.

han sukkede. "Jeg forstår ikke den sære sult jeg tit føler" sagde han og satte sig. han kløede sig i håret

hvilken farve har dit mærke hayate?" spurgte hun og så på han. det undrede hende at han var så tørstig efter blod hvis han var bl yngling.

ved jeg ikke" sagde han og løftede sit pande hår. han havde et rød mærke i panden. "Jeg kan jo ikke selv se det" sagde han

amiana spærrede øjnene op og så helt chokeret ud. "di.. di..dit mærke er rødt" fik hun stammet frem. "det fortæller jo hvorofr du har sådan en lyst til blod. kom med mig" sagde hun og rejste sig.