I'm back! ~ Emilly

Da han drejede hendes hoved, så hendes hals nu var blottet, kunne hun mærke, hvordan hendes hjerte begyndte at banke hurtigere.

Hun registrede næsten ikke, hvad han sagde, men nikkede blot. Hun stolte ikke på sin stemme.

Da hun mærkede hans skarpe tænder mod sin hals, kunne hun ikke tilbageholde stønnet i hendes hals eller spjættet i hele sin krop. Hun blev mere spændstig og mere ophidset blot ved tanken om udveksling af blod. Måske var det alligevel ikke så god en idé, men det var svært at stoppe nu.

Hun flyttede sig ikke, da hans tænder gled over hende. Det var godt.
Han smilede og lod sine tænder glide ned i hendes hals mens han holdte hende tæt ind til sig. Hvis hun ville, kunne hun sagtens komme til hans hals samtidig.
Han kunne mærke hvordan hans krop fyldte med energi, en rus der susede gennem hans krop mens hendes blod gled ind i hans mund.
Han stønnede hæjlydt, ude af stand til at styre det.

Før hun vidste af det, borede hans tænder sig i hendes hals, og et højt støn undslap hendes strube. Hendes krop var fyldt med adrenalin og en vidunderlig blanding af smerte og velvære fyldte hendes krop.

Hans hals lå i den perfekte vinkel i forhold til hendes mund og uden at være i stand til at stoppe sig selv, borede hun sine tænder i hans hals. Da hans blod ramte hendes tunge og hals, lød der en dyrisk brummen i hendes hals og hun klamrede sig til Christian. Hun følte sig vild... Tilfreds. Glad. Liderlig. Og en masse andre følelser som hun ikke genkendte.

Instinktivt foldede hun sine ben omkring hans hofte og pressede sig endnu tættere på ham imens hun drak som aldrig før.

HUn ville uden tvivl kunne mærke hans krops reaktion på hans liderlighed nu. Sådan som hun maste sig op af ham.
Hans tænder slap hendes hals da han selv begyndte at blive svimmel. Om det var af blodmangel, eller om det var af liderlighed, vidste han ikke, men han vidste at hvis hun ikke stoppede inden for et minuts tid var han på randen til blodmangel.
''Em...'' hviskede han hæst, i et forsøg på at få hende til at slippe, for at kunne komme til sig selv. Om hun hørte ham, vidste han ikke. Han kunne mærke farven forsvinde fra hans ansigt, alt blev sløret. Det var første gang en anden havde drukket af ham - måske var det bare noget han skulle vænne sig til? Alligevel, var han ved at falde om nu.
''...Em...'' hviskede han igen, denne gang næsten lydløst.

Hun kunne bestemt mærke, hvor ophidset han var, og det gjorde blot hende endnu mere liderlig. Hun forstod det ikke - følelsen af at have så meget lyst var ukendt. Jo, selvfølgelig klarede hun det da selv engang imellem, men det kunne slet ikke sammenlignes med, hvordan Christian fik hende til at føle.

Der gik lidt tid, før hun opfattede, at han havde sagt hendes navn, og hun vidste godt, at hun skulle stoppe. Men... Det var så godt. Hans blod... det var himmelsk! Det tog alt hendes viljestyrke at trække sine tænder ud og slikke på såret for at lukke det. Der undslap alligevel et lille hvin fra hende. Hun to et par dybe indåndinger, før hun så på ham.

Han var bleg. Alt for bleg. Hun mærkede, hvordan hun fik det dårligt med sig selv og hvordan bekymringen voksede. "Christian..." Hviskede hun hæst, stadig høj på blodvekslingen, og strøg ham blidt over hans skarpe kindben, før hun blidt puffede til hans brystkasse, så han ville lægge sig ned i stedet for at bruge sin energi på at holde sig oppe.

Han kunne mærke at hun gav slip, og at hun puffede til ham, men efter det blev alt tåget Han landede på siden i sengen. Han lukkede øjnene lidt, mumlende.
Han vidste ikke hvad der skete, men han vidste at han havde brug for sukker, hurtigt. Han havde brug for noget der kunne booste hans krop lidt, så han ikke gik helt kold.
Han prøvede at sætte sig op, men han kunne knap mærke sine egne kropsdele.
''Sukk...'' mumlede han, og prøvede igen at komme op og sidde.

Hun forstod ikke, hvad han mumlende prøvede at fortælle hende, men det var tydeligt, at hans krop manglede et eller andet. Suk, havde han sagt. Mon det var sukker? Blod? Hun anede det ikke, men hun var hurtigt på benene og ovre ved hans lille køleskab.

Hun tog en pose med blod og en cola, som heldigvis også var derinde, og gik hurtigt tilbage til ham på sengen.

"Christian?" Sagde hun blidt imens hun satte sig på sengen. "Har du brug for blod eller cola? Eller noget helt tredje?"

Han så sløvt på hende, da hun kom med colaen.
Han tog den rystende, fik den åbnet med skælvende hænder inden han nærmest bare hældte den ned i halsen. Han hev efter vejret, mens han lagde sig ned i sengen igen.
forba... sukker...'' mumlede han usammenhængende.
At være så afhængig af sukker i sin hverdag var noget møg.
Han så undskyldende på hende. Hun skulle ikke have være udsat for hans krops dysfunktion.

Hun satte sig ved hans liggende krop og tog hans frie hånd.

"Det er okay," skyndte hun sig at sige, imens hun så bekymrende på ham. "Hvad skete der?" Hun slog blikket ned. "D-drak jeg for meget? var det mig?"

Den dårlige samvittighed og frygt skyllede ind over hende, og hun kiggede skamfuldt på ham. "Undskyld.. D-det var min første udveksling af blod. J-jeg blev revet med. Det må du virkelig undskylde." Hun lod kærligt sine fingre glide igennem hans hår, imens hun hjalp ham med colaen.

''ssshhh... Det okay..'' mumlede han og aede hendes hånd lidt.
Hun havde ikke været skyld i det, langtfra. Hun havde gjort som hun fandt rigtigt.
''lavt blodsukker... Ikke din fejl..'' sagde han døsigt med et lille smil hende.
''helt naturligt..'' mumlede han stille og lukkede øjnene lidt.
Han var så træt, men han kunne ikke sove, ikke når hans krop føltes så underlig.

Hun betragtede ham nøje, som om hun ikke troede på ham, når han forsikrede hende om at det var okay.

"Jeg lover aldrig at gøre sådan noget igen," mumlede hun og fjernede sine fingre fra hans hovedbund. Nej, at drikke fra Christian igen var helt udelukket.

"Har du brug for at sove?" Spurgte hun stille, da han pludselig så meget afkræftet ud. "Det er okay, jeg skal nok blive her hos dig," forsatte hun og satte sig en smule mere til rette - dog stadig med et varsomt blik på ham.

''det var ik' dig, Em..'' lovede han stille, og prøvede at sætte sig op igen.
Han kom op og sidde, og så direkte på hende.
''Em, det var ikke din skyld. Lavt blodsukker, ikke din skyld.'' lovede han og lagde en hånd om hendes nakke og placerede sin pande mod hans.
''Det er en lang forklaring...'' han var endelig ved at tænke klart igen.
''Men før jeg blev mærket, var jeg diabetiker. Det har stadig sine påvirkninger...'' sukkede han og nussede hendes kind.

"Åhh," udbrød hun forstående, da han uddybede sin forklaring. For at være ærlig vidste hun ikke meget om diabetes, så hun var pinligt berørt over at spørge for meget ind til det.

"Hvad kan jeg gøre for at hjælpe?" Spurgte hun i stedet, da hendes pande nu lå mod hans. Hun smilede. Det var ikke til at tro, at Christian var hendes. Eller det var han ikke. Men hvor ville hun dog ønske...

Han smilede lidt til hende.
''colaen var helt i vinkel.'' grinte han drillende.
''jeg skal bare lige komme til kræfter igen.'' han smilede til hende.
''men nu kan du så se hvad du gør ved mig.'' han kyssede hende blidt på hagen, inden han lukkede øjnene lidt.
*du dufter så skønt...* han hvilede nu sin pande mod hendes skulder, så han duftede til hendes hår mens han prøvede at vågne helt fra døsigheden.

Hendes læber spredte sig i et stolt smil, da han roste hende for colaen.
"Virkelig?" Spurgte hun med store, glade øjne. Hun havde følt sig presset og hjælpeløs, da han pludselig fik det dårligt, så det var en trøst at vide, at hun havde handlet rigtigt.

Hans næste kommentar fik hende til at rødme og kigge den anden vej efter hans kys på hendes hage. Det lød et lille 'hmpf' fra hende, inden hun mumlede: "Jeg aner ikke, hvad du snakker om."

Da hun mærkede hans pande mod sin skulder, kunne hun ikke lade være med at kigge tilbage på ham med et ømt smil.

Han smilede lidt over hendes fornægtelse. Samtidig, mente han nu at det var en skam at hun ikke forstod hvilken indflydelse hun havde på hans opførsel, på hans humør. Generelt på hans liv.
''Du blev bange..'' mumlede han stille. Han kyssede hende en enkelt gang på halsen.
''du må ikke tro at jeg bare gør de her ting fordi jeg bare vil..'' mumlede han blidt.
''du er den første i flere år, der har gjort sådan her ved mig..'' smilede han stille inden han fik lagt sig ned igen. Med et lill fjoget smil på læben.

Hun rynkede brynene af hans ord. Du blev bange. Benægtende ord sad klar i hendes hals, men hun holdt dem tilbage, hvor hvorfor lyve? Christian havde jo ret, selvom hun var flov over, at han havde lagt mærke til det.

Så i stedet lod hun emnet ligge og håbede på, at han ikke ville komme ind på det mere. Et lille smil bredte sig på hendes læber, da hans ord blev fulgt af et lille, hurtigt kys på halsen.

"Hmm?" Mumlede hun over hans ord og drejede sit hoved, så hun nogenlunde kunne se det øverste af hans ansigt. "Hvad mener du?" Spurgte hun, da han havde lagt sig ned igen. "Gjorde du det kun for min skyld? Havde du ikke selv lyst?" Hun prøvede at skjule dirren i hendes stemme.

Han smilede stille til hende, beroligende.
''ville min krop reagere sådan hvis jeg ikke ville det?'' drillede han blidt, inden han satte sig lidt op og så hende i øjnene.
''jeg mener blot, at du må ikke tro at jeg udnytter dig.'' lovede han inden han kyssede hende på kinden.
''jeg ville hellere skydes i knæet, end at gå imod din vilje.'' lovede han, og lagde sig så støttede sig på sine albuer.

En rødmen spredte sig til hendes kinder, og hun gav ham et blidt puf på skulderen. "Stop med at drille mig," smilede hun hovedrystende.

Da han var på øjenhøjde med hende og gav hende et sødt kys på kinden, smilede hun over hans ord og lod sine fingre følge hans kæbe. "Det ved jeg," hviskede hun og gav ham et hurtigt kys, før han atter lagde sig ned.

"Hvordan har du det? Går det lidt bedre eller skal jeg hente noget mere cola til dig?" Spurgte hun med en bekymret mine.

Han smilede let over hendes bekymrede spørgsmål. Men hvad skulle han sige - udover at hun bekymrede sig for meget? Det var en del af Em, og det ville han ikke ændre.
Han var endelig ved at være ved fuld vigør, da han fik rejst sig.
’’vi burde komme tilbage. Jeg er sikker på at vampyrerne undrer sig over at jeg ikke er i hallen.’’ Sagde han inden han tog sin skjorte ordenligt på og lukkede den igen. Han havde lidt på fornemmelsen, at hun heller ikke havde det for godt med at være i rum med ham lige nu. Egentlig, følte han sig lidt udmattet, og det ville snart gå ud over hende - på en negativ måde. ’’Jeg går lige op og kigger om der er fri bane. Det er meget få der er herude, men dem der er her, er i den grad ikke behagelige at rende ind i.’’ sagde han roligt inden han begyndte at gå op af trappen. Hans knæ var halvt om halvt blevet til gelé under deres lille hyggestund, og det kom tydeligt til udtryk når han bevægede sig. Men han sagde intet - han hadede at udstå som sårbar.

Da han foreslog, at de skulle tilbage til Nattens Hus, nikkede Emilly. Hun havde mest af alt lyst til at blive her med Christian, men hun vidste godt, at vampyrerne ville få en mistanke, hvis de blev væk for længe.

Christian knappede sin skjorte, og hun kunne ikke undgå at skyde underlæben en smule frem. Hun havde nydt synet; hans overkrop var noget, hun kunne se på hele natten lang.

Efter Christian var gået hen - på en meget usædvanlig måde - for at tjekke om kysten var klar, tog Emilly et øjeblik til at gøre sig i stand. Kysseriet havde uglet hendes hår og hendes tøj sad skævt. Så hun gjorde sig en smule mere præsentabel, før hun gik hen til Christian med et bekymret ansigtsudtryk.
"Hvem er herude?" Hun var pludselig på vagt. "Og er du okay? Din gang ser.... Ja." Hun tav.

Han så lidt på hende da de var kommet udenfor igen.
''Egentlig, er jeg ikke sikker på at det er noget du har godt af at vide, min kære Em.'' smilede han lunefuldt, inden han rakte tunge af hende - en smule drillende.
''og jeg har det fint - men krop er bare drillesyg lige nu.'' sagde han med et lille smil og så rundt.
Han begyndte roligt at gå, og regnede med at hun fulgte med - hvorfor skulle hun dog ikke det?
I et håb på at han ikke havde skræmt hende helt væk, vendte han sig om da de var tilbage ved muren.
''jeg håber ikke at jeg har skræmt dig helt væk..?'' han så på hende, med sine klare øjne, og et elelr andet i ham skreg efter at kysse hende igen. Men han lod være. Inde på den anden side af muren, var der måske andre der havde fået øjne for Em. Han ville ikke forhindre dem i at få deres chance hos hende…

Hans drillesyge svar lokkede et smil frem på hendes ansigt og hendes nysgerrighed steg.
"Fortæl mig det," hvinede hun med et smil, imens de begyndte at gå tilbage.

De nåede frem til muren, da Christian stoppede op. Hans ord fik hende til at le og ryste på hovedet.
"Nej, slet ikke. Tværtimod," hun kiggede ned i jorden med rødmende kinder, "du har lokket mig tættere på."

//Sorry for længden//

Han smilede lidt af hende, lige inden han lod sine læber blidt glide over hendes. ''det var godt.'' hviskede han mod hendes læber, inden han fjernede sig fra hende, og nikkede kort mod muren; ''damerne først.'' smilede han inden han trådte til side så hun kunne træde frem på murens afsats og klatre over.
Han var helt sikker på, at han havde hende hvor han ville. Men den har ikke vild med ideen om det. Hun kunne snos om hans finger, det ville ikke være godt for hende at være påvirket sådan af ham.
Han smilede forsat til hende, afventende på at hun kom op og over muren, så han selv kunne komme over.

Hun fik det, som hun havde ønsket, da han blidt lod sine læber glide over hendes. Men inden hun kunne registrere det, var de allerede væk igen.

Hans Kommentar fik et lille smil frem på hendes læber, og hun vendte sig mod muren. Uvidende om Christians tanker om hende og påvirkningen, kravlede hun over muren.

På den anden side ventede hun på Christian, imens hun forsigtigt kiggede omkring sig i frygt for at nogle havde set hende - eller endnu være; dem.