I'm back! ~ Emilly

’’Jo mindre du ved, jo bedre.’’ Sagde han mystisk, drillende.
Han fulgte hende ud til muren, hvor et træ stod og tårnede sig op over dem. Han tog tasken tværs over hans skuldre, og smilede til hende.
’’jeg beklager det her.’’ Sagde han hurtigt, inden han svang hende op over sin skulder. Hun ville kort sagt hænge og dingle fra hans skulder, mens han klatrede op i træet. Normalt ville han lade hende gøre det selv, men træet var vådt fra regn, og glat af samme grund. Derfor turde han ikke lade hende gøre det selv.
Da de var kommet over muren, og ned på den anden side, satte han ned, roligt.
’’kom med.’’ Smilede han, uden at vente på at hun ville være klar til at komme videre. De var på vej ud mod skoven, og han kunne ikke vente til han var ’hjemme’ igen.

Hun blev åndeløs få sekunder af spænding og hand selskab. Hun var nervøs, men det var spændende. Det ukendte lokkede.

Før hun nåede at forstå hans ord, havde han svunget hende over sin skulder og klatrede op ad træet. Hun undslap et lille skrig og klamrede sig fast til ham i frygt for at falde ned.

Da de kom over på den anden side af muren og hendes fødder atter var solidt plantet på jorden, tog hun lidt tid og sundede sig, før hun fulgte med ham mod skoven

Han smiled roligt, dog en smule mystisk da han så på hende.
’’Det du ser nu, må du ikke fortælle andre. Jeg tvivler på at vampyrene ville godkende det.’’ Grinte han roligt, inden han smilede drillende til hende.
Hans lille gemmested var hans eget, stille og roligt.
Eller, det virkede sådan.
Udefra var det blot en lille latterlig dør ind til en slidt skur. I virkeligheden var det lidt anderledes.
Hytten var kun indgangen. I hytten var der en lem ned til hans lille private underjordiske bunker. Bare for en sikkerhedsskyld.
Men turde han vise hende det? Han var seriøs med hende, meget. Han ville ikke bare lege med hende, som han havde gjort med så mange andre.
Han rodede lidt i tasken efter hans nøgle til hyttens dør.

Hendes nervøsitet voksede, da han med alvor fortalte, at valmuerne ikke ville godkende dette. Turde hun gå med ham? Ja. Hin følte sig i sikre hænder med Christian.

De stoppede ved et slidt skur og Emilly så sig lettere forvirret omkring. Var det her?
"Hvad er der derinde?" Hviskede hun hæst.

//sorry for længden//

/7det er okay //

‘’Det er en hemmelighed, kære Emilly.’’ Grinte han roligt, med et lille smil.
Han fik låst op, og åbnede hurtigt lemmen ned til bunkeren.
’’Du skal ikke være bange. Det er ikke farligt dernede.’’ Smilede han roligt, inden han så roligt på hende. ’’Jeg kan sagtens gå først hvis du ikke er helt tryg ved det.’’ Smilede han blidt. Han forstod hende godt.

Him bed sig nervøst i læben over hans ord og skimmede ned, da han låste op for lemmen.

Så nikkede hun. "J-jah... Du må gerne gå først." Hun var lidt skeptisk over det mystiske sted han havde ført hende til. Især fordi han selv opførte sig så mystiskt. Eller rettere sagt - mere mystiskt end normalt.

//er stadig i Kbh så skriver fra mobilen//

Han nikkede og begyndte at gå ned at trappen.
der var omkring fire meter ned, men når man var kommet helt ned, tændte en masse blide lys automatisk. Rummet var elegant dekoreret, victoriansk stil. En kæmpe dobbeltseng midt i rummet, og et badeværelse var gemt bag en skydedør. Han satte tasken fra sig og gik over i et køleskab på størrelse med en mælkekasse. Han tog to flasker blod frem, med et lille smil. Han åbnede dem, og hældte dem op i to glas. Hans hjem, hans tilflugtssted. Det var her han gemte sig når alle blev for nærtgående.


//det er helt fint//

Han forsvandt ned i lemmen og kort efter kunne Emilly se et blidt lysskær dernede fra. Hun tog en dyb indånding og kravlede derned.

Det var slet ikke som hun havde forventet dernede. Her var... Rart. Hyggeligt. Hvis hun ikke vidste bedre, ville hun tro, at dette var hans hjem.

Imens hun havde set sig omkring, havde han fundet to glas med blod i. Emillys øjne rettede sig straks mod dem og hun prøvede ikke at virke al for ivrig.

Han gik roligt hen og rakte hende det ene glas, med et smil.
’’Jeg er ikke hjerteløs. En ung vampyr-to-be skal også have sit blod.’’ Smilede han roligt inden han gik hen og satte sig på sengen mens han så på hende.
’’Velkommen til mit hjem uden for skolen.’’ Sagde han roligt, inden han så på hende med et drillende smil.
Han tog en tår af sit eget glas, og da han smilede igen var der spor af blod på hans tænder.
’’Jeg er sikker på at du vil finde stedet ret tilfredsstillende.’’ Grinte han roligt.

Hun smilede stort og tog ivrigt imod glasset. Hun tog en stor slurk - hun kunne simpelthen ikke lade være - og stønnede tilfredst af smagen. Blod... Det var alt hun behøvede.

Da han satte sig på sengen og præsenterede sit "hjem" blev hun stående midt på gulvet og så sig fascineret omkring.

"Du har ret. Jeg elsker det her!" Udbrød hun med et glad suk og kiggede smilende på ham. Hans tænder var røde. Hun smilte skævt og tog endnu en tår.

Han kunne ikke lade være med at grine lidt af hende.
’’jeg forstår dig godt. Det er et rart sted at være når man vil være i fred.’’ Smilede han roligt.
Han bundede sit glas, og mærkede hvordan energien og ekstasen rusede igennem hans krop.
Han lagde sig midt i sengen, og hans åbne skjorte blottede hans veltrænede mave. En tynd stribe hår gik ned fra hans navle og ned under buksekanten. Man kunne se at den ikke var trimmet, men naturligt minimal. Han trak vejret dybt, nydende. Han sukkede afslappet.
’’Selvom det kun er i få stunder at jeg kan være her…. Så elsker jeg hvert sekund.’’ Smilede han stille, nærmest helt væk i ekstasen af blodet der flød gennem ham nu. Hans skød bag præg af hans nydelse, i form af en semiboner.

Emilly grinte svagt, da han lagde sig tilbage på sengen og slappede helt af. Selvom hun stadig rødmede ved synet af hans overkrop, men hun gjorde sit beste for at skjule det og kigge ved.

Emilly - der også kunne mærke blodets effekt - gik hen og satte sig på sengekanten. Det var en mærkelig følelse. Hun følte sig både helt afslappet og helt oppe at køre - en ny, ukendt form for rus. Hun sukkede tilfreds.

"Tak fordi du tog mig med."

Han smilede lidt.
’’Det var da s lidt – efter jeg ikke har give lyd fra mig i evigheder.’’ Sagde han roligt, med et smil.
Han så lidt på hende, med et drillende glimt i øjet.
’’jeg gætter på at du ikke er særlig erfaren med mænd?’’ sagde han roligt inden at han fik sat sig op og fik smidt skjorten helt. Det var for varmt til at have den på alligevel.
’’nu gør jeg dig forhåbentlig ikke utilpas?’’ han så spørgende på hende, blidt.

Hun lo stille. "Ja, du skylder mig lidt."

Hans næste spørgsmål fik hende til at se ned. "Næh, det er vidst minimalt." Da han derefter smed trøjen helt, rødmede hun endnu mere og kiggede forlegent væk.

"Øh n-nej, slet ikke." Hun prøvede at virke selvsikker.

Han smilede lidt over hendes reaktion.
Hun var så uskyldig - om hun ville det eller ej. Og han ville ikke ødelægge det. Selvom enhver fiber i hans krop skreg efter at holde om hende, kysse hende, kærtegne hende...
Han lukkede øjnene lidt. ''Du er utrolig dårlig til at lyve.'' smilede han stille inden han så på hende.
''så nu ved du hvor jeg er når jeg ikke er på skolen.'' sagde han roligt, med et varmt smil.
''jeg stoler på at du ikke fortæller andre om det. Det ville være en katastrofe hvis ypperstepræstinden opdager det her sted.'' sagde han inden han tog hendes hånd i sin.
''lov mig at du lader dette forblive vores hemmelighed..'' bad han stille, med intense øjne der stirrede direkte ind i hendes.

Hun rystede på hovedet. "Jeg løj altså ikke, Christian," sagde hun benægtende - og mente det.

Hun smilede over hans næste kommentarer og da han tog sin hånd i hendes, gav hun den et kærligt klem. "Det kunne jeg aldrig finde på. Her er alt for rart at være."

Han blev pludselig lidt mere intens og insisterende, da hans blik fastholdt hendes, og bad hende love ikke at sige noget. Med et lille suk tog hun sin frie hånd og fjernede noget blod fra hans mundvige, som havde trodset hans fristende tunge, da han før havde slikket sig om munden. Hun fjernede sin hånd igen. "Jeg lover at jeg ikke vil sige på. Dette forbliver vores hemmelig," svarede hun med lige så stor intensitet.

Han vidste godt at hun prøvede at overbevise ham om at hun ikke var utilpas over hans nøgne overkrop.
''Em...'' hviskede han, da hun fjernede blodet fra hans mundvige. Han kunne snart ikke holde sig tilbage længere. Han ville mærke hende, føle hendes hud mod hans. Han ville kysse hver centimeter af hendes krop...
Man kunne næsten se hans indre konflikt, men han prøvede at skjule den.
Efter få sekunder med stirren ind i hendes dybe øjne, lod han sine læber modes med hendes igen, blidt og forsigtigt.

Hun kunne se en splittelse i hans øjne og det overvældede hende. Fristede hende.

Da han forsigtigt lænede sig ind imod hende, vidste hun godt, hvad der skulle til at ske, som fik hendes hoved til at køre på højtryk. Han vidste jo godt, at hun ikke var særlig erfaren, men alligevel bekymrede det hende, at hun ikke ville være god til det. Gud, hvor ville det være pinligt, hvis han ikke kunne lide det.

Alle hendes kaotiske tanker og bekymringer forsvandt, da hun endelig mærkede hans læber mod sine. Hans læber var bløde og blide, og hun gengældte forsigtigt kysset, imens hendes hånd gled op til hans skulder.

Han kunne ikke lade være med at smile, da hun gengældte hans kys. Hånden på hans skulder var næsten som et tegn til at han kunne forsætte - i hans hoved.
Men han ville ikke skræmme hende.
Han holdte sig derfor til kys og kærtegn, blidt lod han sin tungespids glide over hendes læber, for at se om hun ville kunne klare det.
hans frie hånd gled op i hendes hår, nussede hendes nakke, kærtegnede hendes hals.
En dyb stønnen lød svagt fra ham, men han var for langt væk psykisk til at tænke på det.
Hvor ville han gerne mærke hende, tættere, tættere endnu.
Men han ville lade hende styre det, hun skulle ikke presses til noget som helst.

Hun syntes det gik meget godt. Christian reagerede som hun håbede - han stoppede ikke - og det føltes rart. Det for rart.

Hun mærkede blidt hans tungespids mod sine læber. Det var en hel ny følelse, som hun mærkede helt ned i maven. Som om hun havde fået det fortalt, vidste hun præcist, hvad hun skulle gøre, hvad han ville have hende til.

Derfor lod hun sine læber skilles en bitte smule, sådan at hun kunne mærke sin tunge mod hans underlæbe og egen tunge. Hendes bevægelser var forsigtige og klodsede, men hun nægtede at tænke over det, for så ville hun bliver nødt til at stoppe, fordi hun følte sig pinligt berørt over det.

Hun vidste ikke hvorfor, men da hun hørte en lyd fra hans strube, syntes det at kunne mærkes helt ned i maven og endnu længere ned også. Hendes hånd, der før lå blidt på hans skulder, blev hun til et greb - ikke hårdt, men blot mere fast. Hvad gjorde han ved hende?!

Han mærkede hendes hånd på hans skulder blive til et greb, og roligt men fast tog han fast om hendes nakke.
Han fik lagt hende ned i sengen, mens han lod deres tunger lege. Blidt, men dog fast.
Hendes villighed vækkede noget i ham, der havde været dødt i flere år - en lyst til at tilfredsstille hende. Bare, få hende til at føle sig som en gudinde.
Han brød kysset, for at kysse hende ned langs kæben, ned mod kravebenet og tilbage op mod halsen.
Han brugte sine arme som støtte, så han ikke maste hende. Derfor kærtegnede han hende ikke med hænderne, men kun med læberne mod hendes vidunderligt bløde hud.

Da hun lå på sengen og med Chrstian over sig, voksede der pludselig en tvivl i hende. Hvad havde hun sagt ja til? Havde hun overhovedet sagt ja? Nyx måtte vide, hvor meget hun havde lyst til at hans skulle forsætte, men alligevel holdt noget hende tilbage.

Da han brød kysset for at kærtegne hende kæbe, hals og kraveben, kunne hun høre, hvordan hendes vejrtrækning havde ændret sig. Den var nu dybere og hurtigtere, og hun bad til, at han ikke lod mærke det.

Hun vidste stadig ikke, hvor langt hun syntes dette skulle gå, men hun valgte stadig at placere hendes hånd bag hans nakke og føre sine læber mod hans. De var så fristende, hun kunne ikke gøre for det. Og så helvede være med hvilke signaler hun sendte - Christian ville aldrig gøre noget, som hun ikke var tilpas med. Det vidste hun. For at distrahere sig selv fra sine tanker, kyssede hun ham mere intenst og fokuserede kun på ham.

Han vidste godt at hun var bange. Det var helt naturligt.
Og hendes måde at kontrollere hendes frygt på, var ved at overtage.
Hans læber mødte igen hendes, og selvom de lå og kyssede, kunne hun sikkert mærke hans smil.
Han havde ingen planer om at gøre hende noget, overhovedet. Kyssene var mere end han nogensinde havde håbet på fra hende.
I løbet af nogle få sekunder havde hans krop affundet sig med at der ikke skulle ske mere end kys og kærtegn, og hans liderlighed havde dæmpet sig en smule.
Han brød kysset, for at kysse hende op af kinden, op til øreflippen.
Han hviskede næsten lydløst til hende; ''Du er ikke tvunget, Em.''

Hendes tanker var ikke så kaotiske længere, efter at hun havde tvunget sig selv til kun at fokusere på, hvor godt det føltes, hvor godt han føltes.

Da han atter brød kysset, lød der et utilfreds hvin fra hendes strube, men som med det samme fik en dæmper på, da han i stedet kysset hendes kind, før han fandt hendes øreflip. Hendes krop gjorde et lille spjæt, da hun mærkede hans varme ånde mod sit øre.

Hun smilede svagt over hans hvisken. Hun havde haft ret. Selvfølgelig kunne hendes Christian ikke finde på sådan noget.
"Det ved jeg," åndede hun og gav hans skulder et lille klem.

Han smilede blidt til hende, men også en smule mystisk.
Han aede hende over kinden, drejede hendes hoved lidt så der var fri adgang til hendes hals.
''Stop mig hvis du bliver ukomfortabel.'' bad han stille, inden han kyssede hende kærligt op af halsen, mens hans tænder kom frem. Han lod tænderne glide over hendes bløde hud.
Han vidste ikke om han gik for langt med det her, men han ville bare prøve sig frem.

/7sorry kort svar, ser Breaking Bad med kæresten //