Surfing (roseali og calla)

mal besvarede roses kys ``det ved jeg hun vil.`` han så ud på vejen han holdt øje med ambulancen. han rykkede frem i sædet da de nærmede sig hospitalet.

bilen stoppede og hun fløj ud af bilen. hun løb hen til Calla. stadig bekymret over om Calla ville klare den...

//har fået tilladelse af cal til lige at styre hendes karakter her, så jeg kan blive far //

Malakas: mal fløj ud lige efter rose, han var bange for at cal ikke ville klare det. da ambulancen åbnede dørende tog calla ud før nogle af de andre "rose vis vej,nu"

Calla: cal åbnede øjne de var fremme ved hospitalet, hun kunne mærke mals store armee omkring hende hun kiggede nervøst fra side til side efter rose "ROSEI?! rosei?"

Hun hørte Calla kalde, mens hun viste vej. "Calla jeg er lige her!" hun tog hendes hånd. "drej til højre gå ind af tredje dør på højre hånd, der er lægerne klar. Der er ikke adgang for andre end dem Calla giver lov til!" hun gik ind ad døren jagede de andre undtagen Malakas væk. "Jeg regner med at du er velkommen!" Hun trykkede Callas hånd endnu engang. "Bare gør som de siger! Vi ses når det er overstået" hun slap Callas hånd og gig hen mod en af stolene, hvor hun ville vente på at Calla hade født.

Malakas: mal lagde forsigtigt cal på sengen,han vandrede rundt ved siden af hende og strøg hende en nogle gange over håret "det skal nok gå cal"

Calla: calla smilede ved lyden af roses stemme"rose og mal i skal blive her" hun vendte hovdet og kiggede bedende på rose "hjælp mig rose"

Hun smilede til Calla. "det er bedst jeg bliver udenfor!" hun kiggede på Malakas med sørgmodige øjne, hendes mor havde lige sagt at der kun 40-50 procents chance for at Calla ville klare den, der var ikke noget at gøre. Hun lukkede øjnene og håbede på det bedste. Hun viskede lavt for sig selv. "Hold nu hånden over hende Nyx, jeg beder dig".

Calla: hun skreg og begynde at græde hun så fortvivlet på rose"hvad skal jeg gøre rose?"

"Bare det de siger" hun pegede på lægerne, og lukkede døren indtil Calla og Malakas.

Calla : cal så forvirret op på lægerne, de fik taget hendes undertøj af og bad hende om at presse.

Malakas: mal rakte hånden frem til cal for at hun skulle klemme i den, han så ned på hende,så hvor bleg hun pludselig syntes at være

calla: hun blev ved med at presse hun bed sig i læben for ikke at skrige, hun klemte mals hånd. hun kunne mærke at hovdet var ude, hun pressede resten af kroppen ud. hun hørte at det blev en pige. hun mærkede at hun lukkede øjne, hun hørte sit barns første vræl.

malakas:mal smilede stolt da de viste ham hans datter, han smilede og tog hende forsigtigt i armende, hun var utrolig smuk, han kiggede på calla som havde lukket sine øjne

Hun gik ind da hun hørte et spædbarn skrige. "Må man se?" spurgte hun Malakas der stod med den lille pige. "Hvordan har Calla det?" Hun henvendte sig stadig til Malakas. Hun kiggede nervøst på ham. Hvade hun mon klaret den eller havde hendes krop givet op, hun så hen på Calla der havde lukket sine øjne.

malakas: "selvfølig må du se rose,du må endda holde hend. du er jo hendes ina" han gik hen til rose og lagde barnet i hendes arme, han gik hen til calle og kiggede på hende.

calla: hun kunne føle roses nærvær "Rocami.." hun åbnede øjne og kiggede på rose" babae for evigt rose" hun smiled, men begyndte pludselig at hoste voldsomt. hun vidste at Nyx kaldte hende hjem,hun var ikke bange "Rose..Nyx kalder mig hjem (hoster blod) pas på vores iha" hun hostede en sidste gang og mærkede sin sjæl forlade kroppen...maskinen som var tilsluttet hendes hjert udstødte en høj BIIIIP lyd og Rocami udstødte et lille vræl

Hun holdte barnet da maskinen begyndte at græde, hun kiggede på Malakas, en lille tårer løb ned ad hendes kinder. "Jeg bliver nødt til at gå med barnet!" Hun svøbte barnet ind. "Farvel Calla!" Hun nussede hendes kind, og gik med barnet.

Hun sad oppe på et lille værelse, og gav Rocami mad fra en flaske, da døren åbnede sig...

malakas lagde calla ned under dynen, han kyssede hende på kinden og sagde "ko makita ang isang araw kapatid na babae,ipinapangako kong gumawa ng mahusay na pag-aalaga ng aming mga anak na babae" han gik ud af værelset og lukkede døren, han gik op til rose

"Hej Malakas, eller skulle jeg sige farmand?" Hun smilede til ham. "Kom her hen og sæt dig" Hun klappede på sengen som hun lå i med den lille. "Hun har dine øjne!" Den lille havde godt nok lukket øjne lige nu, men havde lige haft dem åbne. "Mal, i sagde et Meget specielt indiansk navn, der nede... Hvad betyder det?" Hun kiggede på ham

malakas smilede "jeg tror farmand er godt nok nu" han satte sig ved siden af rose og kiggede ned på hans lille nye datter,der var så meget af calla i hende men der var også noget af ham "Rocami betyder Rose,Calla,Malakas og Ina, Ina betyder mor"

"Såååååh, jeg skal være hendes 'mor' nu?" Hun så uvidende på ham. "Hvordan har Calla det kommer hun tilbage eller?" Hun rejste sig fra sengen og lagde den lille pige ned i vuggen.

"ja du er hendes mor nu, eller ina som calla ville haft sagt. eftersom i er ånde-søstre så er du hendes mor nu, så vi har ansvaret over den lille skat" han kiggede ømt på Rocami som lå i vuggen, han støj hende blidt over de bitte små fingre, en stille blodrød tåre løb ned af hans kind, han vendte sig om mod rose "jeg tror at Nyx beholder hende"

Et jag gik igennem hende, hun satte sig ned på sengen. "Jamen..., hvad så med Rocami, hvor skal hun være mens vi er på sklen, ved mine forældre?" Hun kiggede forvirret lige ud i luften.

han rystede kraftigt på hovdet "søde søde rose. hun skal være hos os det ville calla desuden også haft ønsket" han gik hen til rose og gav hende et kærligt kram

Hun rystede på hovedet. "Nej! Der er jeg lige glad, hvis jeg er hendes 'mor' nu, så er det her hvad der kommer til at ske!" Hun dæmpede stemmen for ikke at vække den lille. "Hør, vi er stadige kun unge teenager, vi skal passe en skole og vores eller min.. eller.... Du ved hvad jeg mener! Men hun kan ikke være på skolen, beklager Malakas, det er alt for farligt!" Hun aede hans kind, og håbede så inderligt at han kunne forstå hendes valg

"rose vi er samen om det her, vi er hendes forældre. det er meningen at vi skal træffe beslutningerne sammen" han mumlede dæmpet og afmagten tog modet fra ham "hun kan bo på mit værelse eller jeg kan tage hende med nedi tunnellerne,jeg kunne aldrig finde på at dræbe mit eget barn!" han så rose lige i øjne, det her var frustrerrende, hvordan skulle han holde ud at være væk fra sin datter, hans datter af kød og blod

Hun kiggede på ham. "Det ved jeg, men hun er et menneske, der er så mange røde som blå ynglinge, der tørster efter blod, tænk hvis de kunne smage det direkte fra kilden" Hun snakkede i et mildt og roligt toneleje. "Mal, vi kan besøge hende hver nat hvis det er!" Hun kiggede ham i øjnene. "Hvis du skal have hende med i timerne, hvad hvis hun græder? Hun vil fortyrre, du må ikke misforstå mig, men søde søde søde skat, det er bedst for begge partner hvis hun er ved mine forældre, de bor lligevel så tæt på, og de kan og så komme over med hende til os, som sagt VI skal finde ud af det sammen, og lige nu tænker jeg på hvad der er bedst for hende" Hun kiggede på Malakas *Kom nu Mal, forstå mig nu* tænkte hun, ikke ondt, men med at gøre det bedste for Rocami

han nikkede modstræbende "okay rose, så bor hun hos dine forældre. men hun skal bo i en vugge som jeg har stående på mit værelse. og så skal vi også hjem til callas onkel, de har en masse af callas baby tøj og bøger om ånderne,det er jo dig der skal lære hende alt om dem" hans øjne blev blide, han tog roses hænder " du bliver en god ina rose" han kyssede hende blidt

"mmm" mumlede hun mod hans læber, da den lille begyndte at skrige. Hun gik over og løftede hende op skiftede bleen på hende, og trøstede hende. "Vil du over til din?" Hun spurgte da Rocami var færdig med at græde. Hun kiggede på Malakas. "Jeg bliver aldrig halvt så dygtig som Calla, jeg ved ikke en gang en fjerdedel af hvad hun ved!" Hun kiggede over på Malakas.