kortne på bordet (Calla og Malakas)

malakas fulgte efter rose han havdehørt dete sidste hun havde sagt "hun er stadig kat, hun er bare omsluttet af mørke nu" han gik hen og lagde armende om roses skulde

"nej, den Kat jeg kender er væk. men hun er vidst stadig den samme for dig?" hun kiggede begravet i sår over at hun vidste noget som nok ikke var meningen hun skulle vide. hun lagde hovedet ind mod Malakas's skuldre. "du er dejlig" hviskede hun.

han kyssede hende på håret "jeg synes hun virker meget som sig selv, men jeg har heller ikke kendt hende lige så længe som du har. og du er også dejlig"

hun trak sig væk efter han havde kysset hende, hendes kinder blussede svagt op, men hun ar lidt vred, hun vidste mere end hvad godt var. "Mal! den Kat jeg kendte var ikke fjendtelig i mod mig, hun råbte ikke ad mig, vi har bare skændtes så meget efter hun døde. Jeg ved ikke hvem hun er længere, det er som om jeg har mistet en del af mig selv!" hun kyssede ham. da en tårer løb ned ad hendes kinder løb hun det sidste hen i stalden gav den sorte hest night en sadel og hovedtøj på.. tvivlen overmannede hende, og tårene løb lydløse ned af hendes kinder. hun hørte nogen kalde.

"rolig nu rose, jeg tror du trænger til at sove" før han vidste af det var hun løbet hen i stalden, han løb efter hende ogkaldte på hende, han gik ind foran den sorte hingst rose havde sat sig op på..

Desperat efter en udvej, væk fra virkeligheden. hun drejede hovedet og så den anden udgang hun vendte hingsten. og red ud men kun i let trav. hvis Mal ville kunne han let indhente hende, hun satte hesten i skridt hun kunne stadig se stalde bag hende blive mindre. hvad var det der skete, det eneste hun vidste sig sikker på var at Kattriona var død, og hun havde fået følelser for Malakas.

mal løb efter da rose red ud af stalden han fik indhentet dem og løbet om foran hestens hovde,han fik fat i tøjlerne og satte farten ned så hesten stoppede han så direkte op på rose "hvad er du så bange for rose?"

"Mal jeg ved noget som jeg ikke skulle, jeg er bange for at miste.... dig!" hun sagde det sidste ord svagt. hun stoppede med at græde, men hendes hoved var ved at sprænge i luften, den hemmelighed tog livet af hende. hvad skulle hun gøre, hun svang af sadlen og gik han til Malakas "undskyld" hun var ked af at hun havde opført sig sådan, men hun kunne ikke gøre for det, hemmeligheden tog forstanden fra hende.

"det er okay rose, fortæl mig det, du ved at du altid kan stole på mig" han stoppede hesten så han kunne se på hende

hun forklarede ham hendes drøm hun havde haft "jo ser du kat og dig i er præget, jeg ved det" hun pegede på sin halskæde
"tjaah ser du mit hoved kører rundt om det samme spørgsmål, hver nat når jeg falder i søvn er det kat og dig, men Calla's ånder siger det er du og jeg der hører sammen, men jeg ved ikke om jeg er begyndt at være for paranoid, du må bare fortælle mig hvad der sker mellem dig og Kat. jeg beder dig!" hun kiggede bedende på ham. og sukkede.

malakas sukkede tungt "kat og mig er præget, vi har sådan et lidt underligt forhold lige nu. vi har kysset her 1 eller 2 gange, ikke ligsom os. men vi har ikke gjort andet, tro mig" han kiggede træt på hende

"men hvad betyder det for os, er vi et par eller?" hun lænede sig ind til ham. ventede på svaret, hun trak sig væk og kyssede ham hurtigt på kinden, "du er træt?" hun nussede hesten på halsen.

"jeg ved det ikke rose, hvad siger didt hjerte?og nej jeg er ikke træt jeg har bare lidt problemer med en tegning jeg ikke kan blive færdig med"han slog klik med tungen og fik hesten til at gå, han trak den med over til stalden hvor han fiksadlet ham af og sat ind i boksen

"mit hjerte siger du og jeg, men mit hoved siger.... dig og Kattriona" hun kiggede efter Mal da han trak hesten over i stalden. hvad havde hun dog raget sig ud i? Alt var umugeligt at få styr på lige nu. Hun gik hen til Mal i stalden, stod rank "hvad med dit?" hun spurgte med sin sukker søde stemme, og smilede til ham. Hun afventede svar fra Malakas.

"mit hjerte og hovde er enige i den sag de siger begge kattorina og mig men også rosalie og mig"han klappede heste på halsen og så på hende,hvor var hun dog smuk, i dette øjeblik ville han ønske at han kunne dele sig i to og være sammen med både kat og rose

Hun sukkede, ikke vred, ikke skuffet, men forvirret. Havde hun bild sig selv noget ind der var det rene opspind, hun vendte sig om og løb. Hvad havde hun dog lavet, hun havde sikkert selv bedt om det. Malakas og Kattriona var sammen først, hun kunne i sidste ende godt forstå Malakas's beslutning.

mal løb efter rose,det var dog pokkers så meget piger løb, det endte jo med at de alle sammen kunnne deltage i et marton løb uden at blive forpustede. han kastede sig i et hop mod rose og håbede at han ville få hende ned at ligge

Hun væltede omkuld da Malakas fik ram på hende. Hun prøvede at undgå hans blik, for hun vidste at hvis hun så ham i øjnene ville hun endnu engang begynde at græde, og det var det sidste hun havde lyst til, hun lukkede øjnene.

han sukkede da han ramte hende og de faldt om, han satte sig overtværs på hende så hun ikke kunne løbe nogle steder. "hvorfor løber du næsten hver eneste gang jeg åbner munden rose, hvad er det jeg gør galt?" man kunne tydeligt høre gråden og afmagten i hans stemme, han kunne ikke forhindrenogle tåre i at løbe ned af hans kind

"det er ikke dig, jeg ved ikke hvad der sker med mig for tiden!" hun kiggede ham i øjnene. "Mal.." hun sukkede og kyssede ham. "det forvirre mig bare at du er præget med Kat, jeg skal vel bare bruge lidt tid til at vænne mig til det. Du ved hvad eg føler for dig!"hun kyssede ham igen, hurtigt og blidt...

"ok rose" han rejste sig og hjalp hende op at stå og børstededet værste snavs af ham selv og begyndte at gå mod sit værelse

Hun greb fat om hans håndled. "Mal, du må ikke være sur på mig" hun følte sig lille og svag. Hun ville ikke græde, hun kunne ikke græde. Der var bare så mange ting der kørte rundt i hendes hoved. "MØDET!" udbrød hun pludeseligt, og kiggede med store øjne på Malakas.

"nej jeg er ikke sur rose, og hvad for et møde?" han kiggede uforstående ned på hende

Hun gik hen til Mal kyssede ham på kinden. "Mørkets døtre, jeg er nødt til at smutte, ses vi sener?" hun kiggede på Malakas, med et glimt i øjet. Hun begyndte at gå lige så stille og roligt hen mod pigernes gemakker, hun vinkede engang til Malakas og blinkede med det ene øje. Hun kunne ikke lade være med at smile.

han nikkede forstående "jeg er på mit værelse. og nu ikke noget med at fortælle de andre piger om mig vel?" han vendte sig om og gik, midtvejs stoppede han og vendte sig og vinkede, så satte han i løb op mod sit værelse, da han kom ind gik han straks ud på badeværelse og tog sit tøj af og gik ind under den dejlig varme bruser