Hygge med dig- Malakas

han tog bestemtfat i hendes arme og holdt hendes ansigt helt op til hans "overlad ham til mig" knurrede han til hende, han slap hende og vendte sig mod mikkel. han gik ind imod ham og råbte "du ville se mig, Mikkel!" mikkel svarede ikke men løftede tilgengæld hovdet

"Slap af, jeg blev bare overrasket." hun satte sig beslutsomt ned og ventede på at der ville ske noget, i mens hun prøvede ikke at angribe skikkelsen som duftede så GODT!...

mikkel gloede ondt på malakas, han trak en lang kniv frem og stirrede på malakas. "er du klar over hvor meget du skylder mig?!" spruttede mikkel, malakas gik frem mod ham og sagde iskoldt "jeg skylder dig INTET!" han stod foran ham rolig som en klippe.

'En kniv? seriøst, tamt..." Hun grinede for sig selv.
men efter kort tid sad hun og rystede, hun kunne snart ikke styre sine bevægelser, han lugtede så godt... hvordan kunne han ikke blive påvirket.

malakas lod vreden vise sig, det var så kraftigt at selv en blind ville haft kunne fornemme det. han gik frem mod mikkel og vred kniven ud af hans hånd, hans væltede ham ned på gulvet og begyndte at slå med de knyttede næver på mikkel "det er for Tanja,Rose og for alle de andre uuskyldige piger du gjorde fortræd"råbte han ind i mikkels hoved han slog til, han mærkede pludselig at der ikke var nogle modstand mere. han lagde forsigtigt hånden på pulsåren, der var ingen puls. mikkel var død, han rejste sig og gik ud på toiletterne og begyndte ihærdigt at vaske blodet af sine hænder

med stor trang til at kaste sig over den døde krop og drikke alt blodet i ham. "Det gik hurtigt... og lidt for nemt." hun så på kroppen og kaldte må Malakas. "Det her gik ret hurtigt og meget nemt..." hun så på liget og knyttede næverne.

"du skal ikke drikke hans beskidte bldo, kat" sagde han

"Tro mig jeg prøver ikke st tænke på det...." hu gik hen til Malakas og lagde sine hænder bag hans nakke. "Malakas er du okay?" hun kyssede ham blidt på læberne og lagde sin ene hånd på hans kind. "Og sikke et hyggeligt par vi er." hun grinede lidt og så Malakas ind o øjnene.

"godt." han tog tog et par indåndinger og følte sig underligt fri "ja jeg er okay, jeg har ventet flere år på det her" smilede han, han besvarede hendes kys og så smilende på hende "hvad vil du lave nu?" spurgte han glad

"det eneste jeg vil er at have den klamme knækt ud af det her rum og komme væk fra det her.." med et lille suk afsluttede hun: "jeg så vil jeg gå en tur." hun smilede stort og krammede ham.

han krammede hende tæt "lad os smutte" smilte han og trak hende med ud

"E der ikke en eller anden park her?" hun flættede fingrene ind i hans og lænede sig ind til ham.
Det der loge var fåregået havde ikke rørt hende det mindste, Malakas var heller ikke berørt af situationen. Imponerende...

"ikke så vidt jeg ved" mumlede han og gik ud fra skolen, han så sig omkring, der var stadigvæk lang tid til at solen ville stå op

"Skal vi så bare tøffe i byen?" spurgte hun lumskt. Hun havde ikke rigtig noget i tankerne, som sådan.... Men at sidde på et lummert hotelværelse var bestemt ikke hende. "Jeg er nu ret imponeret over hvordan du holder masken." sagde hun og sparkede til en sten som lå i vejen.

"det kan vi godt" smilede han "hvad mener du med det?" spurgte han og så på hende

Med et blik i jorden sagde hun:"når sådan noget sker for mig, eller der er noget jeg ikke kan overeskue, skriger jeg." hun så op og kiggede over på en bygning. "kan man komme op på et af de tage her?" hun smilede stort og lignede en lille pige, som havde fået en ny dukke i gave.

" jeg prøver at sætte det jeg lige har gjort mod ham op imod alt det han har gjort mod Rose og andre uskyldige piger"han kiggede efter på taget, han rystede på hovdet

"hvad har han gjort mod Rose?" hvad handlede det om? Var det hendes Rose? Eller var det en anden? Så mange spørgsmål som skulle besvares på så kort tid..
"hvorfor kan man ikke komme op på taget? Og hvor er det her en kedelig by i forhold til hvor jeg kommer fra." hun smilede og rollede med skulderne.

"det må hun hellere selv fortælle, men han voldtog de andre på børnehjemmet. der var en lille pige Tanja hed hun, hun var 4 år gammel. en dag hvor jeg kom ind på værelset stod han bag hende. og jeg forstod hvad han gjorde... og for første gang gjorde jeg noget ved det" sukkede han, han så smilende på kat " ja Danmark er et kedeligt land, hvornår vil du tilbage til Tulsa? du må savne Daniel, han er en flink fyr" sagde han muntert "men husk på at hvis du vil noget med ham så husk beskyttelse" sagde han i et alvorligt tonefald men måtte kæmpe enbrav kamp for ikke at flække af grin

"Rolig, han er bøsse, så det er måske dig jeg skal sige det til." hun smækkede et stort smil om munden og klemte hans hånd.
Daniel var en flink fyr med et stort pengeforbrug på tøj, støre en hendes ejet.

"beklager at måtte skuffe dig, men jeg er helt igennem til piger" grinede han og løftede hende op i sine arme og kyssede hende heftigt og bed hende let i underlæben "er du overbevist nu?" smilede han

"ikke helt." mumlede hun mod hans mund. Med et hurtigt kys hoppede hun ned og trak sig ind til ham. "hvor skal vi hen? Et diskotek? Et sted at spise? Eller noget i den stil." hun grinede og gik et skridt forand ham og drejede en gang rundt og grinede stort.

"hvad skal jeg gøre for at overbevise dig helt?" smilte han skælmst, han gik hen til hende og fejede hende op i sine arme og kyssede hende hårdt han løb rundt med hende og smilte til hende

"IIIIIIIIIBBBBBB! Det kilder." skrej hun grinene. "du kan jo prøve dig frem. Hun lagde hovedet til bage og strakte hænderne ud i luften. "det her er sjooooovvvvttt." grinede hun højrer.

"for at bevise det, skal jeg bruge et sted hvor det kun er os to og et par kondomer" blinkede han til hende og kastede hende op i luften for at gribe hende igen, det gjorde han et par gange