Hygge med dig- Malakas

"hvordan kunne det være at du smuttede fra Danmark og tog til tulsa." hun vente sig om krammed ham. "og er det altid så skyet?" hun grinte af sig selv og smuttede ud af hans omfavning og hoppede i en t-shirt og et par jeans. "skal vi smutte ned og få noget mad?" hun kiggede på ham med hendes blå øjne.

"min famile, børnehjemmet og så på grund af mikkel, og ja det er altid så skyet her I Danmark" grinede han, han tog et par rene bukser på og gik med hende ned I resturangen

Kattriona tog en bøf og noget salat, da der ikke lige frem var morgen mad. Ikke den sundeste morgen mad men hun spiste det nu aligevel. "hvor skal vi møde mikkel?" hun spurgte hen kastet og så ned i hendes mad.

han tog nogle bøffer og kun lidt salat "vi skal møde ham ved vores gamle børnehjem" sagde han

"okay. Kan vi smutte forbi NH her?" spurgte hun med faflen i bøffen og kniven halvt igennem. Maden var faktisk ikke så dårlig, igen. Bøffen havde godt nok fået for lidt, men det gjorde ikke spor. Hn smilede ved tanken og spiste bøffen.

"selvfølig kan vi det" smiled han, han spiste resten af sin mad og fandt sin mobil frem og så på den, der var stadig lang tid til at de skulle mødes med mikkel, han rejste sig op og betalte tjeneren

"dejligt." hun smilede og tog Malakas i hånden og gik med udenfor, i den kølige natte luft.
Inde i NH var der fyldt med ynglinge som havde travlt. "nogen anelse om hvor yperstepræstinden er?" med øjne søgte hun nogen med røde mærker eller udfyldte blå.... Hvor var det lige at de røde befandt sig?
Kattriona tørede sig i panden og fjernede dækcremen. Ynglingene kiggede undeligt på dem som om de amdrig havde set et rødt mærke.
Med et langt pift fangede hun opmærksomheden. "NOGEN SOM VED HVOR YPERSTEPRÆSINDEN ER?" Kattriona så sig om og fik øje på en som banede sig vej igennem mængden. "vær velsignet. Hvad kan jeg gøre for jer?" hun nikkede og sagde ligeud:"jeg kan se der kun er blå her. Er der slet ikke nogen røde?" præstinden så på hendes mærke. "Nej min kære." "fedt... Så er vi de eneste.... Hura."

"en ære at møde dem frue" sagde han og bukkede for hende som det var skik og brug, han smiled venligt til hende og så på kat "hey så længe vi er sammen skal vi nok klare os mod blå-banden" drilled han

"hmmm.... Sjovt." sagde hun med et grin. "skal vi gå på opdagelse eller skal vi i skole?" hun klemte hans hånd og gik ud mellem alle de blå, som et sort får i en hvid fåre flok.

"skole, det trænger vi til " smiled han og klemte hendes hand, han følte sig godt tilpas herhjemme Danmark

"jeg kan lige så godt sige det nu, jeg skal ikke have dansk.... Jeg smutter hen til fæktning. Skal du med?" med et smil kiggede hun efter en yngling der kunne vise vejen der hen.
En af pigerne så kvaligficeret ud "Hey dig. Hvor er fæktning henne?" hun pegede og gik selv i den modsatte retnig....

"jeg går til spansk, vi ses efter time" smiled han glad, han spurgte pigen hvor spansk var, det viste sig at hun også skulle have spansk. han gik sammen med hende ind til spansk timen

Hun fandt fæktning hurtigt og fik en uniform. "årgang?" "den blå:4 rød:5" hun smilde kækt og fik en makker. Der her var for nemt. Bun tævede ham jo sønder og sammen. Til sidst havde hun vundet så mange gange.
Efter timen fik hun ros og spurgte om hun ikke ville flytte til deres. "Aldrig! Jeg kan lide at være i Tulas"

"vil du med ned I spisesalen bagefter?" spurgte pigen nysgerigt, han nikkede og smiled til hende. de snakkede sammen hele spansk timen, da de skulle ned I spisesalen lod han, hende tage hans hand da denne skole var et ukendt område for ham. han lod sig villigt sætte ved et bord

Efter timen snakkede hun med den dreng, som var hendes makker. "Hvor er du hurtig! Det er sq da sygt!" sagde han til hende. "Joh tak det er ingen ting." hun grinede og fugltes med ham over i kantinen. Hun ledte efter Malakas. Da hun fandt ham sad hen med en anden yngling. "Hey Malakas." hun kom bagfra og rodede i hans hår. "Hej." hun smilede til pigen og satte sig ned over for dem. "Hvornår var det vi skulle møde Mikkel... eller det skulle du jo." hun smilede og grinede let.

"hej kat" smiled han da han mærkede et par hænder I hans hår "jeg var faktisk ved at gå på vej derover nu" smiled han

"Fedt. Så kan det snart være at jeg kan begynde at forstå hvad i alverden folk siger... Jeg hader ikke at kunne forstå det de siger... og så er de blå, ikke at der er noget galt med den farve, det er min ynglings... men jeg føler mig lidt ved siden af her... Forstår du det, eller er jeg den eneste der har det sådan?" hun grinede og så på klokken. "Godt, men Adios. Vi har lige noget vi skal ordne." hun fandt sin creme frem og smurte mærket, nu var hun klar til at gå.

han rejste sig op og kiggede på kat "hvordan tror de jeg havde det i U.S.A?" grinede han

"Ja, okay.... men du lærte det og det var da ikke så svært... men det her! i har 3 virkelige underlige bogstaver.." hun grinede igen og rejste sig op. "Nå skal vi sætte kurs mod Mikkel?"
med et vink til de to ynglinge gik hun hen til Malakas og tog hans hånd.

"du kan også lære dansk. og 3 underlige bostaver?" grinede han, han vinkede farvel til ynglingene "lad os sætte kurs mod ham"

"Ja det der," hun tegnede æ,ø,å i luften... " og så lyder det som om man snakker med et æble eller noget i munden." hun grinede. "ARR glem det.."

Kattriona tog sin mobil og kiggede på klokken. lige knap 12. "skal vi gå eller er der ikke så langt?" hun lagde sit hoved på hans skulder og sukkede tungt.

"der er ikke så langt, kom" smilede han og lagde armen om livet på hende og førte hende ned ad gamle kendte veje, han stoppede foran et gammelt hus, men vinduer der var dækket til med gamle tæpper

Med et smil på læben og Malakas' arm om livet følte hun sig fuldkommen og indså at hun ikke viste hvad hun dog skulle gøre hvis ikke hun havde mødt ham.
Da de kom til det hus sagde Kattriona: "Boede du her?" hun så tivlende på huset med de til dækkede vinduer, og jeg syndtes mit liv var hårdt...." hun krammede Malakas og kyssede ham på kinden. "Nå lad os få det overstået."

"ja det gjorde jeg" sagde han tungt, han gik op ad de gamle trapper og trak kat med, han gik ned den gamle idræts sal og tændte lyset. midt i rummet stod en mørk skikkelse

En dyb knurren undslap hendes mund. 'Var det ham? eller var det hendes sandser der spillede hende et pus?' tankerne fløj igennem hendes hoved og hun kunne ikke holde sig i ro.
Kattriona stod ved siden af Malakas uden at vide hvad der ville ske, men en ting var hun dog sikker på: At der ville være blod, hun kunne mærke den lugt komme fra skikkelsen, det var en lugt man bare sætter tænderne i og ikke giver slip igen.