Hygge med dig- Malakas

B: skoleuniform
T:8.00 (Daggry)
S: ude forand drengenes sove-sal.

hun så på Malakas. hans Honing farvede øjne fangede hende. hun lænede sig ind mod ham og trykkede sine læber mod hans. hun lagde armene om halsen på ham og trykkede hele kroppen ind mod ham. da hun slap ham var hun i en verden der kun var hendes og Malakas. hun smilede til ham.

P: skoleuniform.

han besvarede ivrigt Kattorinas kys, han var heldig. han kiggede på hende, hun er fantastisk smuk, han kunne stadig ikke fatte at den smukke yngling var hans kæreste, hans kæreste det lød godt han smilede til hende. han kyssede hende ivrigt imens han trykkede hende ind mod sig.

"Jeg er så glad for at du kom den aften i templet." hun så ham i øjnene. hun trak sig ud af hans omfavnelse. "Det bliver snart lyst... Øv! kom lad os gå op på dit værlse." hun smilede ivrigt og flættede fingre med ham. "Jeg har enlig slet ikke set dit værlse når jeg tænker over det." hun så tænksomt på ham, men inden hun kunne nå at kysse, ham kunne hun se solen i det fjene.

Mal smilede ``og jeg er glad for at jeg kom i temlpet den aften`` han vidste hun havde ret med hensyn til sole,``jeg advare dig først lige på hvad du kan vente dig, en hel masse bøger og tegninger og skitser.`` han lo. han tog Kattorina op i sine arme, åbnede døren gik ind med hende og lukkede døren med foden. han satte hende ned og smilede ``velkommen til mit værelse.`` han pegede ud mod det lille roede rum.

Hun lod ham tage sig op og smilede da de kom ind på hans værlse. "Hvor er det fint, og du havde ret det er lidt rodet." hun gik hen til skrive bordet og kiggede i tegningerne, "kan du tejne mig eller?" hun så på ham, og så tilbage på tegningerne. "hvilken genrer læser du?" hun smilede, hun var selv en stor bog-orm.

han smilede til Kattorina ``jeg har faktisk tegnet dig`` han tager et lille papir frem og rækker det til Kattorina.

hun tog i mod parpiret og smilede. "Wow er dett mig?!" pigen på tegningen var vidunderlig. hvert enkel linie var lavet med perfrktion. "Hvordan har du lavet det her? bare så dan ud i æuften eller har du kigget på mig i smug?" hun så med lumske øjne på ham.

Mal smilede ``bare rolig jeg har tegnet det i fri luft`` han kyssede blidt hendes pande.

"Hvor er du sød." hun vendte sig om og så ham i øjnene. kom hun tog ham i hånden og lage sig på sengen. "jeg er træt." og hun gabte. hun trak ham med ned og smilede sit rov dyr smil.

han lod sig dumpe ned ved siden af kat, og trak hende ind til sig og kyssede hende længe og inderligt.

hun gengælte hans kys. "Har jeg enlig sagt at jeg elsker dig?" hun så ham alvorligt i øjnen. hun smilede lidt efter og lagde hovdet ind ved hans brystkasse og faldt langsomt til ro.

mal smilede ``ja det har du søde kat`` han lagde armen under sit hovde og nød at kat var der

hun slappede af og lod sin ene arm glide ned på hans nederste del af ryggen. hun tog en dyb ind ånding og smilede. hun tog lidt mere mod til sig. hun lod hånden glide længerne på hans røv. samtidig med at hedes anden hånd stille og roligt kærtejnede hans bryst kasse.

mal smilede han tog sin frie hånd ind under kats bluse og lod den glide om på ryggen, han begyndte at lave små langsomme cirkler. han kyssede hende lidt hårdt men stadig megetblidt.

"Hummmm..." hun sukkede. det var rart at være sig selv sammen med Malakas. hun mærkede hans fingre på sin ryg og smilede. de cirkel-bevægelser han lavede var rare. Tænkte hun som det sidste enden hun blev helt slab og trak ikke vejret. hendes hånd faldt ned fra hans bryst og lavede små strittende bevægelser.

mal smilede. han tog sin hånd om på hendes mave og begyndte at lave de samme små cirkel bevægelser. han kyssede hende blidt,hvor er hun dog smuk tænkte mal.

der var mørkt. hun kunne ikke se. 'hvad er det her for et sted?' hun gik i panik.
hendes krop lavede sitrende bevægelser det hele rystede. 'hvad vil der ske med mig? hvor er
Malakas?' hun kunne ikke mere.

mal mærkede kat sitre ``kat, er du okay?`` han så beymret på hende og klappede hende let på kinderne.

der var noget der rørte hende. 'hvem er det?!' kattriona kunne ikke sige noget eller idet hele taget ikke gøre noget. hun var lammet. hendes krop fungerede ikke, hun trak ikke vejret. der var noget galt! Mørket tog hende i sin vare tækt. hun var et sted mellem liv og død!

mal tog begge sine hænder og begyndte stille at ryste i kat.``kom nu kat, det er mig malakas. din kæreste`` han hørte en lille stemme le, han måtte være blevet sindsyg, skulle han hente cal? jeg gør det om lidt hvis der ikke sker noget med kat. han så ængsteligt ned på kat.

rystelserne blev værer. 'hvad sker der med mig?' hun begyndte at kunne bevæge sine fødder, så hendes ben, hendes krop og hendes arme. hun kunne mærke at luften blev suget ned i hendes lunge og hun begyndte at tale svagt. "Malakas? Malakas er det dig?" hun bevægede hovedet langsomt fra side til side. "MALAKAS!" hun så ham i øjnene. "Malakas...." hun begyndte at græde. "Hvor var jeg? der var mørkt!" tårende trillede ned af kinderne på hende. "Hvor var du? jeg kunne ikke finde dig?!" hun hulkede det sidste ud.

mal krammede kat ind til sig, ``du var her hele tiden, altså din krop var. det kan være du skal snakke lidt med cal om det, det lyder lidt ligsom hendes ånder`` han så alvorligt på hende men blev så blid, han kyssede alle hendes tåre af. og så på hende.

"nej der var ingen, det var kun mig! jeg er så bange, hvad betyder det?!" hun slog armene om Malakas og hulkede enu mere. *snøft* "har du enlig en værlses-kamarat?" hun løsnede sig lidt fra ham og tørede en tåre væk.

mal så inderligt på kat. ``du skal snakke med cal om det, det lyder som om det er ånderne`` han smilede ``niks, her er kun mig`` han slog ud med hænderne for at understrege ordene.

"okay... kan jeg så sove her i nat?" Hun smilede bedende på ham. 'jeg vil i hvert fald ikke sove på mit ejet værlse, hvad nu hvis jeg... ja det der!*' tænkte hun. lagde sine hender på hans nakke og sagde: "Please." hun kyssede ham blidt på munden.