Bøger er så dejlige! (Rosiie)

"jeg, hvis man siger det på en pæn måde, jeg bryder mig ikke om hende" hun kiggede på Kayla.... "hvad synes du om hende??" hun kiggede på Kayla forventede 'hun er da helt vildt sød' hvorfor var der ingen der forstod hende, ingen der kunne se det samme som hun så i Calla.... ondskab.....

Hun nikkede tankefuldt. "Jeg kan ikke bestemme mig til hvad jeg syntes om hende. Jeg syntes det er trælst det med at hun 'snakker med ånderne og har blodtørst' men ellers virker hun sød. Jeg gider bare ikke spilde min tid på fakers" svarede hun og trak på skuldrene. Rosiie ville nok sætte mest på at få Kaylas ærlige mening i stedet for noget opdigtet pis, som man alligevel ikke kunne bruge til noget.

"helt enig." hun kiggede på Kayla. det var vildt at hun var så erlig overfor hende det føltes rart at hun ikke var den eneste der ikke syntes 100 procent om Calla......

"Tror du på at hun snakker med ånder og virkelige har fået blodtørst?" spurgte Kayla. Hun var åbenbart ikke den eneste der havde betænkeligheder om Calla. Pigen var da sød nok, men var hun til at stole på? Det spørgsmål havde Kayla stillet sig selv tyve gange den sidste uge.

"nej jeg tror ikke på det plider-pladder, og det med hendes blodtørst, hun prøver nok bare at spille sej over for os selv om hun ikke har nævnt noget om det i mit nærvær, men det gør mig heller ikke noget jeg stoler ikke på den tøs. hun virker falsk." hun kiggede på Kayla det var rart at hun kunne snakke så åbent med hende om det. det kunne hun også med sin bedste venind Kat, men det var alligevel noget andet med Kayla.

"Det gøre jeg heller ikke," svarede hun og så på Rosiie. Kayla blev enig med sig selv om at hun var heldig at løbe ind i Rosiie. Hun virkede som en fantastisk veninde. Hun smilede og så sig om. Det var meget mørkt og Kayla slog armene om sig.

"fryser du?" hun så på Kayla "det er rart der er en der det nogen lunde som mig med hende" hun smilede.

"Nej ikke rigtigt," svarede hun og smilede. Hun lod armene falde. "Det er bare en vane," tilføjede hun hurtigt.
"Ja, du var så utrolig heldig at løbe ind i mig!" sagde hun og grinede.

hun grinede lidt af hendes kommetar. "har du hørt hun er gravid?! jeg tror nu ikke helt på det, men alligevel!!" hun så på Calla, fuck nu lød hun lige som nogen af de der dårlige sladder blade, man kunne købe verden over! "ej undskyld Kayla det er ikke fordi jeg ville lyde som en sladderhank, men det er bare rart endelig at have en snakke med, som faktisk forstår mig, på den her måde!" hun smilede til Kayla...

"Hun fortalte mig det," svarede Kayla tøvende. Så grinede hun over Rosiie. "Det er helt i orden. Jeg er glad for at have en at snakke med," sagde hun med et smil. Hun havde i starten troet at hun var den eneste der ikke kunne lide Calla, og derfor var hun ekstra glad for at Rossie hellere ikke kunne.

"tak i liige måde" hun vidste ikke hvorfor, men lige nu var Kayla meget bedre end Kattriona at snakke med... "hvad sagde du da hun fortalte dig det? jeg synes det er så syndt for Malakas og Kat. jeg tror Kat er helt vildt ked af det, men hun viser ingenting." hun trak på skuldrende, hun følte sig så glad lige nu...

"Jeg sagde at jeg ikke gad have noget at gøre med fakers," svarede hun og trak på skuldrene. Hun lagde hovedet på skrå og rynkede panden. "Hvad er der mellem Kat og ham der fyren?" spurgte hun. Kayla kunne ikke huske navnet på Callas kæreste, eller eks-kæreste, eller hvad det nu var.

"hmm klogt svar. Kattriona og Malakas er blevet kærester, det skete bogstavligtalt som kærlighed ved første blik!" hun kiggede på Kayla. "jeg er måske bare lidt bange for at hun glemmer mig, og heller vil være sammen med Malakas!" hun kunne mærke en tåre trille ned ad hendes højre kind hun tørede den stille væk. "jeg ved godt det sikkert bare er noget jeg bilder mig ind" hun så sig omkring. og svupti så sad Klokke ved hende...

Kayla rynkede panden og bed sig i læben. Det var lang tid siden hun havde snakket med Kat. Kayla så tåreren og tog Rosiies hånd. Hun gav den et blidt klem. "Jeg er sikker på at Kat ikke glemmer dig," sagde hun. "Og hvis hun gør, skal vi to sørge for at hun kommer til at fortryde det," tilføjede hun med et skævt smil.

hun kiggede på Kayla, hvad mente hun med at de ville få Kat til at fortryde det??? "Hvad mener du med at hun vil komme til at fortryde det, det lyder måske som om jeg er snot dum´, men jeg forstår det ikke helt!?" hun vidste godt dybest inde at Kat nok ikke ville glemme hende, men der sad stadig en lille smule frygt i hende...

Hun smilede lusket til Rosiie og sendte hende et drillende blik. "Vent du bare og se," svarede hun. En plan tog langsomt form i hendes hoved, men hun ville ikke fortælle Rosiie om det endnu. Hun klappede begejstret i hænderne og begyndte at hoppe.

"Kayla det der smil skræmmer mig lidt, kan du ikke fortælle det... Og ved du hvad det værste enlig er?" hun kiggede lumsk tilbage på Kayla, hun ville fortælle Kayla hvad hun på en måde havde lovet Kat at gøre, men det var sådan et løfte der stod i mellem linjerne... hun kunne mærke en lille djævel inde i hendes krop, men den var ikke ond, den var der bare, sad og fortalte hende at hun skulle fortælle Kayla om det!!!

Hun rystede smilende på hovedet. "Nej, jeg fortæller dig det ikke, men bare rolig, hun kommer ikke til skade. Ret meget i hvert fald," sagde hun og grinede. "Hvad er det?" spurgte hun nysgerrigt. Hun så på Rosiie. Hendes indre hævnknap var trykket i bund og hun ønskede at hævne sig på alle der nogensinde havde gjort Kayla ondt. Hun beherskede sig dog og nøjes med at stampe en gang i jorden.

hun kiggede på Kayla "Jeg er indbildsk nok til at tro at Kat kunne glemme, jeg mener vi er jo ligesom søskende!" hun kiggede på Kayla, hun ville gerne finde ud af hvad hendes plan gik ud på!! "Kayla jeg tænkte på om Calla nogensinde er faldet om, mens hun var i nærheden af dig? og i så fald fortalte hun dig om de der ånder, der havde sagt et eller andet til hende??" hun var sååh nysgerrig, hun kom til at grine da hun hørte hvor stor en sladderhank hun lød som, men den her gang var hun mere journalist, end selv bladet der kom med alle de der historier...

"Kat glemmer dig ikke. Hun er ikke dum," sagde Kayla. Det stak i hendes hjerte ved Rosiies ord, men hun sagde ikke noget, hun smilede bare. "Jeg har kun mødt Calla en gang. I biblioteket. Hun faldt om, og bagefter sagde hun noget om at ånderne havde sagt at hun skulle dø, men hun kunne ændre det," fortalte hun og himlede med øjnene. "Jeg tror virkelig ikke på hende!" udbrød hun.

"nej du har ret Kat er ikke dum!" hun smilede. HVAD skulle Calla nu også lige pludselig dø? nej hvad fanden foregik der med den pige...

Hun smilede. "Har du set Calla når det sker?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå. Kayla mente at hun også godt måtte udfritte Rosiie for info, når nu hun gjorde det. Inderst inde håbede Kayla også at hun kunne lede Rosiies tanker lidt væk fra Kat..

om hun havde set Calla falde tsk! "om jeg har 2-4 gange, hun falder næsten om hver tiende minut" hun grinede lidt... men kom hurtigt i tanke om Kat igen, det hjalp lidt når hun var sammen med Kayla... "skal vi ikke lave noget i stedet for at sidde her og ævle løs hele tiden, jhvad kan du lide at lave som har lidt fut i det?" hun kiggede nysgerrigt på Kayla.

"Sikkert," mumlede hun og lod blikket glide væk fra Rosiie. Hun tænkte sig lidt om. "Jo lad os det, men jeg ved ikke hvad vi skal lave," sagde hun og smilede svagt. Alle hendes fritids interesser var noget der var stille og roligt. Hun nød at have ro omkring sig.

"hmmm, så kan vi da tænke i lang tid, hvad med at trippe ud i skoven, og finde ud af hvad der sker der ude, det er som om man ser flammer der ude nogen gange, uuuuh" hun puffede svagt til Kayla og grinede. "ej bare roligt jeg elsker bare at være i skoven, nu her. vil du med?" hun så nysgerrigt på Kayla...