En kedelig aften //Nefertari//

T: efter sidste lektion
S: ved en bænk
V: overskyet
O: Nogle får elever som er på vej fra sidste time

Mira gik hen til en af bænkene i parken. Det var dejligt at side lidt ude efter at have været spæret inde i flere timer. Mira havde altid hadet de sidste timer. Hun synes altid de sneglede sig afsted. Nogle var interesante nok men bare for lang trukken.

Nefertari skatede ned af stien, på vej til pigernes sovesal hvor hun vil læse nogle af de bøger hun havde fået lov til at låne, fra biblioteket. nefertari så op på himlen, der var overskyet, men med få huller, så man kunne se den sorte himlen, med alle dens stjerner. Og en særlig stjerne lyse kraftigt, og som hun kendte rigtigt godt, for den stjerne lyse også kraftigt, den dag hendes forældre døde, og på den dag hvor hun fik Mærket. Mon om der end skere noget godt, eller dårligt nu? Tænkte hun, og så ikke den trærod der stak op af jorden. Så hun fladt så lang hun var, ned på jorden. "Det tænkte jeg nok," sagde hun højt for sig selv.

Mira kunne hører nogle var på vej i hendes retning. Hun så en pige komme kørerne på sit skatboard. Hun så ikke en rod som stak op af jorden, for hun havde øjnene rettet op mod himlen. Mira nåede ikke at råbe hun skulle passe på inden hun var kørt over den og var faldet om på jorden. Mira rejste sig fra bænken og gik hen til hende. "Er du okay?" spurgte hun forsigtigt.

Nefertari så på det hun hørt en pige snakke, og hun vidste ikke om det var til hende der blev spurgte til, om hun var okay. Pigen der ånenbart havde set hendes fald, så ud til at være en smule genert, hvis ikke meget. "Ja. Jeg har ikke haft det bedre i tid." Nefertari smilte til pigen, og hun vidste ikke hvorfor, men hun begyndte at le. "Undskyld," prøvte hun at sige mellem latterne.

Mira kikkede lidt underligt på hende. "Er du helt sikker på at du er okey." Hun rakte en hånd ned så hun kunne hjælpe hende op igen.

Nefertari nikkede og tog pigens hånd, og trak sig op af stå. "Ja, selvførgelig." Smilte hun til pigen og tog pigens underarm, "jeg hedder Nefertari Black Convalarium." Sagde hun, og valgte ikke at spørge om hendes navn, så hun selv kunne fortælle det. Hvis hun ville.

Mira tog fat i pigens underarm og hilste på den måde som man hilste her "Hej Nefertari, jeg hedder Mira" hun var glad for at Nefertari ikke var kommet noget til under sit lille uheld men det kunne jo ske for enhver.

Nefertari smilede til Mira, og gav Miras underarm et lille klem. "Hyggelig af møde dig," sagde hun, og for en sikker kiggede hun ned af sig selv, for at se om der sket noget. Selvom hun ikke kunne mærke at der var sket noget. Kunne man ikke være sikker altid. Og da hun kunne se, at der ikke var noget, kiggede hun op på Mira igen. "Nårh. Har du være har længe?" Sprugte hun Mira.

Mira kikkede på hende der var ikke sket hende noget, det håbede hun ihvertfal ikke."Jeg har været her i et stykke, men tiden er smeltet sammen for mig, jeg ved ikke sådan cirka 3-4 måneder tro jeg men tiden er smeltet sammen for mig, hvad med dig." Mira kikkede på hende, Mira synes hun var sød.

Nefertari trak på skuldrene. "Jeg tror der er ca. 10 måneder jeg kom. Men for mig har tiden også fløjet afsted. Men jeg tror de fleste har det sådan," Nefertari smilte til Mira. Hun er ret sød, tænkte hun for sig selv. Nefertari tog fat i sit skatboard og i sin taske, som har fløjet i stykke væk, og gik tilbage da hun fandt sine ting. "Hvad levede du før jeg faldt? For hvis du har lyst, kunne vi lave noget sammen. Men kunne hvis du har lyst."

Mira kikkede på Nefertari, hun havde tabt sine ting og var gået over for at henet dem "Jeg sad bare og slappede af inden du kom, jeg havde været indefor i et stykke tid så jeg trængte til at komme lidt ud. Jeg ville gerne lave noget sammen med dig, jeg ved aligevel ikke hvad jeg skal lave nu, hvad kan du lide at lave." Mira kikkede nysgerigt på Nefertari.

"Ved det ikke, jeg har ikke noget bestem jeg laver. For det meste finder jeg på noget nyt en gang imellem." Nefertari så at Mira kiggede nysgerigt på hende. *Jeg kan umuligt være interessant på nogle måder,* tænkte hun. "Er der noget du kan lide at laver? For jeg er frisk på næsten hvad som hels. Men også kun næsten." Sagde Nefertari som smilede til Mira.

"Jeg kan godt lide at danse, læse, synge og male, men jeg kan også godt lide at prøve noget nyt, for det er ikke kun sjovt at prøve det samme hele tiden," Mira kikkede på Nefertari, "hvad kan du godt lide at lave, det kan umugeligt være mere kedeligt ind det jeg kan lide at lave." Sagde Mira med et lille smil på læben.

Nefertari trak på skuldrene, hun var ikke helt enig med hende, hun synes noget af det hun kunne lide, var måske en smule kedeligere, end det Mira nævnede. "Jeg kan godt lide at spille musik, stå på skateboard, læse, høre musik, træne med våben og nogle få andre ting som jeg ikke kan huske lide nu." Hun sagde med et lille undskylde smil på læberne. "Jeg ved ikke om det noget du kan bruge."

"Det lyder meget sjovt, jeg ville ønske jeg kunne slås med våben, jeg synes bare jeg selv er for klodset til det, jeg ved ikke helt hvad mange synes jeg er god til det men jeg synes det ikke." Mira kikkede undskyldende på Nefertari, hun kunne godt tænke sig at lave noget sammen med hende men hun synes ikke selv hun var god til noget.

Nefertari tænkede selv om for at se, hvad de kunne lave sammen, så det også bliver sjovt for dem begge. "Du kan lide at synge. eller det sagde hun i hvert flad, og kan lide at spille, så vi kunne gå den til musiklokalet og spille sammen. Eller jeg spiller og du synger." Sagde hun lidt usikker på at Mira ville det. "Men jeg vil gerne lære dig at slås, hvis du ville det. For du bestemmer." Nefertari lidt at hun vil en af ting, men hvis hun vil, var hun klar på noget andet som Mira godt ville lave.

"Vi kan godt spille og synge, jeg har lært at spille giutar og klaver, men vi skal kun lave det hvis du har lyst," hun kikkede undskyldende på hende, hun ville godt lave noget som de begge gerne ville lave, det var ikke sjovt hvis kun den ene havde det sjovt.

"Undskyld," sagde Nefertari og bed sig i underlæben. Det var ikke hendes meningen at såre hende eller noget. "Jeg tror ikke du spillet på noget. Det må du undskylde." Nefertari smilede og rystede på hovedet, de kunne ikke så godt finde ud af hvad de skal lave. "Hvad med at vi spiller... Synger... Et eller andet. Og hvis vi har lyst og/eller tid, vil jeg gerne lære dig at slås. Hvad siger du til det?" Nefertari kiggede forventningsfuldt på Mira.

"Det lyder som en fin ide, men tag det ikke så tungt at du ikke vidste at jeg spillede det er der ikke mange der gør jeg har spillet siden jeg var en lille pige, jeg har mange ting jeg laver og nogle mere ind andre," Mira smilede til Nefertari, hun skulle ikke tage det så tungt der var ikke mange som vidste at Mira kunne spille.

"Okey," Nefertari smilte taknemmeligt til hende, fordi hun ikke blev sur over det. Men jeg skal lige hente min violin på mit værelses. Vil du så vente end her, eller i musiklokalet?" Spurgte hun Mira. Hun fjernede noget hår der dækkede hendes øjne og smilte varmt til hende.

"Jeg kan godt vente i musiklokalet, så kan jeg også gøre det klar som jeg skal bruge." Hun smilede til Nefertari, hun skulle lige gøre sig klar nede i musiklokalet hun skulle nemlig gør klar og varme op inden hun kunne synge for ellers kunne hun ikke synge unden at får ondt i halsen. "Kom du der ned, når du har hentet din violin."

"Fint. Vi ses om lidt," hun tog sin skateboard under armen, og løbte hurtigt hen til pigernes sovesal, op af trappen og hen til sit værelse. På vej på var der op til flere der så på hende, som om fanden var lige i hælene på hende, og selvfølgelig var Nefertari ligeglad med det.

Mira kikkede efter hende da hun løb, Mira vendte sig om og gik ned mod musik lokalet. Det havde lignet at der var en som havde jagtet hende. Mira gik næsten ind i døren som førte indenfor, "hvorfor er jeg bare ikke gode venner med dører," tænkte hun. Mira havde næsten gået ind i alle døre på et eller andet tidspunkt. Hun var så optaget at hun ikke havde lagt mærke til at hun var kommet ned til musiklokalet.

Nefertari lade sit skateboard i et hjørnet, og fandt sin violin som var under hendes seng og var på vej ud af værelse, da hun kom til at se på sin mobiltelefoner. Hendes lillebror Eliot havde skrivet til hende, hvor han fortalte hende, at han, og de savnede vild meget. Hendes blik blev formørket, men hun rystede hurtig på hovedet og skyndte sig hen til musiklokalen.

Mira gik ind i musiklokalet. Hun fandt en guitar som hun havde spillet på før. Hun slog nogle af stregene af. Den lod som den skulle. Hun begyndte at spille en sang som hun havde skrevet sammen med sin veninde. Den handlede om at kæmpe imod folk som, hakkede ned på andre, og bestemte over dem. Hendes veninde havde haft en kærste som havde komanderet rundt med hende.