Fristed for tanker - Miribelle

Tid: Det går jo på nattetid, så klokken er omkring 3:00-3:30 om morgenen, sen eftermiddag.
Omgivelser: Mørke bogreoler med både nye og gamle bind. Jeg befinder mig i den del, hvor der både er manuskripter på stykker og gode skønlitterære romaner.
Sted: Biblioteket, sektionen lige op ad computerne.
Vejr: Det er nat, vinden er ikke stærkt, og det er nogenlunde lunt, næsten klar stjernehimmel.


Adrian stod lænet op ad enden af bogreolen. Han havde en bog i hånden, og stod og læste starten, blot for at få overblik, og se, om det var noget for ham. Han havde allerede et par bøger liggende på bordenden nede ved computerne, lige nede ad 'gangen' skabt af bogreoler, fyldt med bøger. Han rynkede svagt brynene, og smækkede bogen sammen, hvorefter han satte den på plads igen, og begyndte at læse, hvad der stod på bøgernes bind, med armene over kors og den ene hånd under hagen, for at holde hans hoved. Han havde læst nogle af dem, faktisk ret mange, og de fleste lød ikke specielt interessante, men han havde virkelig lyst til at læse en god bog, så måtte derfor lede videre.

Your turn!

En lille bleg, sortklædt skikkelse trådte lydløst ind i biblioteket. Den sorte kjole fløj let omkring hende og korset-bindingerne gjorde det tydeligt hvor tyng hun var. Hun var lav, men udstrålede en voldsom, sort aura. Et par sorte handsker dækkede hendes yngerarme, mens hendes hvide fingre var frie.
Hun gik ned af reol-gangen mens en finger strøg over bogryggene og samlede støv i hendes hånd. Egentligt ledte hun ikke efter noget særligt. Hun ville bare gerne have lidt stilhed, og hvor var der mere ro end biblioteket?

Hun åndede tungt ud og så hen imod de store vinduer, hvor de tilbage-trukkede gardiner afslørede den smukke nattehimmel. Selv som menneske havde hun følt sig bedst tilpas om natten.
Fraværende løftede hun hånden op til 4. trins emblemet på hendes bryst og så videre op til mærket i hendes pande. Hun havde aldrig været religiøs og hun havde også svært ved at tro på Nyx ... Men det var nu alligevel en smuk ting, at tænke på ... At hun var i forvandling.
En larve, der ville blive en smuk natsværmer.

Adrian tog endnu en bog ud, og pustede let på forsiden, da den var støvet. Det var et billede af en kvinde på en seng, i tydelig renæssancestil, og en mand i mørkt tøj og blod ned ad munden, der gemte sig bag sengen. På bogen stod der tre enkle ord. 'Bram Stroker: Dracula'. Adrian havde selvfølgelig allerede læst den, og i forhold til mange andre vampyrer, kunne han godt lide den, og historien bag gjorde den blot endnu mere interessant. Ligesom bogen, der stod lige ved siden af Dracula. Stormfulde højder. Han stillede bogen tilbage, og så sig omkring, hvorefter en sort bog med et æble tog hans opmærksomhed. Dén kunne han ikke ide. Adrian kunne ikke lide nogle bøger, der fik vampyrer til at virke feminine. At ... glitre i solen? Nej tak. Han grinede let, og vendte sig, og gik ned ad gangen med bøger med armene bag ryggen, mens han kort rodede rundt i elevernes sind, da han jo også havde ansvar for, at holde øje med dem.

Mens hun tænkte på, at hun nok burde til at genoptage sine timer, kom hun til at tænke på, hvor mange lektier hun egentligt havde misset hjemme i England. Lektier havde aldrig været noget, hun havde gidet, men hun var lidt skuffet over sig selv i ét fag. Poesi. Det eneste fag, hun egentligt følte noget for ... Musik var også okay, men det var begge meget frisindede fag.
Med et dybt suk og uden nogen tanker om virkeligheden, gik hun lige ind i noget, der føltes som en mur. Da hun med en række bandeord tog sig til panden og så op, gik det dog op for hende at det var en lærer - en vampyr.
Hun brummede noget, der skulle forestille en undskyldning uden ord, mens hun trådte et skridt tilbage og overvejede om hun kunne nå at stikke af inden hun fik en skidebalde. Vampyren ville helt klart ligge mærke til, at han ikke havde set hende før. Hun skulle nok heller ikke have pjækket fra alle timerne første dag.

Adrian mærkede ikke andet end et svagt skub, da en elev gik ind i ham. Hendes udseende var næsten kun to farver, sort og hvid, mens andre elever gerne ville bruge lidt andre dybe farver, for ikke at se for mørke ud. Ikke fordi, at det ikke klædte hende, men alligevel synes han, at det var en lidt trist farve, at gå i. Han smilede kort, og overvejede, om hendes undskyldning var en rigtig undskyldning, men trak let på skuldrene, da han ikke gad at give en straf, når han næsten lige var startet som lærer. Desuden var det et uheld. Men var det et uheld, at hun ikke havde været i skole hele dagen? Han hævede et øjenbryn, og så kort på bogreolen, hvorefter han så tilbage på eleven.
"Det er helt okay. Ved du godt, at der faktisk er mødepligt til timerne?" Han smilede sit lette og overbærende smil, der gjorde det tydeligt, at han ikke var sur, men heller ikke tilfreds, og ventede på den nye elevs reaktion.

Hun rettede sig op og følte lidt at 4. trins emblemet var hende en burde. Hvis hun stadig havde været på 4. trin, ville vamyren sikkert bare have troet, at hun lige var blevet mærket og ikke kunne finde rundt. Nu måtte hun til at forklare sig - og lyve. Men det var heldigvis noget hun var vant til. Hun vidste at vampyre nærmest var i stand til at læse tanker, men hun vidste også at vampyren foran hende umuligt kunne have den evne i særligt stort omfang.
"Jeg er lige kommet hertil fra England," sagde hun med et skuldertræk og gik hen imod en reol, uden at vise den mindste smule respekt overfor vampyren. "Jeg kunne ikke finde de rigtige klasser. Og det er ikke ligefrem rart at hænge på fremmede ynglinge, for at finde det rigtige lokale." Hun sagde det så skødesløst at hun var sikker på vampyren ikke ville kunne holde den rare facade.
Henkastet greb hun ud efter en bog i reolen. William Blake, stod der på bogryggen.