Andy Quinn, havde ikke krea til overskrift ^^'

Andy stod lænet op af den store ladeport, overfor staldene. Hun ville helst ikke nyde sin smøg i nærheden af hestene, det følte hun ikke helt var fair overfor de følsomme kræ. Hun tog et sidste langt hvæs på cigaretten, før hun med tommelen knipsede den ned på jorden, og tværede den ud foran sig med sin skosnude. Hun slog blikket op og kiggede ind i den åbne stald, derefter tilbage mod skolen. Det var ikke just fordi hun havde andet at lave...at tage over til stalden alene, virkede bare lidt loner-agtigt. Og så igen, dyr havde det tit med at have den her...beroligende virkning på hendes sind. Og lige i øjeblikket kunne hun mærke at det ville være godt for hende med lidt afveksling, hun havde én af hendes tilbagevendende drømme i nat. Dagen hvorpå hun blev mærket, ikke fordi det havde været skræmmende overhovedet, det havde bare været..ubehageligt. At skulle vide hun skulle forlade Janice og hendes far...og hans musikbix. Hun savnede det gamle liv.

Andy smurte ærmerne op til albuerne på den mørkeblå cowboy-stof skjorte. Indenunder bar hun en sort, lidt løsthængende tanktop og dertil et par tilpas tætsiddende grå cheap mondays, der hang en smule nede om hofterne på hende således at stoffet krøllede en smule her og der om hendes ben. De smalle læber skilledes i et venligt smil mod pigen der befandt sig i stalden..pigen stod og nussede om en af hestene. Det var åbenbart ikke kun Andy der havde fået den idé. Hun placerede lidt drenget sine hænder i baglommerne på de grå jeans "hejsa".

Andy blev lettere overrasket over den spektakulære øjenfarve pigen havde. Det var jo først nu hun kiggede rigtigt på hende,- Hun kneb kort øjnene sammen, efter pigen havde sagt noget til hende, som om hun havde været koncentreret om noget andet og lige skulle tænke hvad det var der var blevet sagt til hende. "øhm,- nej ikke helt..jeg har gået her i to års tid" Hun smilede skævt og betragtede igen pigens øjne, det virkede som om hun undgik øjenkontakt. Og så virkede hun ret sky og..på vagt? Lidt ligesom de fleste heste reagerer på nyt selvskab; da de er utrolig følsomme dyr, skal de altid måle én af før de lader dig komme tæt på. Andy lænede sig let op af en af bjælkerne i stalden "er det linser?" spurgte hun roligt og nikkede kort mod hendes øjne. Der var jo en eller anden japansk sub-kultur hvor det var stærkt på mode med tofarvede øjne. Så det ville ikke undre hende hvis det var dét, snarere hvis det viste sig at være hendes rigtige øjenfarve. Det ville være..usædvanligt.

Andys ansigt påtog sig automatisk en undrende mine, idet pigen omtalte sig selv, som dronningen gør. Eller som en lettere skizofrenisk person gør. Først kiggede hun hurtigt rundt i lokalet, i håb om at få øje på en person mere, som hun bare måtte have overset. Men der var kun de to i stalden..."vi..?" spurgte hun så, i et lille skævt, kringlet smil.
Det overraskede ikke Andy at pigen fortalte hende at hendes øjenfarve havde udsat hende for mange komplikationer. Hun var bare forundret over det var hendes naturlige øjenfarve. Dog overbeviste hun sig selv om at fatte sig og bevare roen udadtil, det ville være synd at overrumple pigen, nu hun i forvejen virkede så..skrøbelig. "ja..folk har det med at nedgøre dét der er dem selv overlegen" sagde hun blot, efterfulgt af et let charmerende blink med det ene øje, som for at muntre hende lidt op og fortælle hende at det ikke var noget at lade sig påvirke af. Selvfølgelig kunne det være svært at ignorere andre folks ondsindede handlinger, hun havde selv skullet mærke til det, da hun sprang ud. Hun var bare glad for at hendes far havde støttet hende, havde hun haft kontakt med sine forældre den dag idag, havde hendes mor nok stadig prøvet at overbevise Andy, og hende selv, om at det bare var en fase.

Andy nikkede langsomt og overbeviste sig selv om at hun helt sikkert så ud som om hun forstod hvad pigen snakkede om. Det gjorde hun ikke, overhovedet ikke. Noget tankekrafts-agtigt? Dét faldt helt ude for hendes rammer. Hendes verden bestod af fakta, store tanker om livet og kvinder. Færdig bum, ingen overnaturlig ting omkring tanke-tele-et eller andet. Men så igen...hvordan havde hun ikke reageret for tre år siden, hvis der var én der prøvede at bevise hende om vampyrernes eksistens? Hun var før blevet overrasket...livet kom sku bag på hende en gang imellem.
Hun kunne ikke helt lade være med at smile lidt bredere, da pigen bag hesten et kort øjeblik virkede forvirret og derefter blot sagde at hun ikke var nogen overlegen, blot frygtet. Andys smil falmede let hvorefter hun blot rystede svagt på hovedet, hun havde misforstået hende "..og du er frygtet fordi du har noget de ikke har. Dermed er du, i deres verden, dem overlegen." hendes smil var mere roligt og venligt som det havde været igennem hele starten, "jeg synes det er smukt" tilføjede hun så, og nikkede let for sig selv. Blot for at understrege det.

Andy vippede hovedet let på skrå, da pigen bed tænderne sammen og sagde at hendes øjne var dæmoniske...at de var skylden til at hun havde været igennem alle de ting. Hun kastede et blik ned på pigens arm, da det virkede som om hun ville have at hun skulle lægge mærke til det. Der var en masse ar fordelt overalt på den blege, papirtynde hud. Andy skubbede sig let væg fra stolpen og tog automatisk et skridt hen mod pigen, som for at fare hen til hende og hjælpe,- hun greb sig selv i handlingen og endte med at stå ubestemt og en smule magtesløst tilbage. Hun kiggede fortrydende på armen og åbnede munden let, tyggede på situationen.."du..må ikke være så hård mod dig selv" sagde hun så, sank kort og løsrev blikket fra de mærkværdige ar. Hendes brune øjne hvilede alvorligt på pigen, Andy så ikke vred eller stødt ud, blot bestemt og eftertænksom. "hvad er der sket dig?" sagde hun så, og lænede sig forsigtigt op af stolpen igen, tøvende. Hun kunne mærke det her beskytter-gen træde frem i hende, fuldstændig ligesom når Janice havde slået sig, eller noget. Så var hun der straks til at rense sårene, forbinde det, og belære hende om at hun skulle være forsigtig. Hvis ikke for hendes egen skyld, så for Andys, for hun hadede at se hende sådan.

De bitrte smil og den lidt sammenbidte kommentar, fik Andy til at løfte sine hænder op for sig på en afvæbnende måde "wow,- det var ikke dét jeg mente.." Hun fulgte pigen med øjnene, idet hun lagde striglerne og flyttede sig fra hesten, "jeg hentydede til dit åbenlyse had til dine øjne. Det er synd hvis du hader dig selv for at være i besiddelse af noget så..specielt" Det sidste ord kom med et eftertryk, og efter en smule tøven. Hun ville helst finde det rigtige ord for det. Og specielt virkede som det mest passende, de var smukke og anderledes; specielle.
Andy hvilede stadig sit blik på pigen, da hun havde sat sig ned på en halmballe nær hvor hun stod. "ja..men i hvilken forstand?" Andy havde ikke som sådan hørt om det, men derimod læst om den bog hun havde lånt om det okkulte. Der var jo mange måder at gøre det på,- hun afventede en forklaring, kiggede blot roligt på pigen.

Andy smilede blidt og trøstende mod pigen og rystede afværgende på hovedet, da hun undskyldte. "det skal du ikke tænke på" lød det blot roligt fra hende, hun holdt opmærksomt blikket på pigen, da hun forklarede om hvordan folk havde behandlet hende og hendes søster/tvilling.
Hendes ansigtsudtryk blev mere og mere oprørt, efterhånden som pigen fortalte. Det var jo fuldstændig sindssygt at man kunne få sig selv til at gøre den slags mod et andet levende væsen. Og så et barn..hårene rejste sig næsten i nakken på hende. Hun kunne se på den anden at hun var begyndt at græde, og gemte sit ansigt i sine hænder..forsigtigt lod hun kroppen glide ned af stolpen, således at hun sad på hug ved siden af pigen. Fordi pigen sad på en halmballe, var hun højere oppe end Andy. Hun lagde let sin hånd på hendes skulder "hvem var de?" spurgte hun så forsigtigt, måske med det spinkle håb at kunne gøre et eller andet. Bare noget.

Andy rynkede let brynene og kiggede medfølende på hendes skikkelse. Hun virkede helt skrøbelig, ligesom med et korthus, man skulle passe på med at puste for meget til det, ellers gik det bare i stykker. "fik I hjælp?" spurgte hun blidt og holdt roligt øjenkontakten med pigen. De måtte være en del af en eller anden fanatisk sekt, eller noget. Andy havde ikke troet at folk der var sådan stadig..kunne slippe afsted med deres handlinger. Det var direkte afskyeligt,-
Pigen virkede ikke til at have noget imod at hun holdt hende på skulderen, hun kunne mærke hvordan den spinkle krop rystede under hendes håndflade, forsigtigt strøg hun hånden frem og tilbage over hendes skulder, beroligende. Hun smilte varmt til pigen, da hun sagde sit navn "hej Espíritu" hun smilede lidt over at hun selvfølgelig havde en smule svært ved at udtale navnet. "jeg hedder Andy" tilføjede hun så, kiggede prøvende på hende. Stakkels menneske.

Andy kunne ikke helt lade være med at smile, da pigen kluklo af hende.."er det virkelig så slemt?" lød det så drillende fra hende, mht. hendes mangel på udtale. Hun nikkede blot langsomt, da pigen sagde tak, "jamen selvfølgelig. Det ville skuda være svinskt at lade dig sidde" hun stak et skævt smil om de smalle læber, før hun rejste sig op og kiggede hen på hesten, der stadig stod midt på staldgangen, siden Espíritu havde lagt striglerne. Hun traskede let hen mod den og lod den snuse til hendes hånd. Dyret prustede stille, før det vendte hovedet og tog let fat i skjortelommen med det yderste af mulen. Andy slog en let latter op, før hun satte hænderne på hestens bringen og roligt fik den ledt ind i stalden igen..dyret gjorde et kort, forventningsfuldt kast med hovedet, Andy skævede til det og stak den en af gulerødderne fra en spand i staldgangen.
Hun kiggede over mod pigen og smilede let mod hende, før hun lukkede boksdøren ind til hesten. Hun kastede et blik ud mod himlen udenfor..

Andys læber skiltes i et nyt, naturligt charmerende smil mod pigen, da hun drillede hende med sin accent "that's allright, myLady, I'll call you spirit instead,-" sagde hun så, med en tydeligt overdrevet, forfinet brittisk accent. Som de der højrøvede adelsmænd snakkede, derefter slog hun en latter op og gfjorde et demonstrativt, adeligt buk mod hende. Som var hun en fin adelsherre, med en kop te i venstre hånd. Hun grinede igen og kiggede kort på pigen, hun virkede til at være i bedre humør nu,- godt.
"nedturskoste.." svarede hun, som kommentar til det med at mange ville have ladet hende sidde, hun blinkede igen til hende, for at lette stemningen. "jeg stod op af laden overfor og røg..havde ikke rigtig andet fornuftigt at tage mig til." Andy sendte hende et kort smil, der var mange der syntes hun var en idiot at ryge som yngling. Andy selv var pisse ligeglad, enten klarede hun det, ellers gjorde hun ikke. Det sidste hun ville var skuda at rette sin livsstil ind, fordi en eller anden Nyx havde bestemt sig for at nu skulle hun altså være vampyr og forlade et perfekt liv, for at starte noget andet. Der var så mange der synes Nyx var ih og åh så dejlig, at det var en velsignelse at være blevet udvalgt. Hende i røven. "Det viste sig da at være meget belejligt at jeg kom forbi" sagde hun så og nikkede sigende mod pigen.

Andy smilede skævt for sig selv, fordi Espíritu grinede muntert. Det var rart at høre hende være glad, eftersom hun havde haft den her tunge sky over sig af dårligt, trist, humør.
Hun rettede let sin kropsholdning, så hun stod mere oprejst, da hun hørte pigens bekymring i stemmen, efter hun havde nævnt hun stod og røg...shit. Pigen gik hen mod hende og lagde begge hænder på hendes skuldre, kiggede hende lige i øjnene og fortalte hende at hun ikke måtte dø. Andy stod blot stille, kiggede på hende med let åben mund.."øh.." hun så hende overrasket og en smule undrende i øjnene, før hun tog sig sammen til at svare. Pigens bekymring fik hende næsten til at føle at hun burde have dårlig samvittighed over at have fortalt sådan et skrøbeligt sind at hun røg. Hun rystede let på hovedet, før det skæve smil igen brød frem om de smalle læber, det var jo fuldstændig åndssvagt: alligevel måtte hun være forsigtig med hvordan hun forklarede sig overfor Espíritu, hun virkede ikke til at være typen der ville tage godt imod at hun røg fordi hun kort sagt var fuldstændig ligeglad med om hun klarede den eller ej, hun ville bare nyde sit liv. "jeg ryger fordi jeg synes det er rart." svarede hun så, og kiggede smilende og beroligende ind i de tofarvede øjne, det var nu lidt sødt at hun reagerede sådan. Hun var sku ikke vant til at folk var så ligefremme.

Andy grinede let og kiggede stadig på pigens øjne, med et roligt og mildt blik "hør...jeg har ikke tænkt mig at stoppe med at ryge, Espíritu. Jeg er allermest interesseret i at nyde mit liv. Det vægter jeg højest, fremfor at skulle klare en forvandling én eller anden højtstående har udvalgt mig til" da hun snakkede om den højtstående person nikkede hun kort med hovedet op mod himlen, hvorefter hun let himlede med øjnene. Stadig med et skævt smil om de smalle læber. Pigen begyndte at rødme, Andy undrede sig lidt over hvorfor, men valgte ikke at spørge ind til det. Hendes erfaring var, at når man spurgte en pige om hvorfor hun rødmede, rødmede hun blot endnu mere. Og så plejede situationen at blive akavet, for Andy vidste ikke rigtig hvordan hun skulle håndtere det, når de så kiggede forventningsfuldt på hende bagefter, som om hun havde lovet dem et eller andet..