Lad en høre min bøn - Andy Quinn

S: hovedindgangen.
T: efter skole.
O: nogle få.
V: måeskin.

Niroka sad ude på trappetinene og sad med sine høretelefoner på og vippede lidt frem og tilbage til musikken. Han sad helt alene, hvor nogle personer gik frem og tilbage, bag hans ryg.
Han havde sorte rander om øjnene og havde tynder kinder, han så ikke alt for godt ud. Da han havde været til lægen igen, bare uden Ciel til at stoppe lægerne i deres ting. Han så ikke at for godt ud og havde bind om de steder han havde haft drop og slanger inde i sig. Rigtig hospitals patient. Hvad han også havde været i lang tid. Han havde faktisk lige været der oppe og var lige sluppet fri og sad nu og beroligede sig selv. Ingen forstod hvor uhyggeligt det var.

Nirokas vuggen var blevet meget mere end bare vuggen. Han lignede en gal person, men blev stoppet, da der kom en person og ramlede en smule ind i ham. Heldigvis gik det dog ikke så galt. Hans ben blev blot slået lidt til siden og ind i noget af trappen.
Man skulle tro det gjorde ondt, men faktisk, med alle de andre smerter han havde gjorde det ikke så meget. Niroka trak sin rettede på sin sorte sweater og kiggede smilende op på en pige. Han tog høretelefonerne af, da hun sagde noget. "Er du okai?" Hans stemme var hæs og man kunne se fra månens lys at underen skjule creme, som også dækkede hans tatovering, var massere af ar, der hang sammen, som en fuld tatovering.
Hans ene hånd lå slapt på skødet og rystede meget, ikke fordi der var koldt, blot alle de lorteslanger, der havde siddet i ham. Bare tanken om det, fik ham til at skælve, som når en kold vind rammer en. "uhhhh" Sagde han imens, men grinede så lidt sørgmodigt til hende.
"Du må altså undskylde at jeg ikke lige rejser mig op... Det er lidt svært." Forklarede han og trak lidt på skuldrene, men det gjorde ondt, så en grimasse kom frem.