Ny og alene i mængden... Åbent emne

S: spisesalen
T: spisetid
O: Eleverne der spiser
V: overskyet

Rafael gik lidt usikkert ind i spisesalen. Han havde fået en rundvisning tidligere, og havde været oppe på sovesalen og vænne sig til det nye liv. Nu var tiden så kommet hvor han var nødt til at møde de andre. Det så ikke ud til han var specielt interessant for de andre, så han ånede lidt lettet op. Han så rundt og gik hen for at få mad. Det passede ham helt fint at de skulle spise sundt. Han var ikke så glad for fedt og sukker. Efter at ha' taget mad så han søgende rundt. Han udså sig et tomt bord, vist det eneste herinde, og satte kurs mod det. Han fik det og smilte lidt for sig selv. Det var ikke for at være asocial. Han kendte bare ikke nogen. Og at sætte sig hos fremmede teenagere, virkede lidt akavet. Han begyndte roligt at spise for sig selv, og tænkte på de forskellige ting der var sket. Han var blevet mærket, og var kommet hertil. Det nye navn han skulle vænne sig til. Bare skolen, og omgivelserne var helt fantastiske. Selv i mørket. Han havde ellers været mørkeræd, men det havde han ikke mærket noget til endnu. Han løftede blikket og så på de andre ynglinge i salen. De sad alle og spiste, og snakkede. Det var hyggeligt, selvom han ikke var en del af fællesskabet endnu. Han vendte igen sit blik mod maden og fortsatte med at spise.

Rafael holdte ikke øje med de andre ynglinge. Han sad dybt fortabt i sine tanker. Så da han hørte en stemme ved siden af sig kom han med en hurtig bevægelse. Han så på pigen der stod ved siden af ham. Hun så ikke ud til at være specielt snobbet. Hun så ret venlig ud. Det var altid det første han tjekkede ved piger. Det var muligvis overfladisk, men sdan var han. Han så lidt rundt og smilte så venligt til hende. "Selvfølgelig ikke. Der er masser af plads" sagde han venligt og henviste elegant til pladsen overfor sig. Ikke fordi han ikke ville sidde ved siden af hende, det var bare nemmest at snakke sammen sådan. Han proppede en mundfuld salat i munden og så på hende. Han kom i tanke om han nok måtte fortælle hvad han hed, så da han havd sunket rømmede han sig lidt. "Rafael forresten. Jeg hedder Rafael" sagde han. Det lød kluntet, at han nævnte sit navn to gange. Men han skulle selv vænne sig til det.

//self x3