Snik snak- Ciel

Tid: Efter skole.
Sted: gangene.
Omkring: Nogen få ynglinge.
Tøj: Hullede jeans, sort top, højehæde med nitter på, og sin sorte læder jakke.
Vejr: Regn udenfor.

Rosa gik rundt på gangene med sin elskede tegneblok i sine arme, og sin blyant bag det højre øre som var dækket af hendes sorte lang hår. Hun kiggede lidt rundt på de andre ynglinge, med sine nødde brune øjene. Da en pludselig skubbede til hende så hun faldt så lang hun var, og tabte sin tegneblok som fløj hen af gulvet. Hun kiggede efter sin tegneblok, men kiggede så hurtigt op på den der havde skubbet hende. Hun ser at det er en af fodbolds nørderne, som skriver på sin mobil. og snerrede vredt af ham. "Se forfanden hvor du går, i stedet for at skrive på din mobil! Du er jo farlig for os andre." Snerrede hun af ham, og rejste sig op selv om han prøvede på at hjæpe hende. "Jeg har ikke brug for din hjælp." Sagde hun vredt, og gik hen for at hente sin tegneblok.

Et svagt suk slap Ciels læber mens han gik ned af gangen i sine egne tanker. Hans tanker var ikke engang i hans vidunderelige fædreland, men istedet var det i fædrelandet, der tilhørte hans ynglingsforfatter. Den store William Shakespeare.
Han havde ikke hørt eller set noget som helst, før han pludselig skvattede og landede på røven. Han så ned og fik øje på den tegneblik han havde trådt på ... Han samlede den instinktivt op for at give den til personen, der havde tabt den.
"Åh ... Rosa." Han smilede svagt og fik sig på benene igen før han rakte hende tegneblokken.

Hun kiggede kun på sin tegneblok og gik dirkte hen mod den, hun skulle bare have fat i den inden nogen faldt over den. Men da hun var tæt på den var det for sent, og fik en lyst at skrige sin vrede ud. Men så at det var Ciel og sukkede lidt for at falde til ro igen, "Heisa Ciel." Sagde hun roligt, og kiggede på ham da han rejste sig op. "Er du kommet noget til?" Spurgte hun bekymret, og kiggede ned af ham for at se om han var kommet til skade. "Tak." Sagde hun venligt, og tog imod sin tegneblok og Knugede den ind til sig. Hun kiggede lidt bag ud og så at fodbold nørden kiggede på dem, og kiggede ondt på ham. *Åndsvage fodbold nørd.* Tænkte hun, og kiggede hen på Ciel igen med et smil om sine læber.

"Non," svarede han kort på fransk. Han havde fået ret godt fat i det engelske, men ind imellem kom de få franske ord ind i det hele.
"Jeg brækkede nok bagdelen, men jeg overlever." Han kunne ikke lade være med at grine lidt og lagde så hovedet lidt på skrå. "Et toi? Du ser ikke ud til at have det for godt." Han bed sig svagt i læben og forsøgte at lade være med at overbekymre sig. Det gjorde han efterhånden så meget ...

Hun lagde hovedet let på skrå af ren og skær vane, og lyttede til det han sagde. Hun grinte lidt sammen med ham, og betraktede ham lidt med sine nødde brune øjene. Hun så han lagde hovedet på skrå, og hørte så det han sagde. Hun rystede på hovedet og smilede så lidt ham, "Jeg har det okay." Sagde hun smilende, og prøvede at holde sit smil så det så ægte ud. Var det virkelig så tydligt på hende?? Tænkte hun lidt for sig, og kom at tænke på at selvfølgelig var det. Hun havde aldrig været god til at skjule når hun var stresset, eller hvis der var noget der gik hende på.

Han sukkede teatralsk og rystede så på hovedet af hende. Han var opvokset inde for teater, så der var ikke meget skuespil der kunne snyde ham. Men det hændte jo. Man kunne altid tage fejl ind imellem.
"Okay så ... Har du travlt?" Han smilede svagt til hende, men smilet stivnede da han hørteen hæs, kradsende lyd ved sine fødder. Han behøvede ikke se ned, for at vide at det var Ringo. Han bøjede sig ned og løftede den magre kat op. Den var sort med knækket hale, flossede ører og skaldede pletter. Men eftersom han faldt den ved en cointainer i en baggård, virkede det ikke mærkeligt at den var skadet ...

Hun smilte lidt af ham, og denne gang var hendes smil ægte nok. Selvfølgelig have gennem skuet hende, men hun var glad for at han ikke spurgte ind til lige nu. For lige nu havde hun ikke lyst til at snakke om det, hun ville have lov til at falde til lidt ro efter al sin vrede.
Hun rystede på hovedet, "Nej ikke rigtig." Sagde hun smilende, og hørte pludselig noget lige ved dem. Hun fulgte Ciel med øjene da han bøjede sig ned, og fik så øje på en sort kat som var skadet. Hun kiggede på den med store øjene, "Hvad er der sket med din kat?" Spurgte hun nysgerrigt, og kiggede på den sorte kat.

"Jeg reddede den lille vildbasse fra gaden." Han smilede skævt og kyssede katten på hovedet. Den svingede poten ud efter ham og kradsede ham ned over kinden ved et uheld. Dens klør var meget længere end en kæledyrkat's ville være. Men Kattens opførte sig alligevel som en, i Ciels arme.
"Jeg fodrede ham på et lokalt pizzaria og gav ham et loppebad da vi kom tilbage til Nattens Hus." Han smilede svagt og var tydeligvis allerede meget øm omkring den kat.

Rosa kiggede op på Ciel igenda han snakkede, og lyttede opmærksomt til det han sagde. Hun fik et chock da den krassede ud efter Ciel, og ventede på hvordan han ville reagere på det. Men han sagde ikke noget til det, hun lagde hovedet let på skrå af ren nysgerrighed. Hun smilte stort da han fortalte færdig, "Det var godt du redde den, og du ser ud til at kunne lide den." Sagde hun smilende, og kiggede ned på katten igen. "Hvad hedder den?" Spurgte hun og kiggede op på Ciel igen.

//Skal logge, skrives ved^^

Ciel havde blot tørret blodet af kinden og tænkte lidt over hvornår han skulle få klippet dens kløer.
"Ringo ... Det er Japansk." Han smilede skævt og tænkte lidt på sin lillebror. Deres far havde været Japaner og lillebroren havde lignet faderen mest - så nu, hvor hans forældre havde vendt ham ryggen, tænkte han kun på sin lillebror, når han tænkte over Japan.
"Det betyder æble ... Det var egentligt meget tilfældigt, men jeg synes det passede til ham."

//Skrives

Hun kiggede nysgerrigt og lidt bekymret på ham, "Er du okay?" Spurgte hun med en nogenlunde rolig stemme, og kiggede på hans kind hvor katten havde krasset ham. Hun lyttede opmærksomt til det Ciel sagde, og smilte lidt af det. "Jeg kan godt lide det navn, det lyder sødt synes jeg." Sagde hun lettere smilende, og kiggede ned på katten. Hun begyndte at stå uroligt og hendes blik flakkede rundt på gangene, hun var nervøs og ansændt fordi hun holdt noget skujlt.

Ciel trak fraværende på skulderne mens han kælede for Ringo. Han havde skam for længst lagt mærke til, at noget var galt, men han ville ikke have andre til at stikke næsen i hans sager, så han holdt sin ude af andres.
Han sukkede svagt og så lidt op på hende. Skulle han mon alligevel spørge, om der var noget, han kunne gøre? Det ville sikkert få hende til at få det bedre, hvis problemet ikke var så stort, men det kunne også nemt skubbe dem fra hinanden.
TIl sidst vaglte han bare at snakke videre om kattene.
"Hvordan har Silver det? - Det er det, din kat hedder, ikke?"

Hun kiggede lettere fraværende på ham, men smilte stadig til ham. Hun kiggede rundt på gangene igen, og rystede så på hovedet af sig selv. *Tag dig sammen Rosa!* Tænkte hun til sig selv, og kiggede på Ciel igen. Hun hørte det hans spørgsmål, og nikkede så "Jo, han hedder Silver, han har det godt jeg tror han er på mit værelse." Sagde hun smilende, og sukkede lidt for sig selv.

Ciel sukkede dybt og gav op. Hun var tydeligvis for langt ude til at kunne snakke om noget, lige i øjeblikket. Måske forsøgte hun endda at gøre det tydeligt for ham!
"Hvad er der galt?" Hans stemme var meget neutral og måske endda ligegyldig. Han ville ikke lade hende føle at han vadede indenfor hendes intimsfære.

Hun hørte hvad han sagde, og stivnede lidt og kiggede ham så i øjene. Hun tog en dybindånding, og sukkede lidt. Hun kløede sig lidt på armen, og så undskyldene på ham. "Undskyld jeg er bare nervøs og på samme tid vred. Jeg ved nemlig at det snart er tid til at vores familie og venner må komme og besøge os, og min fætter har sagt eller truet med at han vil komme for at give mig en besked. Og jeg vil ikke møde ham, jeg hader ham og omvendt." Sagde hun stille.

Ciel sukkede tungt. Var det virkelig alt? Han kunne ikke se det store problem. Men sådan noget var jo altid sværere for dem, der stod midt i situationen.
"Så sig til Clary, at der kommer en, du ikke vil have lukket ind. Hun er en vis præstinde. Hun skal nok hjælpe." Han lagde hovedet lidt på skrå og overvejede det lidt. Hans familie var i Frankrig, så han havde intet at lave den aften, mens alle andre var sammen med deres familier.
"Eller du kan bare undgå ham ... Hvis du stadig gerne vil have beskeden, kan jeg jo tale med ham?" Han smilede skævt og håbede at hans forslag lettede hende for lidt af den byrde.

Rosa hørte han sukkede, og lagde hovedet let på skrå. Hun kiggede nysgerrigt på ham, og lyttede til det han sagde. Han havde jo ret, hun kunne bare snakke med Clary! Hun smilte stor over det, men kom så i tanke om beskeden den kunne jo være fra hende lille bror. Hun sukkede og rystede på hovedet, selvfølgelig var der ikke en besked fra hendes bror. Hendes fætter ville bare gøre hende til grin, og gør det han altid prøvede på...
Hun smilte over hans forslag, men rystede på hovedet. "Nej tak Ciel jeg vil ikke udsætte dig for fare, jeg ved godt du kan forsvare dig selv. Men min fætter er sindsyg, og der er en god grund til at jeg ikke vil se ham..." Sagde hun og bed sig i læben, skulle hun fortælle ham grunden?? Det kunne hun jo lige så godt, for så ville han nok bedre kunne forstå hende. "Min grund til at jeg ikke vil se ham er fordi han har et eller andet for mig, hvis du forstår hvad jeg mener??" Sagde hun spørgerne, og kiggede ham i øjene.

Han sukkede og rystede på hovedet. Han vidste ikke, hvad hun mente og han havde på fornemmelsen, at han ikke havde lyst til at vide det. I det franske Nattens Hus havde de fokuseret meget på, at ynglingene skulle lære at lytte til deres intuition. Ciel var ret god til det og lige nu sagde hans intuition at han ikke skulle spørge for meget ind til hendes problem.
"Men dine forældre kommer vel? Så behøver du ikke bekymre dig for din fætter." Han kunne ikke huske Rosas forhold til hendes familie, og han var ret sikker på at han lød som en idiot, men sådan måtte det så være.

Rosa så han ikke forstod hvad hun havde ment, og kom til at grine selvom det ikke rigtigt var sjovt overhovedet. Hun rystede på hovedet over sig selv, hun blev nød til at tage sig sammen. Når hun blev utryk eller meget usikker grinte hun, eller begyndte at karsse sig selv på armen. Det var en meget dårlig vane hun havde fået, og kom sikkert ikke af med den igen.
Hun stivnede ved ordet familie, og rystede mikanisk på hovedet. "Nej, jeg har ikke nogen familie mere. Jeg kan se du ikke forstod hvad jeg mente, men jeg kan sige at han er pervers overfor mig." Sagde hun stille, og kiggede stadig på ham for at se hans reaktion. Nu måtte han da forstå hvad hun mente.

//Skal logge, skrives^^

Han sukkede tungt og rullede så med øjnene mens han lænede sig tilbage mod væggen. Han overvejede lidt, hvad han skulle sige til det, men vidste ikke hvad han kunne gøre, der ikke ville støde hende og få ham til at virke ufølsom.
"Så hold dig fra ham ... Sværere er det vel ikke." Han trak på den ene skulder, som om det var det letteste i verden. Det virkede da heller ikke så slemt at holde sig på afstand af ham. Drengen var tydeligvis psykisk syg og det ville nok være klogest at få ham låst inde ... Eller noget i den retning.
"Tal med Clary, og så har du ikke brug for at være mere nervøs over det. Okay?"

Rosa så ham rulle med øjene, og rystede let på hovedet af ham. Han vidste jo ikke hvordan var, og hvordan det føles. Hun rystede let, og hørte så en miauven ved sine fødder. Hun kiggede ned så sin kat Silver, som kiggede op på hende med sine isblå øjene. Hun smilte til den og tog den op i sin ene arm, og kiggede på den.
Hun hørte det Ciel sagde og nikkede så "Ja, du har nok ret. Jeg vil prøve at snakke med hende." Sagde hun og kiggede hen på ham.

Ciel smilede svagt, da hans øjne faldt på Silver. Han rakte instinktivt ud og strøg katten over pelsen, men hørte i samme øjeblik Ringo hvæse af ham ... Han måtte åbenbart ikke længere røre andre katte.
"Rolig, Ringo," grinede han lidt, mens han stod lidt og tænkte fraværende. Hans tanker var begyndt at blive blandede af fransk og engelsk og det irriterede ham ret så meget ...
"Har du tralvt?" Hans blik gled op til Rosas ansigt igen og han smilede skævt til hende.

Rosa smilte ned til hendes kat, som med det samme havde gjort så hun var af slappet og rolig. Hun kiggede forskrækket op på Ringo, og gik så et lille skridt tilbage med Silver i sin arm. "Undskyld Ciel, jeg vidste ikke at Ringo ikke kunne lide andre katte." Mumlede hun undskyldene, og satte Silver ned igen. Men Silver satte sig bare ved siden af hende, og kiggede på hende.
Hun rystede lidt på hovedet, "Nej, det har jeg ikke." Sagde hun smilende, og kiggede på ham med et roligt blik. "Og tak fordi du gad lytte." Sagde hun stille og kiggede ham i øjene.

"Han har intet imod andre katte," grinede Ciel og hælede for Ringo igen, for at få ham til at falde til ro. "Han kan bare ikke lide, at jeg er i nærheden af andre katte." Han så hende kort i øjnene og flyttede så blikket væk igen.
"Det var så lidt ... Hvad er venner til for?" Han lagde hovedet lidt på skrå og grinede mens Ringo nappede til hans finger. Det stakkels kræ måtte være sulten. Han ville tage hen i spisesalen, når de var færdige med at snakke.

Rosa lyttede til ham, og lagde hovedet let på skrå og kiggede lidt ned på Ringo. Hun smilte stort og nikkede så forståndene, "Aaarrhh oki, nu forstår jeg." Sagde hun lidt grinene og kiggede op på Ciel igen.
Hun smilte sødt til ham, "Du her helt ret, men tak alligevel." Sagde hun smilende og kiggede kort ned på Silver. Hun kiggede op på Ringo igen og grinte lidt, "Det ser ud til at han er sulten." Sagde hun grinene.