sorgens melodi (amera og aimana)

"selve døden var skrækkelig og meget forfærdelig." svarede hun med en lille tynd stemme og så ned. hun ville ikke mindes det skrækkelige øjeblik, hvor hun blev kvalt i sit eget blod. og holdt hårdere fast om vindues karmen så hendes fingre blev porcelæns hvide af det.

hey rolig nu, lad være med at tænke på det" sagde han roligt og gik hen til hende. han lå roligt en hånd på hendes skulder. "Hør fortæl folk om det, de vil forstå dig" sagde han venligt. *selvom ingen forstår mig, men det er jo klart, når jeg intet husker* tænkte han

"alle her ved hvad der sker når en yngling dør. man bliver kvalt i sit eget blod. mens det løber ud af alle åbninger" sagde hun og gøs lidt. men hun var glad for at komme af med det. selvom alle vidste hvad der skete. var det forfærdeligt at gennemleve det. så hun var rigtig glad for at han gad lytte til hende

hey glem det nu" sagde han og smilede. han tog et brev op af sin lomme og smilede. for da han så det brev med det billede der var, kunne han huske alt. han kunne nu huske hele sit liv

hun så op på ham, og smilede lidt genert. "det klæder dig at smile" sagde hun, mens hun vendte blikket mod øst muren. Amera lod sig farer ind i sine tanker, og uden af tænke en tanke til ende, bed hun sig igen i de bløde læber. hun lyttede til sin indre vrøvle logi. og så ikke at han kiggede på sit billed

han tog fat i hende. "Du får dig elv til at bløde hvis du bliver ved med at bide dig i læben" sagde han

Amera fik et lille chok da han tog fat i hende, hun kom med et lille gisp, ikke specielt hørligt. hun rødmede brat og så op på ham med sine nøddebrune øjne. "undskyld.. det bare en dårlig vane.." mumlede hun og så på hans ansigt. og ind i hans øjne

han tog sit lommetørklæde fra sin lomme og duppede hendes læbe. "Prøv at lade være med at bide dig selv okay" sagde han blidt. *Hendes duft minder mig om en* tænkte han og smilede blidt. han så ind i hendes øjne

hun smilede lidt "både dig og Rosa er efter mig med det der" sagde hun og så lidt ned, den rødmene farve stod rimlig godt til hendes blege hud, og tynde spinkle krop. hun så op på ham igen "du så, så glad ud før. kan du huske noget fra dit tidligere liv?" spurgte hun blidt. og så ind i hans øjne

faktisk alt, både det godt og det dårlige" sagde han blidt. "Jeg kan fx huske at jeg er fægtemester" sagd ehan

"hvad med det dårlige?" spurgte hun og betraktede hans ansigt, og kom til at bide sig i læben igen. hun ville ikke såre ham ved at bringe de dårlige minder frem. men hun kunne ikke lade hver med at spørge ham

de tæv jeg fik af min far, og grunden til mig og min bror ikke er opvokset sammen" sagde han

hun så ned, og var ked af at hun faktisk havde bragt de forfærdelige minder frem hos ham. "undskyld.. jeg ville ikke bringe de dårlige minder frem. det jeg ked af" sagde hun, og blev helt flov over sig selv. hun var virkelig en kegle!

det gør intet" sagde han blidt og hev hende ind i sine arme. "Du kunne ikke vide at de minder var sådan, du skal ikke tænke på det" sagde han blidt.

Amera rødmede dobbelt så meget, og kom med et lille gisp. hun glippede forbavset med sine øjne, og bevægede stille hovedet op imod ham. automatisk bed sig i læben, af ren og skær vane, og nok også lidt nervøsitet.

hør amera, det hjælper mig at tale om det. du har hjulpet mig okay" sagde han blidt. han smilede blidt til hende og så ind i hendes øjne

Amera nikkede stille, og rødmede igen. hun var flov over at hun bare stivnede på den måde. han var jo bare venlig over for hende. "undskyld, det bare sådan jeg er" sagde hun med lidt dirrene stemme. og smilede sit skæve smil. hun så op på ham med sine nøddebrune øjne.

han smilede venligt. *hendes duft.. den er mig så bekendt* tænkte han og bed sig lidt i læben. lidt for hårdt endda, for han begyndte at bløde fra munden

Amera betraktede hans ansigt lidt, "du bløder ved dine læber" sagde hun stille, og så ind i hans øjne. hun bed i sine knorer. og så lidt ned af ren vane. rødmen steg op i hendes blege kinder. "jeg har et plaster til læben?" sagde hun og hev fast i sin taske.

det er ligemeget søde amera" sagde han