sorgens melodi (amera og aimana)

tid: sent
vejr: regn udenfor
sted: musik lokalet
omgivelser: ingen

Hayate sad på en stol og spillede på sin guitar. han forsøgte at huske hans fortid, men han kunne intet huske. han skrev nogle noder ned i et hæfte han havde på skødet og spillede så de noder. han sang lidt, men hans sang var trist og helt uden glæde. han sad der alene, da han ikke rigtig snakkede med nogen. han huskede bare at en havde hjulpet ham her til.

Tøj: sorte tæt sidene jeans, en hættetrøje der er alt for stor, løst hængene rødt hår, der går til taljen. sorte korte støvler med nitter. sin skuldertaske med dsv. ting.

Amera var på vej ind i musiklokalet for at skrive videre på nogle af sine milodier. hun stoppede op da hun hørte den triste milodi. hun skubbede lidt til døren, så hun kunne se ind. hun så drengen sidde der inde, han lignede en der virkelig var i stor sorg. hvilket nok forklarede den triste milodi.

han fornemmede hende. "Hvem der" sagde han og stoppede med at spille. han lukkede sin node bog og gik hen og åbnede døren helt og så pigen. "Hvad vil du" sagde han koldt, hans sorte hår hang lidt ned i hans ansigt. han rystede på hoved.

hun rødmede og stod helt stille. hun så ned og begyndte at bide sig nervøst i læben. "j-jeg var p-p-på vej ind i-i-i musikl-lokalet for a-at spille" stammede hun nervøst og hun holdt sit blik plantet solidt på sine føder, og begyndte i stedet at bide i sine knorer.
Amera var en lille tynd og meget spinkel pige, man kunne slet ikke se hendes former fordi hun havde den store hættetrøje på.

javel" sagde han og satte sig på stolen igen og begyndte at spille. han skrev noderne ned og blev ved. "Undskyld hvis jeg skræmte dig frøken" sagde han og så hen på hende. han kunne tydeligt se at han havde skræmt hende

Amera gik stille ind i lokalet, hun gik hen ved et bord, hun satte sig ved stolen og lagde sine noder, digte og sange på bordet. hun fandt sin fløjte frem. men hun kunne ikke længere koncentere sig. hun kiggede i skjul hen på ham, med sine nøddebrune øjne hun bed i sine knorer, og plantede blikket på sine ting

han bandt sit hår op i en hestehale og spillede igen på sin guitar. han sukkede og lå den. han dækkede sit ansigt med sine hænder. "Hvorfor pokker kan jeg intet huske" sukkede han. han havde intet kunne huske i flere måneder, og det gik ham på

Amera bed sig i læben og betraktede ham. hun tog sin fløjte og satte den for munden, hun lukkede sine øjne og lod de første toner flyde ud.
det var en fredfyldt milodi, som om magien blidt bølgede rundt i lokalet, og blidt kærtegnede personerne omkring i rummet. og vaskede de triste stunder væk. hun spillede milodien til ende, og lod de blide toner flyde ud af rummet. på en stille måde.

han lyttede til tonerne, og begyndte at slappe af. han så på hende og tog sin guitar og spillede med på melodien. han havde alrig spillet glade sange. men han huskede nu heller ikke så meget. han nynnede

hun betraktede ham lidt efter milodien var endt til ende, hun bed i de lidt farvrige læber og betraktede ham. hends hud var bleg og fin, og kunne ikke rigtig få sol da hun ligesom ville dø i sollys.
hun lagde fløjten på bordet, hun havde små feminine hænder, med slanke lange fingre. hun kærtegnede fløjten blidt og vendte blikket op imod ham.

"Hvad hedder du?" spurgte han med et. han hang sin guitar over sin ryg og gik hen til hende. hans blik var med et ændret fra koldt til blidt. han så på hende.

Amiana kom brasende ind i musiklokalet og opdagede de andre. "hej amera" sagde hun og smilede til hende. "hej" sagde hun og så på drengen. " i har vel ikke noget imod at jeg spiller lidt?" spurgte hun og så fra den ene til den anden. En sort kat kom ind bagefter hende. Den gik hen til amera og gned sig op af hendes ben inden den gik hen til amiana igen og satte sig. Den så hen på drengen med sine grønne øjne som var samme farve som amianas øjne.

"Amera H. Wings" præsenterede hun sig over for drengen, og smilede lidt skævt.
hun fik et chok da Amiana brasede ind, og varmen skød op i hendes blege kinder. "hej Amiana" sagde hun stille. og regte en hånd ned for at kæle Tira, inden hun smuttede hen til Amiana igen

Hayate satte sig til at skrive på sine noder igen. han spillede så med et en melodi som lød gladere end den anden han havde spillet. han så på amera. "Jeg hedder Hayate.. men jeg husker ikke mit efternavn" sagde han og så ned. *flovt* tænkte han

Amiana satte sig hen til klaveret og delte sine noder ud. Tira fulgte glad med men holdt stadig øje med drengen. Amiana begyndte at spille den vuggevise hun havde lavet. Hun nynnede stille imens. Hun stoppede brat og så op. Kunne i ikke tænke jer at lære sangen så i kan spille den til skuespillet når rosa og jeg altså er færdig med det" spurgte hun og så på dem begge

"jov hvis du giver mig noderne, kan jeg øve dem på mit værelse." sagde hun stille og smilede. hun begyndte at pakke sine noder og andre sjove ting ned i sin taske. hun smilede til hende og trak sine ben til sig op på stolen. hun bed i sine knorer igen

Fint sagde amiana og gav hende en kopi af noderne. Hun smilede til hende. "dårlige vaner" sagde hun med et smil og et blink i øjet. Tira gik hen til amera og så på hende. Hun miauvede og lagde hovedet på skrå. Amiana smilede sødt til hende

hvad?" sagde han forvirret. han så på pigen og kløede sig i håret. nhan så ned igen. *hun taler sikkert ikke til mig* tænkte han og spillede igen på sin guitar

Amera nikkede stille og smilede. hun tog noderne, og lagde ned i sin taske. hun bed igen i sine knorer, hvor hun havde sin sølvring på med den irgrønne sten i.
hun betraktede dem stille, inden det røde hår pjuskede ned i øjneen på hende

han rystede på hoved af dem og tog en blok op af sin taske, han så på de tegninger der var i den, i håb om at kunne huske, men det kunne han ikke. han sukkede og lå blokken i tasken igen

Amera betraktede drengen lidt, inden hun vendte sig for at gå, men da hun jo var en rigtig klodsmajor, spændte hun ben for sig selv, så hun faldt ned på gulvet. og hamrede hagen i gulvet. hun med et lille forskrækket gisp midt i faldet, og bed sig i tungen da hun hamrede hagen i gulvet. hun tabte sin taske, der gled tværs over gulvet.

Hayate så det og for hen til hende og hjalp hende op. han gav hende en flaske vand. han hentede hendes taske og gav hende den. "Pas på dig selv frøken Amera" sagde han

hun glippede med øjnene, alt gik så hurtigt da han hjalp hende op. hun så lidt forvirret rundt, og kunne smage blod fra sin tunge af. "det må du undskylde. jeg er ret klodset" sagde hun stille og så ned. hun pillede genert ved den flaske vand som han havde givet hende.

alle kan være uheldige engang imellem" sagde han og gik hen til sin guitar og begyndte at spille. han sang mens han spillede. han havde en flot sang stemme

Amera bed sig i de lidt favrige læber, og ¨holdt blikket solidt plantet i jorden, imens lyttede hun til hans sang stemme. *gud hvor har han en smuk sang stemme* tænkte hun i sin indre vrøvle logik. hun lod hurtigt blikket glide mod ham, og betraktede hans figur.
hun rødmede lidt over at betrakte ham på den måde, men farven i hendes kinder var nu meget sødt til hende. hun skyndte sig at rette blikket mod sine fødder, og tog en tår af vandet for at skylle blod smagen væk