Ro og afslapning, heste.... *Niroka*??

Chelina's hjerte begyndte at pumpe normalt, da hun mærkede hans ansigt imod hendes hår... hun lukkede øjnene og slappede mere af, end hun havde gjort længe... Hun hørte hans spørgsmål og lagde mærke til gråden i hans stemme... *Han må ikke græde over min smerte, det er næsten ikke til at bære* hun tog om ham og glemte ham ind til sig, hun passede på ikke at klister ham for meget ind i blod...
Chelina tark været dybt og sukkede.. "Jamen ehm... vi mødes hvert år til det her MC-Træf... så da vi så hinanden et år senere, krammede ham mig hårdt ind til sig og begyndte at fortælle hvor meget han havde savnet mig, hvor meget han stadig elskede mig osv... og jeg.." Hun sank noget og kneb øjnene sammen.. "Og jeg slugte det råt.... så jeg lod ham kysse mig og.. ehm ya..." hun rødmede lidt ved tanken og bed tænderne sammen... "Resten af aftenen opførthe han sig som om vi var sammen igen, som om vi var kærester..." hun gemte sig lidt i hans favn og nød den måde han knugede hende ind til sig,, det gjorde hende stærkere.. "Dagen efter, var han sammen med min eksveninde, lige foran næsen på mig og resten af den aften... som om jeg næsten ikke eksisterede" Hun tog sig til hjertet og skar tænder... "Jeg kunne ha smadret ham, det gjorde så ondt...! igen havde han naret mig og jeg følte mig så dum og naiv.." hun snøftede og klemte ham igen ind til sig... "Derefter snakkede jeg ikke med ham i over 1år... han blev ved med at kontakte mig, men svarede ikke før jeg en dag fik nok og spurgte hvad fanden han ville... Jeg fik en kæmpe undskyldning og jeg tilgav ham for 2 gang... Sagde til ham det her er 3 og sidste chance, fucker du med mig igen, snakker jeg aldrig med dig mere, jeg kender dig ikke og har aldrig mødt dig..." Hun sukkede og rystede på hovedet... "han har godt nok ikke gjort noget, men han kører stadig med mine følelser... han skriver konstant at han stadig elsker mig og savner mig, selvom han har en kæreste... ! omg, det viser bare hvordan han er...! han holder mine følelser i live, fordi han synes det er dejligt jeg er der, når han har lyst...!" Hun råbte til sidst i ren smerte og fostration over sig selv... hun følte sig så ydmyget og brugt... smidt væk som en brugt klud... hun hadede sig selv for at elske ham... Hun slog hårdt en knyttet næve, ned i sit ene lår og blodet sprøjtede fra hænderne og op på Niroka's trøje, den hun havde lånt af ham... Hun rødmede lidt og så op på ham... Hun smilte forstigtigt igennem hendes tårer og snøftede... "Undskyld, nu har jeg svinet din trøje til"... hun så han græd og mærkede et stik i sit hjerte... hun så på ham med omsorg i blikket... "Du må ikke græde søde.." Hun krammede ham igen og lagde hovedet på hans skuldre...



//Tark søde... du så sød og så forståelig... tark for din omsorg <3 skal nok sige til, men det er dejligt at få ud.. <3 Lytter også gerne til dig søde... du siger bare til.. <3//


//du er virkelig sød... hehe.. det kan vi helt sikkert godt... xD vil meget gerne snakke med dig udenfor det her, som du/vi virkelig er.. xD hihi du kær... du skal sq ikke være nervøs over for mig...

Niroka kiggede på hende med rødsprængte øjne og snøftede stort for at vise at han var en mand hvad han jo tydeligvis ikke var. Han kiggede ned på den lånte bluse og smilede trist. "Hey den er gammel så pyt skidt." han hørte på sin egen grødet stemme og fremtvang et smil for hendes skyld.
"Hvorfor fortæller du han ikke bare at du er blevet vampyr eller siger at han skal fucke af eller jeg kommer efter ham." sagde han alvorligt. //Mener det også her fra//
Han tog hende længere ind til sig og prøvede inderligt at få hende til at slppe mere af en hun havde gjort før. *I det mindste ryster hun ikke så meget mere.* tænkte han og kiggede ned på hende.

//Mange tak, men tror du vi kunne gøre det over PM nu, så andre ike kigger med
Jeg var skam ikke bange for dig. Den viste bare at du lokkede af og du var lidt længe om at svare så blev //

Chelina smilte smildt til ham igennem tårerne og snøftede igen... "Nårh oki... skal nok få den ren igen og aflevere den tilbage til dig.. også selvom den er gammel.." Hun tørrede sit våde ansigt og var ligeglad med, at hun sikkert blev smurt ind i blod...
Hun tørrede også forsigtigt Nirokas tårer væk og smilte taknemmelt til ham... hun var overrasket og glad over, at han kunne føle hendes smerte på den måde...
"Jeg har ikke sagt noget om at jeg er blevet mærket, fordi det hele skete så hurtigt... har ikke snakket med ham... men kontakter han mig igen, skal jeg sq nok fortælle ham hvad jeg er blevet til og bede ham fucke af..." Hun smilte og snøftede lidt.. hun løftede det ene bryn.. "Ville du gøre det for mig?" hun sank noget og blev rørt.. //tusind tak, skal jeg huske^^//
Chelina nød at han trak hende ind til sig og krammede ham kærligt igen... hun lukkede øjnene og slap helt af i hans favn... hun var blevet rigtig glad for Niroka og følte sig tryg i hans nærhed... hun ville aldrig glemme, hvad han havde gjort for hende og hun ville til hver en tid stå i stor gæld til ham... han var blevet hendes ven, den største gave hun kunne få...


//så lidt da... hehe øhm, nu lyder jeg nok dum... men hvad er PM??
hehe må du undskylde, var ikke meningen at skræmme dig... besvarede bare et emne og teknikken må ha fucket, for jeg loggede ikk af...

Niroka nikkede og snøftede et par gange. "Selvfølgelig vil jeg det og jeg skal personligt sparke ham både foran og bagi." sagde han og smilede til hende med et trist smil og tryggede hende mere in til sig og vuggede hende i sin favn.
"Hey... sig bare til hvis man skal trøste dig... mange drenge er idioter.... så.... sig bare til." han nussede hende i hårdet og smilede stort til hende. Niroka ville altid hjælpe sine venner også selv om man lige har mødt dem.

//PM er private meddelser.... så ehrm... det er vi igang med. det elektroniske er sgu nogle gange noget piss!
undskyld kreativiteten, men alt er lidt fucket for tiden.//

Chelina begyndte at grine over Niroka's kommentar, med foran og bagi... Hun smilte til ham og snøftede et par gange... "Tusind tak, det sætter jeg meget stor pris på..." Hun lukkede øjnene og nød at han tryggede hende ind til sig... hun var begyndt at slappe af igen og kunne begynde trække vejert normalt, en lettelse flød igennem hendes krop og hun sukkede lettet.... "Det skal jeg nok huske Niroka... og husk du siger også bare til, hvis der er noget som tynger dig..." Hun smilte op til ham og krammede ham blidt... hun nød han nussede hende i håret, det beroligede hende altid og hun følte sig tryg...
Hun var så glad for at have mødt ham, det kunne blive starten på et utroligt venskab...
Chelina kiggede ned på sine hænder og var det væk i sine egne tanker... Så smilte hun for sig selv og dernæst op til Niroka... "Hvor længe har du og Andy så været kærester?"spurgte hun spændt og interesseret... Hun kunne godt lide tanken om de to sammen, det var simpethen så sødt... Hun elskede den måde Niroka havde snakket om ham på og hun var spændt på at møde 'den faaanntaastiske kææreeste'... hvis hun fik lov cføli....


//Haha.... PM... det var jo så indlysende! er vist heller ikke mig selv de dage her.... så skal du ikke tænke på, det her heelt iorden.. //

Niroka prikkede sig på hagen og kiggede op i loftet af stalden, det var sådan han prøvede at komme på det, men det var ikke lige til. Han sukkede dybt og kiggede på hende, men lige da han kiggede på hende kom han i tanke om det. *Spøjst?* tænkte han og smilede stort.
"Ca. en måned." sagde han og blinkede til hende. Det var sødt at hun tænkte på sådan noget som hans kæreste ting når hun i forvejen havde problemer med drenge.
Han smilede lidt til hende og kom i tanke om hvad han faktisk ville fyre af, men følte at han havde snakket med, Rosa, Andy vidste det men det var svært at fortælle det og Elliot vidste det, men de vidste kun en del af det og ikke alt det han ønskede at sige, for han var bange for hvordan folk ville reagere over for det han sagde.
Hans ansigt prøvede at sige det noget andet end det han følte, men sådan en hemmelighed var svær at skjue med udtrykkende på kroppen og ansigtet. *glem det! glem det nu!* tænkte han og gentog det igen og igen og igen, men det var ikke lige til, hver gang en ting kom væk kom der en ny tanke op og sådan gik det til hele tiden.

//det jeg skal til at fortælle nu hvis hun vil høre, sker for hovedpersonen i min egen bog.
Hey hvis man har en hektisk uge, så kan man godt forsbvinde lidt //

Chelina betragtede Niroka, imens han tænkene prikkede sig på hagen... Hun smilte lidt skævt af ham og grinte mildt indeni.. *Han er sq så herlig* tænkte hun og følte glæden brede sig lidt i hende... Hun lyttede interesseret til hans svar og nikkede.. "En måned? så er det stadig lidt nyt?"Hun smilte skævt.... "Men det følels måske som om i har kendet hinanden hele livet?" Hun lagde hovedet let på skrå og ventede på hans svar... Chelina lagde mærke til forandringen i hans ansigt og hun kunne mærke den lette spændthed, der dukkede op i hans krop... Hun rynkede brynene og rettede sig lidt op, så hun kunne se rigtigt på ham... Hun lagde hovedet let på skrå og så indtrængende på ham.... "Niroka... er der noget du gerne vil fortælle mig? Du ligner en der kæmper for ikke at sige noget?" Hun smilte let til ham og klemte blidt hans ene hånd... Hun håbede han følte sig tryg nok til at fortælle hende om dét, som gik ham på... Hun ville gøre alt for ham nu, hun følte hun skyldte ham sit liv, for det han havde gjort for hende denne aften.... Det var måske ikke store ting i andres øjne, men for Chelina bestød det alt....


//Ej hvor cool... glæder jeg mig til at høre og cføli vil Chelina lytte... Yaa man kan godt forsvinde lidt væk engang imellem... og er ked af der er gået over en uge... men har en del at se til den næste måned... men kommer cføli på, så tit jeg kan.,.. <3//

Niroka nikkede. "Jarh... det er ret nyt, men jeg har det som om jeg kender ham ud og ind." Han smilede blidt til hende.
Ved hendes svar sank han en stor klump og kiggede op i loftet og lod armene flyve rundt omkring. "Arh... det er bare fordi jeg føler at Hele Nattens hus ved det." Han tog en dyb indånding og talte navnene på fingrene. "Elliot ved det, for han er min gamle værelses kammerat, Alma ved det også og Andymann ved det også." Han tog endnu en dyb indåndig og smilede til hende. "Min far er bare en skiderrik og det går ud over hele familien." Han øjne begyndte at irritere ham lidt, som om han skulle til at græde og det skulle han også.
Niroka blinkede et par gange og kiggede så på hende. "Jeg vil nødigt fylde dine nylettende skuldre, med min vægt." Han smilede roligt til hende.

//Det er okai ventetiden er det værd bare kom på når du kan så er jeg glad ;P
hvad har været så hektik?//

Chelina nikkede tilbage... "Det var jeg næsten klar over, kunne høre det på måden du snakkede om ham på..." Hun smilte mildt men lidt trist.. "kender godt følelsen, der findes ikke noget bedre..." hun prøvede at skjule tristhedern i sin stemme, men kunne selv høre den og lavede en grimasse...
Chelina satte sig helt op og smågrinte invendig af hans dejlige måde at være på.... Hun nikkede og lyttede til ham... Hun nikkede da hun nævnte ham Elliot, hende Elma og Andy som hun vidste hvem var...
Chelina's øjne blev mørke og smalle, og de begyndte at lyne svagt, da Niroka nævnte at hans far var en idot og at det gik ud over hele familien..
Hun kunne se det røte ham... Hun så trist og omsorgsfuldt på ham og fik lyst til at kramme ham...
Chelina's øjne viste overaskelse og hun en underlig lyd undslap hende... "Du skal slet ikke tænke på byrden på mine skuldre... du kan og skal læsse alt du kan og har lyst til, af på mig... jeg er her for dig og går ingen vejne... jeg har stærkere skuldre, end det ser ud til..." Hun blinkede og smilte varmt til ham og lagde hovedet let på skrå... Hun ryngede lidt hendes bryn og så alvorlig ud igen... "Nårh... hvad er der galt Niroka, hvad foregår der med din far og din familie..." Hun så en smule hård ud, men omsorgen og bekymringen kunne ses i hendes irgrønne øjne...

Niroka tog en dyb indånding og kiggede ned på sine hænder for ikke at vise at nu begyndte han alt græde stille. "Min far slår os og jeg sagde at hver gang nogen gjorde noget der kunne forusage at han slog dem skulle han slå mig. Det var min måde at beskytte dem på. Han sagde at hvis vi sagde det til politiet så ville det gå galt.... Senere blev det være." Niroka gøs og sank en klump dette var det sværeste at sige. "Istedet for vold blev det knive og min mor syntes at det var synd at jeg fik så mange ar så hun sagde det til politiet.... og nu.... og nu.... nu er han kommet ud." sagde han og krymede sig utroligt meget sammen. "Han ønsker a gøre os fortræd igen og jeg er jo ikke der hjemme til at beskytte dem!" det sidste små skreg han og var vred på sig selv.

Chelina kunne høre gråden i Niroka's stemme og blev trist indeni... Hun kunne ikke li at høre eller se ham ked af det...
Hun nikkede og lyttede intentst til hvad han sagde, men for hvert ord han sagde, var et slag i hendes ansigt... Hendes øjne lynede og vreden steg i hende... *Den ''.........'' burde fandme ikke ha lov at gå fri*
Chelina tog et par dybe indåndinger, for at få ro og kontrol over sig selv... hun så op i loftet af stalden og bandede højt men utydeligt.... Hun vendte blikket mod Niroka og så hvordan kan krymmede sig helt sammen og hørte han halvråbte det sidste...
Hun tog om ham og holdte ham tæt ind til sig... Hun ville geskytte ham, med alt hun havde.... Hun så ham i øjnene og så alvorligt på ham... "han ønsker at gøre jer fortræd igen??..." Hendes øjne lynede kraftigt igen... hun håbede, at hun ikke skræmte Niroka, for vreden var ikke rettet mod ham... "DET bliver over mit lig... det får han simpenthen ikke lov, til a MIG.... han kommer ikke til at kølle ét hår mere, hverken på din mor, din bror eller DIG! det skal jeg nok sørge for!" Hun trykkede let Niroka ind til sig og begyndte stille at planlægge en 'overraskelse' til Niroka's far....

Niroka kiggede overraskende å hende og lod så tårene få frit løb da hun krammede ham. Han prøvede at få gråden under kontrol og gav hende et lille klem for ligesom at sige tak.
Han skubbede sig lidt væk og snøftede en smule. Baghånden oppe ved det ene øje og tørrede sit øje. "Tak." snøftede han og smilede blidt til hende. "Men jeg har nu allerede fundet en plan til at forskrække ham med." Sagde han og grinede som et lille barn. Sådan hade hans latter altid været. Et barns.

//Sorry krea :S//

Chelina smilte forsigtigt til ham og tørrede forsigtigt hans andet øje med hendes hånd... hun lyttede roligt til ham og smilte varmt da han begyndte le.... Hun kunne godt lide hans latter, den var så uskyldig og smittende...
Chelina løftede et bryn og så lidt nysgerrigt på Niroka... "HAR du lavet en plan??" Hun så en smule skufftet ud, mest fordi han havde sagt: til at forskrække ham...
Hun havde nemlig lidt andre planer, end bare en forskrækkelse....

//det helt oki skal du ikke tænke på... lidt er bedre end ingenting.. :P//

Niroka kiggede op på hende med et lille trist smil og nikkede til hende.
"Den bliver så slem at han skal på en galeanstalt og hvis jeg er heldig så ryger hans hoved også." Niroka fletede fingre og flettede dem ud igen, noget han gjorde når han var nervøs, han vidste ikke hvorfor, nok fordi han var bange for hvordan Celina ville reagere på hans kommentar.
Light vrinskede og snakkede højlydt. "Light er selvfølgelig frisk på at hjælpe." Mumlede han og pegede bagud på Light.